Ellemann manglede slagkraft i den første duel

ANALYSE: Mette Frederiksen (S) gik langt i sin kritik af de internationale konventioner under statsministerens spørgetime. Alex Vanopslagh var endnu en gang skarp, mens Jakob Ellemann-Jensen var overraskende tam.

"Nogle gange beskytter de internationale konventioner de forkerte. Det gør de her. Det kunne måske tjene til, at vi fik en lidt mere nuanceret diskussion af hele konventionsspørgsmålet."

Så kontant var meldingen fra Mette Frederiksen (S) i hendes første spørgetime som statsminister. Meldingen kom som svar til DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der rejste spørgsmålet om den netop hjemvendte – og meget uvelkomne – IS-kriger.

I modsætning til sin gamle makker Henrik Sass Larsen (S) tilføjede Mette Frederiksen dog, at man må "finde en vej inden for konventionerne", men frustrationen over tingenes tilstand gjorde hun intet forsøg på at skjule.

Bred fordømmelse
Spørgetimen blev domineret af det nylige hærværk på de jødiske kirkegårde, som den ene partileder efter den anden tog skarpt afstand fra. Folketinget sendte dermed et stærkt signal. Men der var interessante nuancer i tilgangen til emnet.

Mens den radikale leder, Morten Østergaard, understregede, at hærværket viste, at der er behov for mere tolerance over minoriteter generelt, pegede Mette Frederiksen omvendt på, at antisemitismen både kommer fra højreekstreme kredse – som i det aktuelle tilfælde – og fra kredse i indvandrermiljøet. En henvisning til islamisterne. 

Syltekrukken
Statsministerens spørgetime var denne gang ventet med spænding på grund af den direkte duel mellem Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen som Venstres nye leder. Men den del blev en fuser. Det var slet ikke den sprudlende Jakob Ellemann, man har været vant til at se i rollen som politisk ordfører.

En stor del af forklaringen ligger i det emne, Ellemann – eller hans rådgivere – havde valgt: Ellemann kørte løs på, at regeringen mangler at levere konkret politik på mange områder, og beskyldte Mette Frederiksen for at sylte valgløfterne. Det er en Venstre-kæphest, som konstant bliver fremhævet over for medierne.

Men emnet er uegnet til en spørgetime, ironisk nok, fordi det i sig selv er ukonkret. Det var let at parere for Mette Frederiksen, der kunne henvise til, at der er en finanslov og en klimalov på trapperne – og at resten kommer hen ad vejen. Den parade burde være til at forudse.

SF øjner en revanche
Anderledes effektivt var det, da partilederne tog fat i helt konkrete politiske emner. Som SF-formand Pia Olsen Dyhr, der prøvede at få Mette Frederiksen til at arbejde aktivt for en europæisk finansskat sammen med en række andre EU-lande.

Der er en særlig finte med finansskatten, for den blev under Thorning-regeringen blokeret af den daværende radikale leder, Margrethe Vestager, til SF's – og mange socialdemokraters – store fortrydelse. Her er Mette Frederiksen væsentlig mere positiv over for finansskatten end Helle Thorning-Schmidt, og SF-formanden øjner chancen for en revanche.

Slagkraftig yderfløj
Nye Borgerliges Pernille Vermund og Liberal Alliances nye leder, Alex Vanopslagh, prøvede for første gang kræfter med spørgetimen – og begge slap pænt fra debuten. 

Vermund forsøgte at presse Mette Frederiksen til at levere på et tidligere løfte om, at indvandrere på integrationsydelse eller kontanthjælp skal arbejde 37 timer om ugen; noget, der flugter helt med Nye Borgerliges udlændingepolitik. Statsministeren skød bolden til hjørne, men endnu en gang kunne man konstatere en meget venlig tone mellem Frederiksen og Vermund.

"Bæredygtigt kulturarvs-management"
Vanopslagh tog fat i den aktuelle mediehistorie om de arbejdsløse akademikere, der ikke ønsker at tage et job i Netto. Et eksempel på, at "den kreative klasse systematisk udbytter det arbejdende folk. Lastbilchaufføren eller bryggeriarbejderen Arne skal sørge for, at folk, der har læst bæredygtigt kulturarvs-management, skal have dimittend-dagpenge," som LA-lederen udtrykte det.

Udsagnet er typisk for Vanopslagh, der på sin egen tørre måde er i stand til at banke knivskarpe pointer fast. Statsministeren erklærede sig enig i, at der skal strammes op, men også her fortonede den konkrete løsning sig.

Den slags uforpligtende svar går ikke om et år eller to. Bliver der ikke leveret, vil Jakob Ellemann-Jensen til den tid kunne få anderledes succes med en kritik af syltede valgløfter. Men timingen skal være i orden.

Forrige artikel LA-dramaet er en spejling af striden i Venstre LA-dramaet er en spejling af striden i Venstre Næste artikel Analyse: DF's krise har bidt sig fast for alvor Analyse: DF's krise har bidt sig fast for alvor