Debat

EL: Højrefløjens våde drøm om public service-betaling er uacceptabel

DEBAT: VLAK-regeringens medieskat har gjort, at folk med de laveste indkomster betaler relativt mest af indtægten. De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs, mener Enhedslistens medieordfører.

VLAK-regeringen indrettede medieskatten på en sådan måde, at folk med de laveste indkomster betaler relativt mest af deres indtægt, skriver medieordfører Søren Søndergaard (EL).
VLAK-regeringen indrettede medieskatten på en sådan måde, at folk med de laveste indkomster betaler relativt mest af deres indtægt, skriver medieordfører Søren Søndergaard (EL).Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Søndergaard (EL)
Medieordfører

Det såkaldte "forståelsespapir" mellem Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten, som var forudsætningen for, at Mette Frederiksen overhovedet kunne sætte sig i statsministerstolen, indeholder mange gode ting.

Men når det gælder medieområdet, er papiret ikke ligefrem overvældende specifikt.

Det eneste, der står, er: "Styrke dansk public service. Efter folketingsvalget er der ikke længere flertal bag medieaftalen. Regeringen vil gøre status på implementeringen af aftalen og på den baggrund indbyde til politiske drøftelser med det mål at styrke dansk public service og blandt andet tage initiativ til, at streamingtjenester bidrager mere til danskproduceret indhold".

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Som opfølgning har den nye kulturminister indkaldt til forhandlinger først i det nye år med det formål at nå frem til en ny medieaftale, som skal erstatte den højreorienterede medieaftale fra 2018.

En aftale, som mest af alt var en kombineret nedskærings- og skatteaftale: Mange hundrede millioner skulle hvert år hives ud af den offentlige støtte til medier for i stedet at gives til skattelettelser.

Forestil jer, at andre offentlige udgifter blev finansieret på samme måde. At hver dansker betalte præcis det samme beløb til sygehuse, veje og skoler? Det er naturligvis en våd drøm for de højreorienterede.

Søren Søndergaard (EL)
Medieordfører

Situation er tudetosset
Det er selvfølgelig tudetosset i en situation med et stigende pres fra multinationale mediegiganter, trollefabrikker og fake news-fabrikanter.

Derfor har annonceringen af de nye forhandlinger også udløst en masse forslag til, hvordan vi i stedet kan styrke dansk public service og forbedre vilkårene for private publicistiske medier og medieproduktioner.

Så stor er optimismen, at DR har udarbejdet en ny strategi frem til 2025, som bygger på, at den del af den tidligere regerings gigantbesparelse på DR, som endnu ikke er effektueret, sløjfes.

Det, synes jeg egentlig, er en meget beskeden forventning i forhold til, hvor meget DR allerede har sparet. Men dét alene koster altså årligt 255 millioner kroner.

Et sådant beløb – og penge til alle de andre gode forslag om at styrke dansk indholdsproduktion – kan umuligt findes inden for den nedskårne ramme, som den tidligere regering efterlod til medieområdet. Derfor er der ingen vej udenom. Der skal skaffes flere penge.

Brede skuldre skal bære mest
Også her er der kommet forskellige forslag. I Enhedslisten har vi selv foreslået en højere afgift på streamingtjenesterne, øget skat på de multinationale techgiganter (som for eksempel Google og Facebook) samt indførelse af en afgift på netannoncer.

Men vi må også åbent erkende, at det ikke – i hvert fald ikke på kort sigt – giver penge nok i fælleskassen til at sikre en ny og bedre medieaftale.   

Derfor er det helt nødvendigt, at vi kigger på den medieskat (tidligere licens), som vi alle betaler. Den fik VLAK-regeringen indrettet på en sådan måde, at folk med de laveste indkomster betaler relativt mest af deres indtægt.

Det skyldes, at medieskatten er præcis den samme i kroner og ører, hvad enten du er en vellønnet multimillionær eller en lavtlønnet butiksansat.

Forestil jer, at andre offentlige udgifter blev finansieret på samme måde. At hver dansker betalte præcis det samme beløb til sygehuse, veje og skoler?

Det er naturligvis en våd drøm for de højreorienterede, men for alle os andre må udgangspunktet være, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs.

Læs også

Indfør retfærdig medieskat
Enhedslisten har derfor udarbejdet et forslag til en social retfærdig medieskat.

Konkret vil vores forslag medføre nedsat medieskat for de 2,6 millioner borgere i vores samfund, som tjener mindst, mens yderligere 1,7 millioner borgere vil få en beskeden stigning fra 58 ned til syv kroner om måneden.

De rigeste skal bidrage med mere. En sådan omlægning vil kunne fjerne hele den oprindelige nedskæring på næsten 800 millioner kroner, som VLAK-regeringen gennemførte.

I de kommende forhandlinger er vi selvfølgelig åbne for at diskutere andre modeller. Men det afgørende for os er bare, at der både bliver flere penge til god public service og mere dansk indhold – samt at der bliver tale om en fair finansiering.

Andet vil være uacceptabelt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Bo Søndergaard

MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU
HF (Gentofte Statsskole 1974), svejser og skibsbygger (Lærlingeskolen på B&W Skibsværft 1975)

0:000:00