Flere fattige, flere i arbejde og flere kriminelle: Her er effekterne af starthjælpen

RAPPORT: Flere blev fattigere, kvinderne forsvandt fra arbejdsstyrken, og børnene klarede sig dårligere i skolen. Det er blandt konklusionerne i en ny rapport, som gør status over starthjælpens effekter for flygtninge og indvandre.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) genindførte i 2015 med et flertal i ryggen en ny version af starthjælpen med navnet integrationsydelsen. 
Integrationsminister Inger Støjberg (V) genindførte i 2015 med et flertal i ryggen en ny version af starthjælpen med navnet integrationsydelsen. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix
Andreas Arp

Starthjælpsreformen flyttede flere flygtninge og indvandrere ned i Danmarks laveste indkomstgruppe og havde ikke en langvarig effekt på beskæftigelsen.

Det er blandt konklusionerne i en ny rapport af ydelsens konsekvenser og effekter, som er udarbejdet af Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Starthjælpen blev indført i 2002 med et mål om at få flere flygtninge i arbejde og fremme integrationen. Reformen sænkede derfor ydelsesniveauet for nyankomne flygtninge, der før havde stået til at modtage kontanthjælp, med 35 til 40 procent.

Med den seneste finanslov skifter ydelsen, der senere er blevet kendt som integrationsydelsen, navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Den bliver samtidig sat ned med 2.000 kroner om måneden for enlige forsørgere og 1.000 kroner om måneden for samboende og gifte forsørgere. 

Fakta
Om starthjælpen
Starthjælpen blev indført af Anders Fogh Rasmussens VK-regering fra 1. juli 2002 og var en reduceret ydelse til flygtninge, der erstattede kontanthjælpen med henblik på at få flere i arbejde og dermed øge integrationen.

Starthjælpsreformen sænkede ydelsesniveauet for flygtninge med 35 til 40 procent, men blev afskaffet fra og med 2012.

I 2015 blev den så genindført under navnet integrationsydelsen, og med finansloven fra 2019 sættes ydelsen yderligere ned med 2.000 kroner om måneden for enlige forsørgere og 1.000 kroner om måneden for samboende og gifte forsøgere.

Den skifter desuden også navn igen til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen som følge af det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken.

Læs også

Her får du rapportens fem hovedkonklusioner:

Konsekvens 1: Flere fattige
Flygtninge med opholdstilladelse før reformen havde typisk en gennemsnitlig årsindkomst på 155.000 kroner de første fem år i Danmark.

For nyankomne flygtninge efter starthjælpens indførelse faldt den gennemsnitlige årsindkomst så til kun 92.000 kroner i de første fem år.

Flygtningene på starthjælp blev dermed en del af den laveste indkomstgruppe i Danmark, som tjener under 100.000 kroner om året.

Konsekvens 2: Flere i arbejde – men kun på kort sigt
Starthjælpen skulle blandt andet få flere flygtninge i arbejde, og det fik den også på kort sigt.

Før reformen var det således kun 14 procent af de nyankomne, der fik et job i deres første to år i Danmark, mens 22 procent af de nye flygtninge efter starthjælpens indførelse fik et arbejde i samme periode.

Rapporten konkluderer dog også, at starthjælpen ikke på samme måde havde en langvarig positiv effekt på beskæftigelsen.

Forskellen mellem flygtninge før og efter reformen bliver nemlig udlignet over flere år, og tilknytningen til arbejdsstyrken var helt ens for de to grupper efter de første ti år i Danmark.

Konsekvens 3: Færre kvinder på arbejdsmarkedet
Den reducerede ydelse skulle øge incitamentet til at blive integreret i det danske samfund, men for særligt kvinderne har den haft en negativ effekt på deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Sammenligner man de to grupper fra før og efter reformens indførelse fremgår det, at kun 5 procent af kvinderne med udsigt til kontanthjælp stod uden for arbejdsstyrken, mens tallet er 21 procent for kvinderne efter starthjælpsreformen.

Rapporten forklarer blandt andet forskellen med, at når flere af de mandlige flygtninge kom i arbejde og dermed fik en højere indkomst, blev kvinderne i samme takt trukket i deres ydelse på grund af den gensidige forsørgerpligt.

Kvindernes incitament til at deltage i integrationskurser og opfylde aktivitetskravene blev derfor mindre.

Konsekvens 4: Flere kriminelle
Rapporten viser også en forskel i domme for kriminalitet. Både kvinder og mænd på starthjælp fik således i gennemsnit flere domme for kriminalitet end den tilsvarende gruppe på kontanthjælp.

Også teenagere med forældre, der havde udsigt til starthjælp ved arbejdsløshed, modtog i gennemsnit flere domme end deres jævnaldrende flygtninge, som havde forældre med udsigt til kontanthjælp.

Konsekvens 5: Dårligere resultater i skolen
I rapporten bliver det også konkluderet, at børn med forældre på starthjælp bliver integreret dårligere.

Andelen af børn, der gik i vuggestue og børnehave, var således lavere for de børn, der fik opholdstilladelse efter starthjælpens indførelse, ligesom de samme børn havde næsten tre gange så høj risiko for at være blandt de lavest scorede ved de nationale tests i dansk.

Læs hele rapporten her. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00