Eksperter trods fortsat nedlukning af nattelivet: Økonomiske hensyn taler for at udfase hjælpepakker

UDFASNING: Ser man rent økonomisk på det, kan det snart være fornuftigt at udfase hjælpepakkerne til de virksomheder, som fortsat er ramt af nedlukket natteliv. Det siger økonomer før politikernes forhandlinger om næste fase af coronahåndteringen. Men det er også et spørgsmål om ”rimelighed”.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

Selvom coronavirussen igen er på fremmarch i samfundet og har bremset den planlagte genåbning af Danmark, kan det være fornuftigt at udfase hjælpepakkerne for de brancher, der fortsat må holde lukket.  

Det vurderer flere økonomer før dagens politiske forhandlinger om den fortsatte håndtering af coronavirus.

Økonomerne peger på, at hjælpepakkerne på længere sigt vil svække konkurrenceevnen, fordi de kunstigt fastholder arbejdspladser i de nedlukkede brancher.  

”Hvis man forlænger hjælpepakkerne, forhindrer man en dynamik i markedsøkonomien og svækker på længere sigt vores konkurrenceevne, fordi vi ikke flytter ressourcer derhen, hvor de gør størst gavn for samfundsøkonomien,” siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Philipp Schröder.  

”Hvis vi snakker lange horisonter, er det ikke sikkert, der er brug for helt så mange natklubber og diskoteker, som der er i dag.

Torben M. Andersen
Økonomiprofessor og tidligere overvismand

Det kan dog være ”rimeligt” efter en politisk vurdering at give en kompensation til tvangslukkede virksomheder, siger han. Og det er også hovedargumentet for at forlænge hjælpepakkerne for de virksomheder, som fortsat må holde lukket eller er underlagt meget strenge restriktioner, uddyber økonomiprofessoren.  

Natklubber er i en vanskelig situation
Også analysechef ved den liberale tænketank Cepos, Otto Brøns-Petersen, har "sympati" for de ramte brancher, men vurderer, at det er tid til at kappe støtten.

Når de lukker op, må de sandsynligvis tilpasse sig, fordi besøgene på natklubberne vil falde.

Otto Brøns-Petersen
Analysechef ved Cepos

"Ser man rent økonomisk på det, står vi bedst ved at få afviklet hjælpepakkerne hurtigst muligt," siger han.

Han peger blandt andet på, at natklubber, værtshuse og caféer udgør en branche, hvor der i forvejen er høj risiko for at gå konkurs. Og at nattelivet formentlig vil være ramt af mindre efterspørgsel længe endnu, fordi nedlukningen ikke er det eneste problem for branchen.

"Når de lukker op, må de sandsynligvis tilpasse sig, fordi besøgene på natklubberne vil falde. Der er jo stor smitterisiko, det er også derfor, de er lukket. Og det reagerer folk også på ved at holde sig væk. Det skal også med i betragtningen. Det er ikke kun nedlukningen, der er skyld i, at erhvervene har vanskeligheder. De er også uheldigt stillet i forhold til, hvad vi formentlig vil købe fremover, så længe der er smitterisiko," siger Otto Brøns-Petersen. 

Læs også

Han bemærker, at de erhverv, der er afskåret fra at kunne åbne, står i en særligt svær situation, fordi politikerne i foråret ændrede lovgivningen, så staten ikke længere er erstatningspligtig over for virksomheder, der er ramt af nedlukning.  

"Det gør, at de pågældende erhverv er bragt i en meget vanskelig situation, som man må have meget stor sympati for," siger analysechefen.

Vi skal ikke statsliggøre økonomien
Philipp Schröder er en del af den ekspertgruppe, der har rådgivet regeringen om udfasningen af hjælpepakkerne. Han slår fast, at det ikke er forsvarligt at forlænge hjælpepakkerne, hvis forventningen er en langsigtet nedlukning for visse brancher.  

”Hjælpepakkernes hensigt er at forhindre, at en kortvarig nedlukning fører til store omkostninger, når fyringerne rammer Men på et tidspunkt skal man overveje, om man måske ikke har brug for dét antal natklubber eller caféer, og så er det tid til at trække hjælpepakkerne tilbage,” siger han og tilføjer:  

”Perspektivrige virksomheder med højt potentiale vil derefter kunne få kredit fra banksektoren. Vi skal ikke statsliggøre vores markedsøkonomi. Det er en hjælpende hånd i en fase, men bliver fasen for lang, skal de rulles tilbage”.  

Men det kan alligevel være ”rimeligt” efter en politisk vurdering at give en kompensation til tvangslukkede virksomheder, siger Philipp Schröder. Og det er også hovedargumentet for at forlænge hjælpepakkerne for de virksomheder, som fortsat må holde lukket eller er underlagt meget strenge restriktioner, uddyber økonomiprofessoren.  

Tidligere overvismand Torben M. Andersen, som er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, er enig i, at hjælpepakkerne kan blive et problem.  

”Det er et samfundsøkonomisk problem, når vi på langt sigt fastholder arbejdspladser i brancher, som ikke har brug for den under nedlukningen og muligvis heller ikke får det på længere sigt. Og det risikerer hjælpepakkerne at bidrage til,” siger han og tilføjer:  

”Hvis vi snakker lange horisonter, er det ikke sikkert, der er brug for helt så mange natklubber og diskoteker, som der er i dag. Men der er klart behov for en model, som fortsat holder hånden under nedlukkede virksomheder i et vist omfang, fordi man med rimelighed kan argumentere for, at staten bør kompensere for de økonomiske tab”.  

 Artiklen er opdateret klokken 13:13 med citater fra Torben M. Andersen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Otto Brøns-Petersen

Analysechef, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1989)

Philipp Schröder

Professor, centerleder, Research Centre for Firms and Industry Dynamics, Aarhus Universitet
BA i økonomi og politik (Uni. of Warwick, UK 1993), MSc (Econ) (Uni. of Warwick, UK 1994), ph.d. (Aarhus Uni. 1997)

0:000:00