Embedsværket kan få en statsminister, der slår tilbage

MAGTSKIFTE: De statslige embedsmænd kan stå over for Mette Frederiksen som ny statsminister, og det er en politisk chef, der før har vist, at hun er villig til at tage kampen op med departementernes topfolk.

Mette Frederiksen kom flere gange på kollisionskurs med toppen af embedsværket i sin tid som beskæftigelsesminister under Thorning-regeringen.
Mette Frederiksen kom flere gange på kollisionskurs med toppen af embedsværket i sin tid som beskæftigelsesminister under Thorning-regeringen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Tag magten fra embedsværket, eller du bliver opslugt af systemet.

Socialdemokratiets formand har de forgangne år flere gange tilkendegivet dette synspunkt, senest i Thomas Larsens portrætbog om Mette Frederiksen fra april i år.

“Embedsværket i Danmark er fagligt dygtigt. Men der er en magtkamp. Hvis ikke ministeren sætter sig for bordenden, gør departementschefen eller systemet det,” udtaler Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen og embedsværket kan stå over for en ny politisk tango. Nu med Mette Frederiksen som statsminister.

Og som tidligere beskæftigelsesminister og justitsminister har Mette Frederiksen vist, at hun er en politiker med en både kontant og handlekraftig lederstil, der er villig til at gå ind i den magtkamp.

Kontant afregning 
Bølgerne gik højt i Beskæftigelsesministeriet, efter Mette Frederiksen i 2011 var blevet udnævnt som minister for området. Og i anonyme kommentarer til Politiken fortalte flere medarbejdere senere om en hård tone og ubehagelige vredesudbrud fra ministeren.

En stil, som Mette Frederiksen vedkender, men ikke fortryder, selv om hun i Thomas Larsen-bogen dog erkender, at hun i disse år også har begået fejl og “givetvis har presset for meget på”.

Men hun gør også klart, at begrebet “neutrale embedsmænd” er et fatamorgana. Ligesom alle andre mennesker er embedsfolk formet af deres baggrund, indsigt og holdninger.

“Det afgørende er, at man formår at forholde sig professionelt til det, man arbejder med. Det gør langt de fleste embedsmænd. Men der er også politiske kampe internt i et ministerium. Magt forsvinder ikke ud af et rum. Magten er i centraladministrationen, og som minister skal man kæmpe for at få del i den. Det er ikke en hemmelighed, at jeg havde flere fejder med embedsværket. Jeg lærte, at der nogle gange skal konfliktes ganske meget for at få sine ting igennem,” fortæller Mette Frederiksen.

Intet slag uden ofre
I 2013 sagde departementschef Bo Smith op, ligesom flere andre topembedsmænd i perioden søgte væk efter sammenstød med ministeren.

At Mette Frederiksen er en kontant leder, fik medarbejderne i Justitsministeriet også hurtigt at mærke, efter hun i 2014 var trådt til som ny justitsminister.

Efter blot få uger blev departementschef Anne Kristine Axelsson forflyttet til Kirkeministeriet som følge af blandt andet sagen om nødløgnen i Christiania-sagen.

Som reaktion troppede ledende medarbejdere i ministeriet efterfølgende op i sort sørgetøj, en reaktion, Mette Frederiksen opfattede som en klar magtdemonstration, der ikke måtte siddes overhørig.

Statsministeriet skal styrkes
Som minister i to omgange har Mette Frederiksen vist, at hun også har interesse for organisatoriske forandringer. Som mulig statsminister bliver hun hovedarkitekten bag alle ministeriers indretning. 

Det er småt, hvad Mette Frederiksen har sagt herom. Det står dog klart, at hun ønsker et større og mere magtfuldt statsministerium, som har mere styring med regeringens vigtigste projekter.

Og så varslede Mette Frederiksen i april sidste år et opgør med Moderniseringsstyrelsen. Først og fremmest ved at hive politikerne længere væk fra forhandlinger om nye overenskomster, men også at ændre måden, som styrelsen tænker på.

Blandt spekulationerne er, om Socialdemokratiet kunne finde på at splitte Moderniseringsstyrelsen op igen, så man ender ud i to styrelser for henholdsvis personale og økonomi, som der tidligere har været. 

Samtidigt har Socialdemokratiet på flere fronter varslet opgør med Finansministeriets regnemodeller og magt. Om det også indbefatter opgør med embedsmænd på centrale poster, er uvist, men det er ganske vist, at det skabte opsigt og frustrationer langt ind i Socialdemokratiet, da departementschef Martin Præstegaard i Politiken gik ud og kaldte kritikken af regnemodellerne for usaglig.

Embedsværkets lod
Mere generelt bemærker Mette Frederiksen i en bog fra 2016 af Bent Winther og Peter Burhøi, at systemet har mangler. At det skal indrettes på en måde, så embedsværket fortsat er fagligt dygtigt og kompetent, men bliver bedre til at drive og udvikle nye løsninger på udfordringer.

"Der vil ikke være tale om en revolution, men der er behov for ændringer, der kan skabe mere innovation og energi, og som kan sikre, at vi drager nytte af kompetencer udefra," siger hun til forfatterne.

Forhører man sig hos topembedsfolk på tværs af ministerier, synes der hverken at være uro eller frygtsom stemning ved udsigten til et muligt statsministerskifte. Det er en del af jobbeskrivelsen som embedsmand. 

Tværtimod fremhæver flere, hvordan debatten om embedsværket har fyldt mere under tidligere valgkampe, eksempelvis tilbage i 2011, hvor der florerede rygter om en “dødsliste” med navne på topembedsmænd, som Socialdemokratiet ikke brød sig om eller stolede på. De kunne derfor vente at få en passende “ærefuld” exit eller blive forflyttet, skrev Susanne Hegelund og Peter Mose i bogen 'Javel, hr. minister!'.

Tiden må vise, hvad der venter topembedsfolk i landets ministerier, hvis Mette Frederiksen sætter sig for bordenden. Men historien viser, at Mette Frederiksen har slagkraften og viljen til at sætte sig igennem for at få embedsværket til at danse i takt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00