EL: Bekæmp ulighed gennem opgør med Løkkes rødvinsreform

Af Rune Lund (EL)
Finansordfører

Uligheden stiger i Danmark. Det er desværre et faktum.

De sidste knap 30 år er det gået den helt forkerte vej, og Danmark er blevet et markant mere ulige land i perioden. Politiske beslutninger, der har gavnet et mindretal på bekostning af det store flertal, bærer et stort ansvar.

For eksempel påpegede de økonomiske vismænd i deres efterårsrapport fra 2016, at skattesystemet grundet de mange skattenedsættelser til de rigeste ikke modvirker ulighed så effektivt som tidligere.

Derudover peger vismændene på, at nedskæringer på overførselsindkomsterne kan være med til at forklare den øgede ulighed.

For eksempel den lave kontanthjælp for unge under 30 år og den lavere regulering af overførselsindkomsterne sammenlignet med lønudviklingen, som blev vedtaget med SRSF-regeringens 2012-skattereform.  

Hvis man ikke kun vil snakke om at bekæmpe ulighed, men rent faktisk også gøre noget ved det, skal der faktisk gøres en hel del.

Rune Lund (EL)
Finansordfører

Den stigende ulighed er altså også et resultat af en politik, ikke mindst en skattepolitik, der igen og igen har tilgodeset samfundets rigeste. Det vil sige beslutninger, som vi kan ændre på – hvis vi vil.

Rødvinsreform øgede uligheden
Ser man på indkomstudviklingen, er der ingen tvivl.

Via Danmarks Statistik viser AE, at i perioden 2010 til 2015 har den rigeste procent fået en indkomstfremgang på knap 240.000 kroner efter skat om året, mens de ti procent fattigste decideret har tabt 2.000 kroner. For alle dem midt imellem er der tale om moderate indkomststigninger.

Ser man på udviklingen i den såkaldte Gini-koefficient, er billedet lige så tydeligt. Uligheden i indkomster er generelt steget over de seneste 30 år.

Det samlede billede viser stigende ulighed på tværs af de forskellige typer af opgørelser. Danmarks Statistiks mål, som giver det længst mulige overblik, viser, at Gini-koefficienten er steget fra 22,07 i 1987 til 29,32 i 2017.

En stigning på syv i Gini-koefficient fra 1987 til 2017 kan lyde beskedent, men er det på ingen måde. Da Lars Løkke Rasmussen (V) i 2009 vedtog Forårspakke 2.0, bedre kendt som rødvinsreformen, øgede aftalen isoleret set Gini-koefficienten med 0,46 point.

Bag det beskedne tal gemte sig en skattereform, der sænkede den højeste marginalskat med næsten syv procentpoint og gav årlige skattelettelser for knap 25 milliarder kroner. Så en stigning på over syv i Gini-koefficienten er rigtig, rigtig meget.

Forslag indbringer staten 5,3 milliarder
Enhedslisten har blandt andet i planen '100-dage med Enhedslisten' foreslået en række skatteinitiativer, som skal beskatte samfundets rigeste mere rimeligt og samtidig give en skattelettelse til lav- og mellemindkomster.

For eksempel vil vi hæve skatteprocenterne for betaling af aktie- og kapitalindkomst. Det betyder, at man betaler den samme skat, når man tjener penge på at købe og sælge værdipapirer, eller når man har indtægter fra at udleje ejendomme, som når man udfører et almindeligt arbejde og betaler skat af sin løn.

Lige nu fungerer den markant lavere skat på kapital- og aktieindkomst som en decideret rigmandsgave.

Enhedslistens forslag, som skattemæssigt sidestiller kapital- og aktieindkomst med lønindkomst, vil ifølge Skatteministeriet give ekstra indtægter til statskassen på 5,3 milliarder kroner om året og reducere Gini-koefficienten med 0,44 point.

Dermed vil blot dette forslag næsten svare til, at man nivellerer førnævnte rødvinsreform.

Men når Gini-koefficienten er vokset med over syv point, så skal der foretages et markant kursskifte for at få gjort fundamentalt op med den stigende ulighed.