Debat

Fond: Hjælp til børn med alvorlig psykisk mistrivsel afhænger af tilfældigheder og postnummer

DEBAT: Skolebørn trives så dårligt psykisk, at det går ud over deres liv og udvikling. Kommuner skal have evidensbaserede behandlings- og forebyggelsestilbud, skriver Psykiatrifondens formand og direktør.

Børn i landets skoleklasser oplever alvorlig mistrivsel, skriver Psykiatrifondens formand og direktør.
Børn i landets skoleklasser oplever alvorlig mistrivsel, skriver Psykiatrifondens formand og direktør.Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torsten Bjørn Jacobsen og Marianne Skjold
Formand og direktør i Psykiatrifonden

Alfred vil ikke længere sove i sin egen seng og er mere bekymret, end de fleste er gennem et helt liv. Emma trækker sig fra legeaftaler og fritidsinteresser og isolerer sig. Frederik har svært ved at følge en besked og ryger ind i den ene konflikt efter den anden.

Med andre ord: Børn med tegn på angst, depression eller adfærdsvanskeligheder, men som ikke har det så skidt, at de hører til i børne- og ungdomspsykiatrien.

Omkring seks procent af børn mellem 11 og 15 år oplever "meget alvorlig trivselsmæssig belastning", viser en undersøgelse af Sundhedsstyrelsen fra 2011. Du kender dem, måske er de dine, måske går dine børn i klasse med dem?

Alene det at der så findes en brugbar vej til afklaring af årsager og omfang af barnets psykiske mistrivsel, kan være afgørende for de hårdt pressede familier.

Torsten Bjørn Jacobsen og Marianne Skjold
Formand og direktør i Psykiatrifonden

"Vi har ikke råd til at lade være," skrev professor Per Hove Thomsen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet i Altingets temadebat den 17. december og henviste til det enorme behov for forskning i børne- og ungdomspsykiatri og for at udnytte PPR's ressourcer bedst muligt.

Grunden til psykisk sygdom lægges for langt de fleste i barndommen eller den tidlige ungdom. Hjælpen skal findes tæt på barnet og familien, og vi foreslår, at den leveres inden for rammerne af kommunernes PPR.

Det er dygtige psykologer, der for eksempel er uddannede i at træne børnene efter evidensbaserede metoder såsom Mind My Mind, vores program til lettere behandling i PPR, som vi netop er ved at opgøre forskningsresultaterne for.

Let adgang til den rette hjælp
Børnene kommer ind i programmet, ved at familien selv henvender sig og at barnet og forældrene udfylder et spørgeskema, der afslører, hvorvidt barnet er en kandidat til Mind My Mind-træning.

Er barnet dette, deltager barnet og i nogle tilfælde forældrene i 13 træningssessioner, som følges ad med hjemmearbejde. Gradvis får barnet det forhåbentlig bedre og bliver stærkere til at bestige det, der før var bjerge i barnets liv, og kan komme videre i en sund udvikling.

Afslører den indledende spørgeskemabesvarelse imidlertid alvorligere problemer, end Mind My Mind er udviklet til at løse, opfordres barnets familie til at kontakte for eksempel børne- og ungdomspsykiatrien i den pågældende region.

Alene det at der så findes en brugbar vej til afklaring af årsager og omfang af barnets psykiske mistrivsel, kan være afgørende for de hårdt pressede familier.

I dag er det båret af en blanding af tilfældigheder og postnumre, hvorvidt man kan få et tilbud om kvalificeret hjælp til de børn, som vi taler om her.

Heldigvis er der bred politisk enighed om, at PPR skal styrkes og i en nær fremtid begynde at tilbyde lettere behandling. Og behovet er stort og tydeligt: Der er brug for varige midler til stående tilbud.

Dokumentation

Temadebat: Skal børne- og ungepsykiatrien nytænkes efter massiv patientvækst?

Hvert år havner flere børn og unge i psykiatrien.

Henvises der for mange eller for tidligt til psykiatrien? Hvordan sikrer vi effektive forebyggelsestilbud i det nære sundhedsvæsen? Og er der brug for strukturelle ændringer i de regionale behandlingstilbud?

Altinget giver i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres svar på, om de vil nytænke børne- og ungepsykiatrien.

Her er aktørerne:
  • Anders Kühnau (S), regionsrådsformand, Region Midtjylland
  • Anne Marie Råberg Christensen, formand, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab
  • Carsten Obel, professor i almen medicin og mental børnesundhed, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
  • Eva Secher Mathiasen, formand, Dansk Psykologforening
  • Jane Heitmann (V), medlem af Folketinget og psykiatriordfører
  • Knud Aarup, landsformand, Bedre Psykiatri
  • Nina Staal, klinikchef, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Per Hove Thomsen, professor i børne- og ungdomspsykiatri, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
  • Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand, Region Hovedstaden
  • Thomas Adelskov (S), formand, KL's socialudvalg, og borgmester, Odsherred Kommune
  • Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden
  • Trine Torp (SF), medlem af Folketinget og psykiatriordfører.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marianne Skjold Larsen

Direktør, Psykiatrifonden, bestyrelsesmedlem, Unicef Danmark
cand.polit. (Københavns Uni. 1997)

Torsten Bjørn Jacobsen

Formand, Psykiatrifonden
cand.med. (Københavns Uni. 1991), ph.d. (Københavns Uni. 2001)

0:000:00