Enighed om ny pensionsaftale: Se, hvem der kan få tidligere tilbagetrækning

AFTALE: Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale er blevet enige om ændringer af seniorførtidspensionen, der skal give flere nedslidte mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før den normale pensionsalder.

Foto: Liselotte Sabroe/ Ritzau Scanpix
Emma Qvirin HolstChristina Houlind

Mere end 17.000 nedslidte danskere har nu udsigt til at forlade arbejdsmarkedet tidligere.

Sådan lyder det fra regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale, der torsdag eftermiddag er blevet enige om ændringer i seniorførtidspension.

"Vi har i dag indgået en central aftale, som tager hånd om de mennesker, der er blevet slidt ned gennem arbejdslivet. Det har været vigtigt for os at finde den rigtige løsning for de seniorer, der er nedslidt. De skal have mulighed for at trække sig tilbage tidligere fra arbejdsmarkedet," udtaler beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

Den nye aftale indebærer en såkaldt seniorpension, der giver danskere mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligere, hvis de lever op til tre krav.

  • For det første skal der være seks år eller mindre, til at man når folkepensionsalderen. Dermed vil retten til seniorførtidspension følge udviklingen i folkepensionsalderen. Det er muligt for nedslidte danskere at søge om at blive tilkendt en tidligere tilbagetrækning seks måneder før, man er gammel nok til at få den.
  • Det andet krav er, at man skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet i 20 til 25 år med en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer.
  • Endelig kræver adgangen til seniorførtidspension, at man ikke er i stand til at arbejde mere end 15 timer om ugen. Når det skal vurderes, om man kan arbejde mere end 15 timer om ugen, sker det på baggrund af ens helbredsmæssige oplysninger og det job, man senest har haft. Hensynet til ens seneste beskæftigelse betyder også, at for eksempel en murer ikke vil kunne blive visiteret til et arbejde i en butik, hvis ikke han kan arbejde mere end 15 timer som murer.

Dem, der får adgang til seniorførtidspensionen, vil få udbetalt en sats, som svarer til førtidspensionen. For at få råd til det afsætter partierne bag aftalen seks milliarder kroner til finansieringen af den nye ordning, som de forventer vil blive brugt af 17.150 personer frem mod 2025. Når den er fuldt indfaset, skal der afsættes 650 millioner kroner årligt.

Se Troels Lund Poulsen præsentere aftalens hovedelementer i videon her.

Differentieret pensionsalder kan blive forligsbrud
Da den nye aftale har karakter af et politisk forlig, vil udmøntningen af aftalen ske i regi af forligskredsen bag seniorførtidspension. Det betyder også, at VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale ifølge aftaleteksten lover ikke at indgå en aftale om differentieret pensionsalder, hvis ikke alle er med i den.

"Forligspartierne konstaterer, at det vil kræve enighed i forligskredsen om levetidsindeksering at indføre en differentieret pensionsalder, der som en rettighed medfører lavere folkepensionsalder for en gruppe borgere," står i aftaleteksten.

Foruden en seniorpension indeholder aftalen blandt andet også en nedsættelse af en kommission, der skal undersøge den nuværende udvikling i pensionsalderen.

Dagens aftale betyder samtidig, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan sætte et hak ud for det sidste punkt på sin tjekliste inden folketingsvalget, og dermed er ikke der mere, der klappes af, inden Løkke trykker på valgknappen.

Læs hele aftaleteksten.

Dokumentation

Det er der også i aftalen

Fastholdelsesfleksjob for seniorer
Dokumentationskravet for seniorer i forhold til fastholdelsesfleksjob skal afskaffes. Det betyder, at der for seniorer ikke længere vil være krav om 12 måneders forudgående ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler eller på særlige vilkår på borgerens hidtidige arbejdsplads.
Forligspartierne vil søge opbakning til regelændringen i forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob forud for, at de nye regler om fastholdelsesfleksjob for seniorer kan træde i kraft den 1. januar 2020.

Kommission om tilbagetrækning og nedslidning
Der bliver nedsat en kommission, der skal undersøge fordele og ulemper ved at lave modeller for differentieret pensionsalder. Konkret skal kommissionen blandt andet undersøge sammenhængen mellem udvikling i levetid og raske leveår, og hvordan stigende levetid påvirker muligheden for at blive længere på arbejdsmarkedet på tværs af befolkningsgrupper.
Det skal undersøges med virkning fra 2040, hvor folkepensionsalderen forventes at stige til 70 år. Kommissionen kan først anbefale lempelser fra 2040, hvis finanspolitikken er holdbar.

Tænketank 
”Tænketank for et længere og godt seniorarbejdsliv” blev egentlig allerede aftalt som led i ”Aftale om flere år på arbejdsmarkedet” i juni 2017, men er også at finde i aftaleteksten.
Tænketanken skal se på, hvordan seniorer i højere grad end i dag kan fastholdes på arbejdsmarkedet, samt hvordan beskæftigelsesindsatsen til ledige seniorer kan styrkes.

Arbejdsgruppe om sporskifte og uddannelse i hele arbejdslivet
Der bliver nedsat en ny arbejdsgruppe, der skal se på erfaringerne med og forbruget i sporskifteordningen. Arbejdsgruppen skal lave en kortlægning af mulighederne for styrket sporskifte der er målrettet både ledige og beskæftigede.

Styrke den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse for seniorer
Forhøjelsen af seniorpræmien til 42.000 kroner. Sammenlagt med de ting, der ligger fra Finansloven, betyder det ifølge Beskæftigelsesministeriet at, at 55.000 af de 75.000 pensionister, der får udbetalt mere i socialpension vil få en yderligere gevinst.

Forebyggelse mod nedslidning
Der afsættes en ramme på 100 millioner kroner årligt fra 2020 til at forebygge arbejdsbetingede skader og nedslidning. Pengene afsættes til virksomheders forebyggelsesindsatser mod nedslidning, og skal udmøntes via fradrag for virksomheders særlige forebyggelsesindsatser. Fradraget kommer oven i virksomhedernes almindelige fradrag for udgifter til personale. Det er regeringen, der skal komme med et udspil til, hvordan pengene skal fordeles.

Læs hele aftalen her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

0:000:00