Ellemann-Jensen vil ikke bekræfte kandidatur: "Der skal være plads til eftertanke og refleksion"

REAKTION: Jakob Ellemann-Jensen vil ikke svare på, om han stiller op som ny Venstre-formand. Dagen i dag skal helliges eftertanke og refleksion, efter at både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen har trukket sig fra partiledelsen. 

Jakob Ellemann-Jensens anses som favorit til at blive ny Venstre-formand. 
Jakob Ellemann-Jensens anses som favorit til at blive ny Venstre-formand. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Lørdagens dramatiske begivenheder i Venstre skal have ro til at bundfælle sig, inden diskussionen om Venstres kommende ledelse skal tages i det åbne.

Sådan lød det fra politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen, da han lørdag eftermiddag mødte pressen. 

"I dag handler ikke om, hvordan vi kommer videre. I dag handler om, at vi har brug for lige at fordøje det her. Det har vi allesammen," sagde han på vej ud fra Venstre hovedbestyrelsesmøde.

Her havde både formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen trukket sig fra ledelsen. 

Den beslutning har rystet mange i partiet, og følelserne skal have tid til at falde til ro, inden Venstres fremtid debatteres, mener Ellemann-Jensne. 

"Nu skal vi reflektere over, hvad der er sket, og så skal vi se fremad. Uanset om beslutningen var rigtig eller ej, er det jo ligegyldigt, hvad jeg synes. Beslutningen er truffet. Det bliver vi nødt til at agere efter," sagde Ellemann-Jensen.

Læs også

Ikke kandidat endnu
Jakob Ellemann-Jensen bliver af mange set som den oplagte efterfølger som Venstre-formand, ligesom han af flere fremtrædende Venstre-profiler er blevet opfordret til at stille op til posten.

Men selv vil Jakob Ellemann-Jensen ikke bekræfte, om han vil stille op som formandskandidat på Venstres kommende ekstraordinære landsmøde.

"Det vil jeg ikke give noget svar på i dag i hvert fald. Der skal være plads til eftertanke og refleksion i dag," sagde han.

Her spurgte en journalist, om han vil afvise at melde sig som formandskandidat. 

"Du hører mig ikke mene noget overhovedet," svarede han. 

Venstre holder et ekstraordinært landsmøde 21. september, hvor valg af ny ledelse er det eneste punkt på dagsordenen.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)









0:000:00