En mand over 40 år: Her er den typiske folketingskandidat

I TAL: 900 kandidater stiller op ved folketingsvalget 5. juni. Her er overblikket over, hvordan folkets og partiernes potentielle repræsentanter fordeler sig på alder og køn. 

900 folketingskandidater kæmper om pladserne på Christiansborg.
900 folketingskandidater kæmper om pladserne på Christiansborg.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Patrick Blåbjerg ThomsenAndreas Arp

To ud af tre folketingskandidater er mænd, Socialdemokratiet og Klaus Riskær Pedersen er de eneste partier uden kandidater under 25 år, mens Stram Kurs er det parti med det højeste antal af unge.

Det er blandt konklusionerne efter et kig på stemmesedlen til folketingsvalget 5. juni. 

Knap 66 procent af de opstillede kandidater er således mænd, mens lidt over 34 procent er kvinder. Andelen af kvindelige kandidater til et folketingsvalg har aldrig været højere, og til sammenligning var det kun 31,3 procent af partiernes kandidater i 2015, der var kvinder. 

139 af de i alt 900 kandidater til de 175 danske mandater er desuden mellem 40 og 44 år. De midaldrende mænd er generelt de mest dominerede på stemmesedlen.

Artiklen fortsætter efter diagrammet.

Stor forskel på kønsfordeling i partierne
Den største andel af kvinder finder man i Radikale og SF, der begge har cirka 48 procent kvinder på stemmesedlen. Omvendt er kun 12 procent af Stram Kurs' 25 kandidater kvinder.

Blandt Socialdemokratiets kandidater er cirka 28 procent kvinder, mens fordelingen mellem kønnene er lidt mere lige i Venstre. Her er cirka 30 procent af kandidaterne kvinder. 

Læs også

Ved europaparlamentsvalget havde Alternativet den mest ulige kønsfordeling af kandidater blandt partierne, og kun cirka 22 procent af partiets EP-kandidater var kvinder.

Til folketingsvalget ser det dog væsentligt bedre ud for Alternativet, der har den tredjemest lige fordeling af mænd og kvinder.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Stram Kurs har flest unge
Stram Kurs har den laveste andel kvindelige kandidater, men partiet kan til gengæld prale af en stor andel unge kandidater i sit felt. Hele 20 procent af partiets kandidater er under 25 år, hvilket med afstand er den største andel på tværs af partierne.

Anderledes står det til i partiet Klaus Riskær Pedersen, men måske også lidt overraskende i Folketingets største parti, Socialdemokratiet, som ikke har én eneste kandidat under 25 år.

Klaus Riskær Pedersen har heller ingen kandidater under 30 år, mens Socialdemokratiet har to: Bjørn Brandenborg og Alexander Grandt, begge fra Fyns Storkreds.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00