Folk med lave indkomster betaler den højeste kommuneskat

Topskattebetaler mærker mindre
Det samme gør en borgmesterkollega i en kommune i den helt anden ende af indkomstskalaen.

"Det er jo vanvittigt, at vi ser de høje skatteprocenter i kommuner med et meget lavt beskatningsgrundlag. Det skyldes et dysfunktionelt udligningssystem, der udligner kraftigt mellem stærke kommuner, men ikke kraftigt nok i forhold til svage kommuner," siger Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal Kommune.

Og så peger han på, at den lavere udligning af selskabskatten også er en medvirkende faktor til, at skatten på indkomst bliver vredet skæv på tværs af landet.

Jens Ive har lige stået i spidsen for forhandlingerne om et budget for 2020, hvor kommuneskatten skal hæves med 0,3 procentpoint, så hans kommune nu må dele pladsen med den laveste kommuneskat med Frederiksberg.

Det er imidlertid ikke noget, som de borgere i hans kommune, der betaler topskat, kommer til at mærke.  

Betaler man topskat, vil det såkaldte skrå skatteloft nemlig udjævne hovedparten af forskellene i og ændringer af kommuneskatten ved at modregne i den statslige skat, så den reelle marginalskat ikke bliver højere end knap 53 procent.  

Til gengæld vil borgere med lidt lavere indtægter mærke forskellene og ændringer i de kommunale skattesatser.

Forskelle rammer LO-familien hårdest
Samme pointe har Cepos påvist i en analyse af marginalskatten for forskellige indkomstgrupper fra 2018.

I følge Cepos varierer  marginalskatten for en LO-familie med godt fem procentpoint på tværs af landets kommuner netop på grund af forskellene i kommuneskatten.

Det billede kender man udmærket på Lolland, fortæller Holger Schou Rasmussen.

"Vi har et generelt lavere indkomstniveau. Men det jo er stadig skolelæreren, social- og sundhedshjælperen, journalisten og LO-familien; folk, der passer deres arbejde hver eneste dag, som skal betale ekstra hos os," siger Holger Schou Rasmussen.

En ting er imidlertid borgernes indtægtsniveau og forskellen i, hvordan de beskattes på tværs af landets kommuner.

Noget andet er de samlede leveomkostninger, som også kan variere noget, alt efter hvor i landet man har råd til eller vælger at slå sig ned.

Leveomkostninger varierer også
Borgernes privatøkonomiske rådighedsbeløb er netop noget af det, som en række kommuner i hovedstadsområdet lægger stor vægt på i den aktuelle diskussion om den kommunale udligning.

Det gælder blandt andet i Albertslund, hvor både kommuneskat og grundskyld ligger lidt over landsgennemsnittet, mens indtægtsniveau ligger lidt under.

"En del af vores borgere oplever både, at det er dyrt at bo i kommunen, og at skatten også er høj," siger Albertslunds borgmester, Steen Christiansen (S).

For ham er skat dog først og fremmest en afvejning, hvor man skal finde den rette balance mellem velfærdens kvalitet, driftens effektivitet og det råderum, borgerne har brug for.

"Der er jo også borgere, som er villige til at betale en høj skat for på den måde at være med til at sikre, at den velfærd, man oplever i hverdagen, er i orden," siger Steen Christiansen.

 SE HELE OPGØRELSEN HER