Se kortet: Sådan har amerikanerne stemt

RESULTATER: Fire dage efter præsidentvalget i USA, har Joe Biden opnået det antal stemmer, der skal til for at kunne erklære sig som vinder. 

Foto: Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin HolstMaja Hagedorn

Joe Biden – tidligere senator og vicepræsident – har slået Donald Trump og kan fra januar 2021 kalde sig USA's præsident.

Fakta

Sådan vælges præsidenten

I USA er der valg den første tirsdag i november hvert fjerde år. Denne gang falder valgdagen dermed på tirsdag 3. november 2020.

Den siddende præsident, Donald Trump, er kandidat for Republikanerne, mens tidligere vicepræcident Joe Biden er Demokraternes bud på næste leder af De Forenede Stater.

For at kunne indtage Det Hvide Hus og erklære sig selv som vinder af valget, skal en kandidat opnå flere end 270 ud af de i alt 538 valgmænd i valgmandskollegiet. De er fordelt på USA's 50 delstater samt District of Columbia, der huser den amerikanske hovedstad, Washington D.C.

Antallet af valgmænd varierer fra suverænt flest i Californien – 55 stk – til 3 i eksempelvis Bidens hjem-delstat, Delaware. Antallet udregnes groft sagt på baggrund af, hvor mange kongresmedlemmer en delstat har.

På grund af coronapandemien er det usandsynligt, at en vinder vil kunne kåres allerede natten til onsdag dansk tid, som vi ellers er vant til. Det skyldes, at langt flere end normalt har brevstemt – også helt op til valgdagen. Og de brevstemmer kan være længe undervejs.

Det står klart, efter at han lørdag er nået over det magiske tal på 270 valgmænd.

Fakta

De famøse svingstater

Det amerikanske medie FiveThirtyEight, som skriver om politik på baggrund af statistik og står bag en af mest anerkendte valgprognoser, har identificeret 12 delstater, hvor valget står til at blive så tæt, at det kan svinge til begge sider. 

Det drejer sig om:
  • Pennsylvania
  • Florida
  • Arizona
  • Georgia
  • Wisconsin
  • Nevada
  • Michigan
  • North Carolina
  • Minnesota
  • Ohio
  • Texas
  • Iowa

Demokraternes bud på en præsident blev nemlig erklæret som vinder af den vigtige delstat Pennsylvania efter fire dages stemmetælling.

Fakta

De to delstater, som bryder normen

I flertallet af amerikanske delstater gælder reglen med the winner takes it all, hvor den præsidentkandidat, som har fået flest stemmer i delstaten, får alle delstatens valgmænd. Der er dog to delstater, hvor der gælder anderledes regler. 

Det er Maine og Nebraska. Her får kandidaten med flest stemmer to af delstatens valgmænd, mens de resterende bliver fordelt på valgkredsniveau. Hver valgkreds i delstaten har nemlig en valgmand, som de tildeler til den præsidentkandidat, som får flest stemmer i den pågældende valgkreds.

Det betyder, at begge præsidentkandidater kan ende med at få valgmænd fra Maine og Nebraska. For eksempel kan Biden få flest stemmer i Maine og dermed få fat i de to valgmænd, der gives automatisk til vinderen i staten. Men Trump kan samtidig være mest populær i en af delstatens to valgkredse og dermed stadig vinde en valgmand i delstaten.

Sent lørdag aften havde Trump endnu ikke erkendt sit nederlag. Tværtimod har han adskillige gange siden valgdagen udråbt sig selv som sejrherre. Præsidentens kampagne har dog indledt en række retssager i flere af de vigtige svingstater, hvor Trump grundløst hævder, at Demokraterne står bag valgfusk.

Fakta

Valg til Kongressen

Senatet
I Senatet sidder der 100 medlemmer. To fra hver af USA's 50 delstater. De sidder i seks år ad gangen. Og kun cirka en tredjedel af senatorerne er på valg ad gangen.

Ved dette valg skal der vælges 35 nye senatorer.

Senatet har mere magt end Repræsentanternes Hus. Det er blandt andet senatorerne, som skal godkende præsidentens bud på ministre og dommere til Højesteret.

Repræsentanternes Hus

I Repræsentanters Hus sidder der 435 medlemmer. Samtlige pladser er på valg hvert andet år. Hver af USA’s 50 delstater har et antal medlemmer i forhold til hvor mange, der bor i den. Den folkerigeste delstat, Californien, har derfor 53 medlemmer, mens en delstat som Alaska kun har ét medlem.

Trods præsidentens forsøg på at bremse optællingen, fortsætter den i en række delstater, herunder nogle få svingstater, der endnu ikke har udpeget en vinder i deres delstat.

Nedenfor kan du få et overblik over, hvor mange valgmænd, delstater og stemmer, de to kandidater har fået.

Nedslag i valgresultaterne: Sådan er det gået i svingstaterne

  • Der er fortsat ikke talt nok stemmer op til at kåre en vinder i tre af de afgørende svingstater. Det drejer sig om Arizona, North Carolina og Georgia. Biden ser ud til at vinde i Arizona og Georgia. Men efter at have vundet Pennsylvania er det dog ikke længere nødvendigt for Joe Biden at vinde nogle af de tre delstater.

  • Joe Biden har som Demokraternes kandidat formået at genvinde Pennsylvania, Michigan og Wisconsin tilbage fra Republikanerne. Trump vandt de tre svingstater i 2016.

  • Forud for valget blev Florida fremhævet som delstaten, der kunne sikre Biden en klar sejr tidligt på aftenen. Valget endte i stedet med at blive meget tæt, og sejren tilfaldt i sidste ende Trump, der også vandt Florida i 2016.

  • Ligeledes var Texas også nævnt som en delstat, der potentielt kunne skifte farve fra rød til blå. Men efter et tæt opgør fastholdte Donald Trump også grebet i den store sydstat. Det samme er tilfældet med de to svingstater Iowa og Ohio.

Læs også

Sådan deler magten sig i USA's kongres 

Det er ikke blot Det Ovale Værelse, der er på spil ved det amerikanske valg. Amerikanerne har også valgt, hvem der skal repræsentere dem i Kongressen, som består af de to kamre Repræsentanternes Hus og Senatet.

Demokraterne ser ud til at fastholde sit flertal i Repræsentanternes Hus, omend Republikanerne har genvundet flere sæder. Imens er kampen om magten i Senatet lidt mere tæt. Det er lykkedes Demokraterne at vinde to sæder fra Republikanerne, der dog også har vundet ét sæde fra Demokraterne.

På forhånd var Demokraterne favoritter til at overtage flertallet, men i skrivende stund ser det lørdag aften ud, som om Republikanerne holder fast i et lille flertal.

Op til valget har Kongressen været splittet, da Demokraterne sidder på magten i Repræsentanternes Hus, mens Republikanerne har flertallet i Senatet. Det har stillet større krav til de politiske forhandlinger, når politikken i USA skal vedtages, da lovforslag skal have flertal i begge kamre for at blive godkendt. Netop derfor er det interessant, hvorvidt det bliver Demokraterne eller Republikanerne, som får flertallet i Senatet.

Der skal vælges 435 medlemmer til Repræsentanternes Hus, som sidder i en toårig periode. Derudover har der også været valg om 35 af de 100 pladser i Senatet. Hver stat har to senatorer, der sidder i seks år ad gangen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

0:000:00