Kommentar af 
Kristian Andersen

Fire nye debattører til Altinget

DEBATNYT: Altinget opruster sit debatunivers med fire nye navne, der fremover vil bidrage med skarpe kommentarer. Mød dem her.

Fra venstre: Lars Olsen, Anne Sofie Allarp, Nima Zamani og Mona Juul. (Foto: Thomas Lekfeldt, Anne Bæk, Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)
Fra venstre: Lars Olsen, Anne Sofie Allarp, Nima Zamani og Mona Juul. (Foto: Thomas Lekfeldt, Anne Bæk, Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)Foto: Thomas Lekfeldt, Anne Bæk, Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Kristian Andersen

Kristian Andersen har været ved Altinget siden 2013. Han er tidligere ledende debat- og navneredaktør.

Cand.mag i internationale studier ved Aarhus Universitet, BA i historie og europastudier ved Aarhus Universitet og Surrey University, England

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altingets læsere vil fremover få glæde af knivskarpe kommentarer fra Lars Olsen, Anne Sofie Allarp, Nima Zamani og Mona Juul, der alle fire indtræder i Altingets faste skribentkorps. Læs mere om dem herunder.

Lars Olsen (1955) er journalist, kommentator og foredragsholder. Han har senest udgivet bogen Det forsvundne Folk (2018) og er blandt forfatterne til Klassekamp fra oven (2014) og en række andre anmelderroste debatbøger. Han er uddannet cand.phil. i samfundsfag, og har tidligere været journalist på blandt andet Politiken og det nu lukkede Aktuelt. I dag arbejder han som freelancer.

Anne Sofie Allarp (1972) er forfatter, journalist, foredragsholder og jurist. Anne Sofie Allarp er tidligere international redaktør og vært på Radio24syvs udenrigsmagasin Datolinjen. Hun har senest udgivet 'Den skandinaviske drøm' (2014). I 2007-2009 var hun international sekretær for Socialdemokratiet, som hun meldte sig ud af i 2015. Hun er uddannet cand.jur ved Københavns Universitet, 1999. Anne Sofie Allarp vil fremover skrive kommentarer til Altinget hver anden uge.

Nima Zamani (1988) er jurist, debattør, radiovært på 'Den uafhængige' og underviser i debat og etik. Nima Zamani er tidligere radiovært på blandt andet Radio4 (Retfærdighedens stemmer) og Radio 24syv (Stram Diskurs og Nattevagten). Han er uddannet cand.jur. fra Københavns universitet, 2017. Nima Zamani vil fremover skrive kommentarer til Altinget hver anden uge.

Mona Juul (1967) medlem af Folketinget for Konservative. Mona Juul blev valgt i 2019 og er opstillet i Østjylland. Hun er tidligere adm. direktør for reklamebureauet Envision, hvor hun fortsat er medejer og nu bestyrelsesmedlem. Mona Juul er desuden nomineret til Tingprisen 2020, som Altinget uddeler hvert år til en politiker, der har udvist en særlig evne at kommunikere, så dansk eller europæisk politik er kommet tættere på vælgerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Sofie Allarp

Kronikredaktør, Berlingske, forfatter
cand.jur. (Københavns Uni. 1999)

Lars Olsen

Journalist, forfatter, foredragsholder
cand.phil. i samfundsfag (Københavns Uni. 1983)

Mona Juul

Politisk leder, Konservative, MF (K)
civiløkonom (Syddansk Uni. 1993)

0:000:00