Finn Rudaizky: Jeg blev offer for en ‘kalkunjagt’

Af Finn Rudaizky (DF)
Medlem af Borgerrepræsentationen i København og Region Hovedstaden

Folketinget skal i dag 20. februar behandle det, som Amager Bladet kalder “Lex-Rudaizky loven”.  Den nye lov vil sikre, at politikere fremover bliver dømt ens, uanset politikerens tilhørsforhold.

Den terrorist, der stod bag terrorangrebet i København i 2015, dræbte to og sårede endnu flere foran henholdsvis Krudttønden og Synagogen.

Københavns Kommune kendte alt til terroristen. Det viste fortrolige dokumenter, som jeg fremskaffede. Men kommunen svigtede og fik ikke stoppet ham i tide. 

Da jeg gik til Berlingske Tidende og BT og afslørede, hvad kommunen vidste, så var det mig, de kom efter. Jeg blev dømt for at afsløre de fortrolige papirer og sagens sammenhæng, mens kommunen gik fri.

Derfor blev jeg også - med omgående virkning - smidt ud af både Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden. 

Jeg blev straffet for at agere politisk vagthund.

Hensynet til sandheden og hensynet til landets og borgernes sikkerhed, vejer for mig tungere end hensynet til en død terrorist.

Finn Rudaizky (DF)
Medlem af Borgerrepræsentationen i København og Region Hovedstaden

Dømt ude
Det var Valgbarhedsnævnet, med et flertal af politikere blandt andet fra Socialdemokratiet, som dømte mig ude. Ombudsmanden oplyser ellers, at dette nævn er omfattet af landets normale magtens tre-deling.

Så meget desto mere kan det undre, at det dømmende valgbarhedsnævn ikke består af f.eks. syv højesteretsdommere men primært af politikere, som dømmer andre politikere. 

Valgbarhedsnævnet, men også Byretten, har lagt vægt på, at min forseelse består i at videregive oplysninger om terroristen "Omar El-Husseins væsentlige sociale problemer og kriminelle forhold".

Man fandt ikke, at det var "almeninteresse", at offentligheden fik disse oplysninger i en offentlig terrorsag.

Jeg har ikke fortrudt, at offentligheden fik de oplysninger, som jeg synes, at den har krav på. Kendskabet til oplysninger om terroristen, men også kendskab til de borgmestre, som skjulte oplysninger for at dække over egne forsømmelser, bør være offentlige.

Hensynet til sandheden og hensynet til landets og borgernes sikkerhed vejer for mig tungere end hensynet til en død terrorist.

Lighed for loven
Men at afdække mangler ved det offentlige system kan man altså blive straffet for. 

Og jeg har for øvrigt, stik imod gældende regler, endnu ikke fået en begrundelse fra nævnet om, hvorfor det ikke anser mig for værdig.

Og så synes jeg egentlig også, at nævnets ændrede og skærpede praksis burde forklares til offentligheden. Der findes flere domme fra Byretten med bøder tilsvarende min forseelse: Videregivelse af oplysninger.

Ingen af disse domme har givet Valgbarhedsnævnet problemer. Der er vel nærmest en præcedens for, at det ingen konsekvenser får. Og de pågældende har da også kunnet fortsætte deres politiske virke i kommune og region.

Hvorfor er der mon ingen i Valgbarhedsnævnet, som vil fortælle mig, hvorfor jeg bliver dømt strengere end praksis er?  

Og det skal blive spændende at se, hvad Valgbarhedsnævnet siger til socialdemokraten Freddy Blaks bøde fra Byretten.

Han blev fornylig dømt efter nøjagtig samme paragraf, som jeg blev. Så er loven ens for alle? Og bortvises Freddy Blak nu, som jeg blev?

Jeg kan give svar på spørgsmålene her: Freddy Blak fik ingen straf af Valgbarhedsnævnet. Og Valgbarhedsnævnet nægtede at svare på, hvorfor Freddy Blak slap fri, mens jeg blev dømt ude!

Folketinget griber ind i ‘kalkunjagt’
Vælgerne har den 21. november sidste år genvalgt mig til såvel Region Hovedstaden som til Borgerrepræsentationen. Og jeg er taknemmelig for de mange personlige stemmer.

Er den politiske jagt så slut?

'Venlige' politiske kolleger arbejder i kulisserne på at få mig for Valgbarhedsnævnet igen.

Men hele Valgbarhedsnævnet, dens forskelsbehandling samt københavnske politikeres fortsatte "kalkunjagt" er årsag til, at et flertal i Folketinget ønsker hele dette system ændret.

Og det vil ske 20. februar. Forskelsbehandlingen blev for meget for et flertal i Folketinget.  Det står helt klart, at havde den nye lov været gældende i maj 2017, hvor jeg fik ‘silkesnoren’, så var jeg ikke blevet smidt ud.

Svaret til Valgbarhedsnævnet fra Folketinget er i dag ganske tydelig: Hele Valgbarhedsnævnet fyres, og Valgbarhedsnævnet afskaffes.