Fastfrysning af grundskyld udvides til lejere

EJENDOMSSKAT: Næste år fastfryses ejendomsskatten, den såkaldte grundskyld, for både ejer- og lejeejendomme. Tryghed for lejere og ejere har været vigtig, lyder det fra både K og DF.

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative indgået aftale om at fastfryse grundskylden for alle typer ejendomme næste år.<br>
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative indgået aftale om at fastfryse grundskylden for alle typer ejendomme næste år.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Mads Bang

Næste års finanslov fastfryser betalingen af grundskyld på samme niveau som i år. Det er en konsekvens af den finanslovsaftale, som regeringen netop har indgået med Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti.

Konservative fremhævede ved præsentationen, at grundskylden igen næste år bliver fastfrosset.

”Jeg hæfter mig ved, at det igen i år er lykkedes at få fastfrosset grundskylden, så de danske boligejere ved, at der ikke kommer skattestigninger,” siger Søren Pape Poulsen, der er formand for Konservative.

Han mener, at det er ekstra vigtigt, fordi der stadig udestår et nyt ejendomsvurderingssystem og forhandlinger om boligskatterne.

Fakta
Ejerboliger låst på 15-niveau
Boligejere vil ved en uændret grundskyldspromille dermed betale det samme i grundskyld i 2017 i kroner og øre, som de gjorde i 2015 og 2016.


Kilde: Finansministeriet

”Derfor er jeg rigtig glad for, at vi kan tilbyde boligejerne tryghed,” siger Søren Pape Poulsen.

DF: Vigtig udvidelse
Op til forhandlingerne havde Konservative udvidet sit krav om at fastfryse grundskylden, og det enedes aftalepartierne altså om.

Det er simpelthen et princip, der er lagt ned til næste år, at man ikke oplever stigende grundskyld, hverken som ejer eller lejer.

Kristian Thulesen Dahl (DF)
Formand

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl hæftede sig ved, at der med udvidelsen også er skabt tryghed for lejere.

”Det er simpelthen et princip, der er lagt ned til næste år, at man ikke oplever stigende grundskyld, hverken som ejer eller lejer. Det, synes jeg, er en af de større klumper, som jeg synes, det er fint, vi har med i vores finanslov,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Ifølge Finansministeriet vil fastfrysningen af grundskylden næste år koste 550 millioner kroner efter tilbageløb.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

0:000:00