Ny EU-chef går imod dansk mærkesag: EU-budgettet skal vokse

Fra og med den 29. november er den tidligere liberale belgiske premierminister Charles Michel ny formand for Det Europæiske Råd, der består af EU-landenes stats- og regeringschefer.

Ved en officiel ceremoni i Europa-bygningen i Bruxelles overtager han formelt posten fra polakken Donald Tusk.

Men der går ikke lang tid, før Charles Michel for alvor debuterer som mødeleder og indpisker i EU-chefernes klub, der er notorisk kendt for at have seriøse samarbejdsvanskeligheder.

Han får sin ilddåb ved EU-topmødet i Bruxelles 12.-13. december, hvor den prekære sag om EU's samlede budget for de næste syv år står øverst på dagsordenen.

Og her er Charles Michel ikke i tvivl om, hvor forhandlingerne bør ende: Medlemslandene skal betale mere til EU-gildet i de syv kommende år.

"Det er vigtigt, at EU får et budget, hvor vi har mere kapacitet og flere muligheder,” siger Charles Michel i forbindelse med et møde med Mette Frederiksen på Marienborg.

Ved forhandlingerne forventes det, at et flertal af EU-landene vil argumentere for, at der skal betales mere end de nuværende 1,0 procent af BNP. EU-Kommissionen har spillet ud med at hæve kontingentet til 1,1 procent af BNP, samt at fjerne den nuværende danske rabatordning. Samlet vil det koste Danmark cirka tre milliarder ekstra om året, hvis det ender som Kommissionen har foreslået.

Med den nuværende ordning bidrager Danmark hvert år med 22,6 milliarder kroner til EU-budgettet, der samlet løber op i cirka 1.120 milliarder kroner om året. 

Sammen med en række andre lande, herunder Sverige, Østrig og Holland, har Danmark indtaget rollen som budgetbisserne, der vil lade landenes bidrag blive på det nuværende niveau.

Charles Michels budskab går derfor stik imod den dansk holdning.

Kender den danske position 
Udmeldingen fra Charles Michel kommer i forbindelse med, at han i de forgangne uger har været på en lille Europa-tour for at prøve at overtale nogle af hans nye arbejdsgivere til at bøje sig lidt mod hinanden i samarbejdets tjeneste.

Det er en disciplin, han som tidligere premierminister i det notorisk politisk ustabile Belgien har prøvet kræfter med et utal af gange.

Sidste fredag slog han vejen forbi Marienborg, hvor statsminister Mette Frederiksen tog imod.

Ved det efterfølgende pressemøde sagde Charles Michel, at han er meget opmærksom på den danske holdning i budgetspørgsmålet.

"Men jeg kender også positionen i de andre lande. Der er mange andre lande, der støtter et mere ambitiøst budget, hvor der skal betales mere til EU," lød det fra Michel, der også har besøgt Mette Frederiksens kollegaer i Spanien, Frankrig, Finland, Estland og Holland.

"Balancen mellem de gamle politikker – for eksempel landbrug – og de nye politikker som digitalisering, infrastruktur, migration og innovation skal vi diskutere. Men når dagen er omme, så skal vi blive enige."

Skal håbe på Tyskland 
Ved pressemødet på Marienborg afveg Mette Frederiksen ikke en tomme fra strammerlinjen, da hun skulle fortælle om hendes første møde med den tidligere belgiske premierminister.

“Vi har nogle uenigheder omkring budgettet. Det går lidt forskellige veje. Men vi er inde i et godt samarbejde fra i dag," lød det fra Mette Frederiksen.

“Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke bare skruer op for budgetterne, når vi bliver et land mindre. Og jeg vil egentlig hellere ind i en diskussion af, om vi bruger budgettet på den rigtige måde, i stedet for bare at sætte det op."

Meget tyder dog på, at statsministeren står overfor en svær opgave ved det kommende EU-topmøde.

Frankrig og Emmanuel Macron, der af mange EU-kilder bliver betegnet som en af Charles Michels nærmeste allierede, har længe talt for mere "ambitiøse" EU-budgetter, og drager man mod Østeuropa, hører man samme melodi.

Derfor ser det ud til, at Danmark og de andre budgetbisser først og fremmest skal håbe på støtte fra Tyskland, der en den suverænt største bidragsyder til EU-kassen.

I forrige uge var finansminister Nicolai Wammen (S) på charmevisit hos den tyske finansminister, Olaf Scholz, for at fintune alliancen med tyskerne, der i det store hele er på linje med Danmark, men som er gået mere stille med dørene.

Enighed om Vestbalkan 
Der findes dog også områder, hvor den nye EU-chef er på linje med den danske regering. Det gælder blandt andet i spørgsmålet om et klimaneutral Europa i 2050 og i kontroverserne omkring Nordmakedoniens og Albaniens fremtidige tilhørsforhold til Unionen.

Hverken Charles Michel eller Mette Frederiksen mener, at tiden er moden til at starte optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien.

Danmark i flere omgange været en del af et blokerende mindretal i Det Europæiske Råd. Ved sidste topmøde var det kun Danmark, Holland og Frankrig, der afviste at give grønt lys til at starte de meget langsigtede forhandlinger. 

For Danmarks vedkommende handler nejet om, at især Albanien har væsentlige mangler, når det handler om demokrati, korruption og kriminalitet.

Forud for topmødet i oktober sagde Mette Frederiksen ifølge Jyllands-Posten, at det var "en underlig prioritet" at bruge tid på at snakke om Albanien og Nordmakedonien, til trods for, at EU-Kommissionen flere gange har slået fast, at de to lande for længst har taget de nødvendige demokratiske skridt. 

På Marienborg var Mette Frederiksens retorik mere afdæmpet. Men hun fastholdt den danske skepsis over for især Albanien.

"Vi er nødt til at have en ordentlig diskussion med hinanden om, hvorvidt EU er klar til den udvidelse. Og er Albanien klar til den udvidelse?"

Charles Michel mener, modsat Danmark, men ligesom Emmanuel Macron, at der brug for en mere gennemgribende reform af EU's optagelsesprocedure, før man kan begynde snakken om at uddele nye medlemskaber.

EU-lederne har aftalt at udskyde spørgsmålet om udvidelse til Vestbalkan-topmødet i Zagreb i maj 2020.

Det bliver derfor ikke et af temaerne ved Charles Michels store debut i Bruxelles 12. december.