EU tager første skridt mod mindsteløn

MINDSTELØN: EU-Kommissionen garanterer i et høringsbrev, at den danske model ikke bliver berørt af EU-regler om europæisk mindsteløn. Det hjælper dog ikke på den danske bekymring, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

I forbindelse med at EU-Kommissionen tager sit første skridt mod en europæisk mindsteløn, forsikrer beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, at den danske model ikke vil blive skadet af forslaget.
I forbindelse med at EU-Kommissionen tager sit første skridt mod en europæisk mindsteløn, forsikrer beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, at den danske model ikke vil blive skadet af forslaget.Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

BRUXELLES: Danmark bliver ikke tvunget til at indføre en lovbestemt mindsteløn, når EU-Kommissionen vil sætte en bund under de europæiske lønninger.

Sådan lyder løftet fra Kommissionen tirsdag, hvor den har taget sit allerførste skridt mod en europæisk mindsteløn. Det gør den med et høringsbrev, der er blevet sendt til arbejdsmarkedets repræsentanter i EU, og som udstikker de første rammer for arbejdet.

”En EU-indsats vil ikke forsøge at indføre en lovpligtig mindsteløn i lande, der har en høj grad af kollektive forhandlinger, og hvor lønfastsættelsen udelukkende bliver organiseret herigennem,” skriver EU-Kommissionen i brevet.

Høringsbrevet er begyndelsen på indfrielsen af kommissionsformand Ursula von der Leyens løfte om fair lønninger til de europæiske borgere.

Fakta
Bag om mindstelønnen
22 ud af EU’s nuværende 28 lande har i dag en national lovgivning om mindsteløn. 

Men i Danmark er traditionen, at der ikke lovgives om vilkår på arbejdsmarkedet. Det aftales i stedet mellem arbejdsmarkedets parter ved overenskomstforhandlingerne.

Forslaget om en fælles lovbestemt europæisk mindsteløn får af den grund kritik i Danmark af både politikere, fagbevægelsen og arbejdsgiverne. 

Kritikken går blandt andet på, at det vil skade overenskomstdækningen i Danmark samt skabe mindre incitament for de lønmodtagergrupper, der endnu ikke er omfattet af en overenskomst.

Hvad er et direktiv?
Når EU foreslår nye regler og lovgivning kan det gøres på forskellige måder. I denne artikel taler beskæftigelsesministeren om to metoder, som EU-Kommissionen kan gøre brug af.

En henstilling fra EU-Kommissionen er en ikke-bindende opfordring til at indføre Kommissionens forslag.

Et direktiv er en retsakt, der fastsætter et mål, som alle medlemslandene skal opfylde. Det skal medlemslandene gøre ved at indføre sin egen nationale lovgivning. Det giver dermed rum for forskellige nationale fortolkninger af direktivet. 
Men EU-Kommissionen har også mulighed for lægge sag an mod et medlemsland, hvis den ikke mener, at det lever op til direktivet. Dermed kan det i sidste ende blive op til EU-domstolen at vurdere, om medlemslandet har fortolket direktivet korrekt.

Der skal to høringsrunder til i løbet af de næste par måneder, og derefter vil Kommissionen begynde at udarbejde det endelige forslag, som forventes i sensommeren.

Den danske kritik helmer ikke
Brevet har været ventet med spænding i Danmark, hvor der er udbredt skepsis over for Kommissionens tanker om en europæisk mindsteløn.

Både politikere, fagbevægelsen og arbejdsgiverne er bange for, at en lovbestemt bund under de europæiske lønninger vil trække tæppet væk under den danske aftalemodel. Den er netop kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter klarer forhold som lønfastsættelse uden lovindgreb.

Og den frygt er endnu ikke manet i jorden, siger den danske beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S).

”Det har hverken gjort os mere eller mindre bekymrede. For os at se er det, der kommer i dag, det nødvendige næste skridt. Det, der selvfølgelig er bekymrende, er, at Kommissionen nu vil realisere idéen om en mindsteløn, og alt peger i retning af, at det vil blive i direktivform,” siger Peter Hummelgaard til Altinget.

Reaktionerne fra de danske arbejdsgivere og fra fagbevægelsen på udspillet fra EU kan du få i den fulde artikel på Altinget EU. Her kan du også se, hvorfor Hummelgaard er bekymret for, at EU-mindstelønnen bliver nedfældet som direktiv.

Dokumentation

EU-Kommissionens spørgsmål til arbejdsmarkedets parter

Høringsbrevet består foruden EU-Kommissionens egne beskrivelse af udfordringerne i forhold til lønningsniveauerne i EU også af tre spørgsmål, som arbejdsmarkedets parter skal svare på. 

Svarene skal bruges i EU-Kommissionens arbejde med en udformning af et lovforslag.

  • Mener I, at Kommissionen har identificeret udfordringerne og de mulige EU-indsatser korrekt og i en tilstrækkelig grad?
  • Mener I, at en EU-indsats er nødvendig for at håndtere de identificerede udfordringer? I så fald, hvordan skulle sådan en indsats formes? 
  • Vil I overveje at indlede en dialog i henhold til Artikel 155 TFEU om nogle af de udfordringer, der er blevet identificeret i denne høring?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Holbraad

Administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, afgående bestyrelsesformand, PFA Pension (31/3-2024)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

Johan Moesgaard Andersen

EU-chef, Dansk Metal
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00