Eksperter: Ekstra udligningsmilliarder ender i kommunernes sparegris

REFORM: Med den nye udligningsaftale står kommunerne til at blive overfinansieret med op mod fem milliarder kroner årligt fremover, lyder det fra undrende eksperter.

Tirsdag indgik regeringen, Venstre, SF, Radikale og Alternativet et forlig om kommunal udligning med 5,5 milliarder kroner mere til kommunerne, som de ikke må bruge.
Tirsdag indgik regeringen, Venstre, SF, Radikale og Alternativet et forlig om kommunal udligning med 5,5 milliarder kroner mere til kommunerne, som de ikke må bruge.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Kommunerne har sparet godt 45 milliarder kroner op i likvide midler over de seneste år.

Alligevel er der med tirsdagens udligningsaftale fundet ekstra 5,5 milliarder kroner årligt til kommunerne.

Det undrer flere eksperter, fordi kommunerne som udgangspunkt ikke får lov til at bruge de ekstra milliarder kroner på hverken velfærd eller nybyggeri. 

”For rigtig mange kommuner vil det betyde, at de får en yderligere finansiering, som de reelt ikke har mulighed for at bruge på grund af serviceloftet,” siger Kurt Houlberg, professor i kommuneøkonomi ved Vive.

Jeg kan ikke se logikken i permanent at overfinansiere kommunerne. Og det er jo det, man lægger op til.

Niels Jørgen Mau Pedersen
Projektchef ved Vive

Hovedparten af de ekstra penge skyldes, at man gøre et midlertidigt tilskud på 3,5 milliarder kroner, som kommunerne har fået de forudgående år, permanent.

Men fordi man ikke har hævet loftet for, hvor man penge kommunernes må bruge på service og anlæg, så er der tale om penge, som kommunerne ikke kan bruge. 

”Det gav ikke rigtig mening, at man år efter år har ført så mange ekstra penge ud. Og så fortsætter man gudhjælpemig alligevel med det. Nu giver det bare endnu mindre mening,” siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Per Nikolaj Bukh vurderer, at de ekstra penge potentielt kan øge kommunernes kassebeholdning med mere end 30 milliarder kroner over en tiårig periode.

Læs også

Regeringen afviser
Finansminister Nicolai Wammen (S) afviser kritikken:

"Vi har 98 kommuner med vidt forskellige udgangspunkter. For nogle kommuner vil ekstra likviditet betyde, at man kan sætte mere ind på bankbogen. For andre er det afgørende for, at man overhovedet kan få kommunekassen til at hænge sammen. Derfor er det ikke helt så enkelt.”

Han peger samtidig på, at han oplever en ”utrolig stor” nervøsitet blandt borgmestre og lokalpolitikere i forbindelse med coronakrisen. Også i forhold til hvad der ville ske, hvis ikke de fik den ekstra finansiering de kommende år.

Læs hele artiklen på Altinget Kommunal, hvor du får flere kommentarer og endnu mere baggrund i sagen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kurt Houlberg

Professor, Vive
cand.phil. i samfundsfag (Odense Uni. 1988), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1989), ph.d. i statskundskab (SDU 2007)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Niels Jørgen Mau Pedersen

Projektchef, Vive
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1982)

0:000:00