For tredje gang i 12 år: Finansloven er igen sent på den

MENS VI VENTER: Årets finanslovsaftale er fem dage fra at slå rekorden som den seneste i 12 år. Det er blot tredje gang i samme periode, at aftalen ikke er landet før december.

Med 28 dage tilbage af 2020 er der fortsat ikke en aftale om, hvordan statens finanser skal skrues sammen næste år.

Dermed er årets finanslov tæt på at snuppe rekorden som den seneste aftale i mere end 10 år.

Det hører nemlig normalt til sjældenhederne, at det når at blive december, før der er landet en finanslovsaftale. Det er kun sket to gange siden 2007, hvor et folketingsvalg i november betød, at finansloven for 2008 først faldt på plads i marts selvsamme år.

Den nuværende rekord indtages af VLAK-regeringens finanslov for 2018, som faldt på plads 8. december 2017. På andenpladsen er finansloven fra sidste år, som var den nye S-regerings første. Den blev færdigforhandlet 2. december.

Fire år med sene aftaler
Men måske er de sene finanslove efterhånden mere reglen end undtagelsen i dansk politik. I 2018 nåede finansloven lige netop at falde på plads den allersidste dag i november, og næste år kan kommunal- og regionsrådsvalget også betyde, at finanslovsaftalen igen lander sent.

I år er det ikke store knaster, der er årsag til, at regeringen og støttepartierne endnu ikke har lavet en finanslovsaftale. Det skyldes derimod, at støttepartierne forsøger at presse regeringen til at levere på to grønne delaftaler. Sådan sagde Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, tirsdag i denne status på forhandlingerne, hvor han også vurderede, at der først kommer en aftale på søndag.

Ingen tidsfrist
Der er ikke nogen tidsfrist for, hvornår der senest skal være en aftale på plads. Grundloven siger, at finansloven skal vedtages i Folketinget senest i december, men hvis det ikke kan lade sig gøre, skal der vedtages en midlertidig bevillingslov for det kommende finansår. Uden en finanslov eller en bevillingslov kan staten ikke opkræve skatter.

Regeringen gjorde brug af en midlertidig bevillingslov i 2007, hvor der var folketingsvalg i november, og det samme var tilfældet i 2001, hvor finansloven for 2002 først faldt på plads i februar samme år.

Få overblik over de seneste 20 finanslovsaftaler.

Regering Dato for aftale   Særlige omstændigheder
S og R 5. november 2000 Finansloven for 2001  
V og K 5. februar 2002 Finansloven for 2002 Folketingsvalg i november 2001 betød, at finansloven først faldt på plads i februar
V og K 3. november 2002 Finansloven for 2003  
V og K  8. november 2003 Finansloven for 2004  
V og K  10. november 2004 Finansloven for 2005  
V og K 7. november 2005 Finansloven for 2006 Kommunal- og regionsvalgår
V og K 7. november 2006 Finansloven for 2007  
V og K  5. marts 2008 Finansloven for 2008 Folketingsvalg i november 2007 betød, at finansloven først faldt på plads i marts
V og K 10. november 2008 Finansloven for 2009  
V og K  11. november 2009 Finansloven for 2010 Kommunal- og regionsvalgår
V og K 8. november 2010 Finansloven for 2011  
S, SF og R 20. november 2011 Finansloven for 2012 Efter folketingsvalg i september
S, SF og R 11. november 2012 Finansloven for 2013  
S, SF og R 26. november 2013 Finansloven for 2014 Kommunal- og regionsvalgår
S og R 13. november 2014 Finansloven for 2015  
V 19. november 2015 Finansloven for 2016 Efter folketingsvalg i juni
V 18. november 2016 Finansloven for 2017  
V, LA og K 8. december 2017 Finansloven for 2018 Kommunal- og regionsvalgår
V, LA og K 30. november 2018 Finansloven for 2019  
S 2. december 2019 Finansloven for 2020 Efter folketingsvalg i juni

Følg L 1 Finanslov for finansåret 2021
(Finansministeriet)

22/12
2020
22/12
2020
22/12
2020
10/12
2020
10/12
2020
9/12
2020
9/12
2020
8/12
2020
7/12
2020
7/12
2020
7/12
2020
7/12
2020
7/12
2020
6/12
2020
6/12
2020
6/12
2020
6/12
2020
6/12
2020
4/12
2020
3/12
2020
2/12
2020
1/12
2020
26/11
2020
25/11
2020
19/11
2020
22/12
2020
19/11
2020
17/11
2020
12/11
2020
10/11
2020
10/11
2020
9/11
2020
9/11
2020
5/11
2020
30/10
2020
29/10
2020
28/10
2020
27/10
2020
6/10
2020

Forrige artikel Historisk aftale: Dansk oliejagt i Nordsøen skal være slut i 2050 Historisk aftale: Dansk oliejagt i Nordsøen skal være slut i 2050 Næste artikel Dagens overblik: Flertal sætter slutdato for dansk oliejagt, og Heunicke får en næse Dagens overblik: Flertal sætter slutdato for dansk oliejagt, og Heunicke får en næse