Islamisk højtid kan få konsekvenser for fremmødet på valgdagen

Danskerne skal stemme til Folketinget på demokratiets festdag grundlovsdag 5. juni. Det meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fra Folketingets talerstol tirsdag.

Men 5. juni kan også ende med at blive en særskilt festdag for de danske muslimer. Den islamiske højtid eid, der varer tre dage og markerer afslutningen på ramadanen, lander nemlig lige oven i Løkkes valgdato.

Det er endnu uvist, præcist hvilken dag eid-festen starter, da det afhænger af månekalenderen, og mere specifikt på hvilken dag nymånen viser sig.

Men da den islamiske fastemåned, ramadan, varer 29 til 30 dage og blev skudt i gang tidligere på ugen, ender højtiden, der for muslimer kan sammenlignes med julen, med stor sandsynlighed med at ligge oven i valget. 

Hvis den første eid-dag bliver 5. juni, kunne man godt forestille sig, at der er mange, der ikke vil nå at komme ud at stemme.

Saer El-Jaichi
Ekstern lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studie på Københavns Universitet

Og hvis eid-festen tilmed starter grundlovsdag, kan det godt gå hen og få betydning for valgdeltagelsen blandt muslimske borgere:

”Den første eid-dag er startskuddet på det hele, og det er helt klart den, der er den vigtigste. Så hvis den første dag bliver 5. juni, kunne man godt forestille sig, at der er mange, der ikke vil nå at komme ud at stemme,” vurderer Saer El-Jaichi, der er ekstern lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Han understreger dog samtidig, at eid-festen ikke kommer til at have samme betydning for valgdeltagelsen for muslimer, hvis den første eid-dag ender med at blive enten 3. eller 4. juni.

Både positiv og negativ betydning
Valgdeltagelsen blandt indvandrere var i 2015 21 procentpoint mindre end hos personer med dansk oprindelse, og hos efterkommere var stemmeprocenten endnu lavere.

Hvis den første eid-dag bliver 5. juni, og endnu færre af den grund tager turen ned i valgboksen, kan det altså få negativ betydning for de danske muslimers i forvejen lave valgdeltagelse.

Men eid-festen kan omvendt også ende med at føre til den største stemmeprocent blandt danske muslimer nogensinde. Det vurderer Natasha Al-Hariri, som er jurist, selvstændig konsulent og fast stemme i integrationsdebatten:

”Den ene mulighed er, at valgdeltagelsen falder, fordi der er andre ting, som optager agendaen den dag. Den anden mulighed er, at valgdeltagelsen stiger blandt muslimske borgere, fordi man allerede er samlet,” siger hun og uddyber:

”Der er større sandsynlighed for, at man stemmer, hvis andre omkring én også stemmer. Så man kan jo håbe, at der er mindst én person i den enkelte familie, som skal ned og stemme, og som så tager familien og vennerne med og stemmer i fællesskab.”

Også Saer El-Jaichi ser muligheder for, at valgdeltagelsen blandt danske muslimer kan komme til at stige på trods af eid-festen:

”Jeg tror, at det har en kæmpestor betydning, at der er to nye yderliggående partier på højrefløjen i Nye Borgerlige og Stram Kurs, der er blevet opstillingsberettiget. Det er pludselig ekstra vigtigt for de danske muslimer at komme ud og stemme, og derfor tror jeg, at der er mange, som vil prioritere valget,” siger han.

Disse partier kan vinde og tabe på eid-festen
Rune Stubager er professor og valgforsker på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og tilslutter sig den analyse, at det er svært at forudsige, om eid-festen kan få en negativ eller positiv betydning for valgdeltagelsen.

Men hvis den islamiske højtid ender med at ramle sammen med folketingsvalget, er det særligt partier som SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet, der står til at vinde eller tabe på sammenfaldet:

”Hvis muslimerne stemmer sådan, som jeg forventer, vil det kunne få betydning for partierne i den røde blok, måske med undtagelse af Socialdemokratiet denne gang. Det er de partier, der har den største sandsynlighed for at hente de danske muslimers stemmer,” vurderer Rune Stubager.

Han tilføjer samtidig, at der ikke endnu ikke findes undersøgelser, som kan slå fast, hvilke partier de danske muslimer hovedsageligt stemmer på ved et folketingsvalg.