Finansministeriet i internt dokument: Brexit kan ramme statskassen hårdere end hidtil antaget

FINANSLOV: Hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, risikerer udgifterne til Brexit at blive højere, end der indtil nu er budgetteret med i udkastet til finansloven for 2020. Det vurderer Finansministeriet i et internt dokument, som Altinget er i besiddelse af.

Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke forsømt mulighederne for at dele sin bekymringer over udsigten til et Brexit uden en aftale.

Det skete senest til Socialdemokratiets sommergruppemøde, hvor hun gentagende gange understregede, at EU bør nå en aftale med briterne om en udtrædelse af EU.

Hun fik endda sagt, at EU burde være fleksible og lytte til briternes ønsker. En linje, der ellers strider mod tonen fra EU-toppen, der mener bolden ligger på Storbritanniens banehalvdel. Statsministeren fik dog også rettet op på den udtalelse i takt med, at pressemødet skred frem.

Men det er ikke en bekymring, som hun står alene med.

Et såkaldt hårdt Brexit kan nemlig ramme Danmark hårdere økonomisk, end der er afsat midler til på nuværende tidspunkt.

Sådan lyder vurderingen fra Finansministeriet i et dokument fra 5. september, som Altinget er i besiddelse af. Dokumentet er en del af regeringens arbejde med et finanslovforslag for 2020.*

Heri skriver ministeriet, at ”det vurderes, at der vil være risici” i forbindelse med et Brexit uden aftale, ”der kan nødvendiggøre en højere reserve”.

Allerede afsat 200 millioner kroner
Reserven dækker over det beløb, der bliver afsat til håndtere ekstraudgifter for staten i forbindelse med Brexit. Det nuværende udkast til finansloven for 2020 har afsat 200 millioner kroner.

Det er uklart, hvad reserven præcis skal dække i tilfælde af Brexit. Den tidligere regering afsatte en reserve på 700 millioner kroner i finansloven for 2019 til håndteringen af Brexit.









0:000:00