EU forsøger at sende finanskrisens gamle skeletter tilbage i skabene

BRUXELLES: Der blev gået bodsgang i Holland tirsdag.

Efter at fået det meste af Sydeuropa på nakken undskyldte landets finansminister, Wopke Hoekstra, at han tydeligvis havde udvist "for lidt empati", da han i sidste uge udbad sig en udredning fra EU-Kommissionen af, hvorfor flere lande i Unionen dog ikke havde mere luft i deres økonomier til at tackle coronakrisen.

Både han og hans premierminister, Mark Rutte, er blevet mødt med en lavine af kritik fra italienske, spanske og portugisiske politikere, efter at Rutte senere samme uge på klassisk direkte hollandsk facon fik fejet et hedt ønske fra ni eurolande om fælles gældshæftelse til at tackle krisen i form af såkaldte coronaobligationer af bordet under et videotopmøde blandt EU-lederne.

Det klare budskab fra syd var, at de ikke havde brug for moraliserende pegefingre, bagklogskab og usolidarisk opførsel fra hollænderne, mens deres borgere dør i tusindvis, og alle europæiske økonomier står i flammer.

"Det sendte et dårligt budskab til befolkningerne i alle medlemsstater om, at selv om vi er i en situation uden fortilfælde, hvor vi håndterer en krise uden fortilfælde, så er den langvarige splittelse mellem nord og syd der stadig," siger Agata Gostyńska-Jakubowska, der er seniorforsker ved tænketanken Centre for European Reform med base i Bruxelles.

Kan ramme alle
Hun beklager, at landene er endt i den sædvanlige skyttegravskrig med særligt Holland og Tyskland på den ene side og de sydeuropæiske lande på den anden, som har været med os siden eurokrisen, når det gælder spørgsmålet om at udstede fælles obligationer for eurolandene.

"Man kunne godt have forventet mere solidaritet, særligt fordi, at selv om det i dag er Italien og Spanien, der er hårdest ramt, så kan der være lande i nord, der få de samme problemer – uanset hvilken finanspolitik de fører," siger hun.

Det er dog ikke holdningen i diplomatkredse blandt flere af de nordlige lande. Her bliver det beskrevet som "noget pjat" at bringe en diskussion, der har splittet landene i et årti, tilbage til forhandlingsbordet i en krisesituation og tro, at det mirakuløst vil lokke modstanderlandene med ombord.

"Bare fordi der er corona, så er det jo ikke løst," lyder det fra en EU-kilde.

Ursula i knibe
Det er dog ikke kun hollænderne, der er kommet i uføre på det spørgsmål.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kom i ballade i weekenden, da hun til det tyske nyhedsbureau DPA fik sagt, at "coronaobligationer bare er et slagord", men at de jo skulle bakkes op af finansielle garantier.

"Og der er Tysklands og andre landes bekymringer begrundede," sagde hun ifølge DPA.

Det faldt særligt mange italienere for brystet, som i forvejen har følt sig ladt i stikken af EU, og nu hørte kommissionsformanden lægge sig lidt for tæt op af sit hjemlands holdning til deres smag.

I et forsøg på damage-control har hun flere gange siden sagt, at hun ikke udelukker nogen løsninger.

Det mantra blev gentaget tirsdag aften efter en videokonference mellem von der Leyen, Den Europæiske Centralbanks direktør, Christine Lagarde, Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, og eurogruppeformand Mário Centeno.

"For at genstarte den europæiske økonomi vil vi trække i alle forhåndenværende håndtag på både nationalt og europæisk niveau. EU-budgettet vil skulle tilpasses krisen. Det er på tide at tænke ud af boksen. Alle muligheder inden for EU-traktaten bør overvejes," lød det i en erklæring fra de fire EU-chefer.

Afdæmpede forventninger
Ifølge kilder i Bruxelles er de to mest sandsynlige veje videre dog ikke coronaobligationer. I stedet tales der om særlige coronalån fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme, der er eurolandenes pengetank på over 400 milliarder euro, og om en genopretningsplan med midler fra det næste syvårige EU-budget, der løber fra 2021, men som endnu ikke er vedtaget.

Der er dog ikke de store forventninger til, at landene når bare tilnærmelsesvist til enighed om det inden udgangen af næste uge, hvilket var den deadline, som de 27 stats- og regeringschefer gav de europæiske finansministre, da det mislykkedes dem selv at komme med en plan på topmødet i sidste uge.

"Der er ikke nogen, der tror på, at de kan blive enige om noget som helst," lyder det fra en kilde.