Folketingets formand går ind i omstridt sag om ansættelser af pressechefer

INITIATIV: Henrik Dam Kristensen (S) skal lede et nyt udvalg, der ser nærmere på den seneste tids omstridte ansættelser af pressechefer i ministerierne. "Det skal gøre os klogere på de kompleksiteter, der er i det her," siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke forholde sig til sagen, selvom Henrik Dam Kristensen (S) personligt har gjort hende opmærksom på, at et flertal i Folketinget ønsker det.
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke forholde sig til sagen, selvom Henrik Dam Kristensen (S) personligt har gjort hende opmærksom på, at et flertal i Folketinget ønsker det.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Flora Juul Holst

Folketingsformand Henrik Dam Kristensen (S) går nu ind i sagen om de omdiskuterede ansættelser af pressechefer i ministerierne.

Han skal nemlig stå i spidsen for et udvalg, der nu skal arrangere en konference eller høring, hvor ansættelser i ministerier kan blive diskuteret, skriver Politiken.

Initiativer er igangsat, efter at regeringen er blevet beskyldt for både kammerateri og "socialdemokratisering" af embedsværket, fordi syv af ni af ministeriernes nyansatte pressechefer har eller har haft bånd til enten partiet eller en minister.

Ifølge Henrik Dam Kristensen er det helt naturligt, at sagen nu bliver taget op til en generel diskussion. 

Den kan bidrage med at gøre os klogere på de kompleksiteter, der er i det her.

Henrik Dam Kristensen (S)
Formand for Folketinget

"Den kan bidrage med at gøre os klogere på de kompleksiteter, der er i det her. Så må vi se, hvad det bringer med sig," siger han til Politiken.

Venstre har krævet, at statsminister Mette Frederiksen (S) også forholder sig til sagen i et samråd, men det har hun sagt nej til. I stedet vil hun sende skatteminister Morten Bødskov (S) til samrådet, selvom et flertal i Folketinget er enig med Venstre i, at hun personligt bør stille op.

"Det handler ikke om den enkelte post i det enkelte ministerium. Men om en systematik i ansættelsen af medarbejdere, som helt åbenlyst ikke er neutrale, men partipolitiske," sagde V-formand Jakob Ellemann-Jensen til en spørgetime i Folketingssalen tirsdag. 

Udvalget vil fremover ligge under Udvalget for Forretningsordenen, som beskæftiger sig med Folketingets arbejde. Planen er, at udvalget skal arrangere en konference eller høring, der skal finde sted i begyndelsen af  2020. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Dam Kristensen

Formand, Interforce og fhv. formand, Folketinget, fhv. MF (S)
postbud

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00