Flemming Chr. Nielsen: Sociale udskud hidser os mere op end udbyttesvindlere

En tryllekunstner kommer ikke langt med sine trick, hvis han ikke har lært sig det vigtigste af dem alle: Evnen til at aflede sit publikums opmærksomhed.

Det gælder om at få folk til at koncentrere sig om det uvæsentlige, så de ikke opdager det afgørende plattenslageri, der imens foregår.

Sådan kommer jeg altid til at tænke på Houdini og Uri Geller, når et politisk parti manipulerer os derhen, hvor vi ikke opdager, at kejseren er nøgen.

Al den aktuelle og tåbelige snak om vintermedister og vintertræer har formentlig kun til kynisk hensigt at sløre anderledes alvorlige samfundsproblemer.

Samme formål har det komplicerede net af regler, der skal udmatte asylsøgere, indvandrere, kontanthjælpsmodtagere, muslimer, hjemløse, arabisktalende, udlandsdanskere, Al Jazeera-seere, adoptivbørn, sociale afvigere og tofarvede ægtepar.

Samt utallige andre regler uden anden målsætning, end at de skal fange vores interesse og føre til, at vi stemmer på partier, som gør et livslangt forhindringsløb for den slags udskud til deres hjertesag.

Mens vi forlokkes til ophidselse og harme over petitesser, opdager vi ikke de egentlige tryllekunster.

Flemming Chr. Nielsen

Mens vi forlokkes til ophidselse og harme over petitesser, opdager vi ikke de egentlige tryllekunstere.

Ganske vist omtales de som regel i medierne, men de bliver ikke hængende som det stadig forurenende irritationsmoment, der udgøres af de opremsede "udskud".

Forleden kunne man for eksempel læse en højst alarmerende rapport fra Statsrevisorerne. I et sprog, der er så tørt som en tvebak og ikke kalder på folkelig popularitet, oplyses det indledningsvis, at skatteydere, som ejer aktier, på deres selvangivelser skal anføre, hvad de i årets løb har fået udbetalt som udbytte, og hvad de har tjent ved salg af aktier.

Det turde være elementær viden for aktieejere. Lige så elementært er det, at bankerne har pligt til at indberette den slags oplysninger til Skat. Det gør bankerne også.

Beroligende tilføjer Statsrevisorerne, at "skattereglerne på værdipapirområdet, herunder aktieområdet, er komplekse, og mange skatteydere kender eller forstår ikke reglerne".

Men efter den vuggevise kommer så Statsrevisorernes indsigelse mod den tryllekunst, som én af dem i Berlingske kalder "grotesk" og "helt uantagelig", og som de i samlet flok beskriver som "foruroligende" – nemlig at Skat slet ikke kontrollerer, om de beløb, som aktieejerne oplyser, nu også stemmer over ens med de beløb, som bankerne indberetter.

Statsrevisorerne skønner, at det offentlige på den måde går glip af godt en halv milliard kroner om året.

Giver det så anledning til en politisk kædereaktion af raseri, samråd og spørgsmål til ministeren?

Nej, og det foreslås heller ikke, at kyndige skattefolk skal trykke på en computerknap for at få et helt præcist billede af statens tab.

It-systemet til inddrivelse af tilgodehavender er allerede så multihandicappet, at borgerne i forvejen og medio 2019 skylder det offentlige 122,6 milliarder kroner, hvilket svarer til godt 21.000 kroner per dansker fra spædbarn til olding.

Dertil kommer, at udenlandske udbyttetryllekunstnere har tilegnet sig – var det 50, 60 eller 70 milliarder kroner?

Til de svimlende tal kan man lægge det ekstranummer, at et par af tryllekunstnerne ifølge TV 2 og Politiken har fået Skat til at betale den bøde på 110 millioner kroner, som en tysk bank fik for sin rolle i svindlen.

Eller som der står i Skats aftale med den tyske bank: "SKAT påtager sig at betale hele den danske bøde til Bagmandspolitiet på forhånd."

Houdini kunne ikke med samme elegance have frigjort sig fra sine lænker. Uri Geller kunne ikke så mirakuløst have bøjet så meget som en teske.