Debat

Forælder: Fem ting børneområdet kan tage med fra coronakrisen

DEBAT: Bedre normeringer, klare afleveringssituationer og mindre mor og far på stuen er nogle af de ting, der bør tages med videre fra coronakrisen set fra et forælderperspektiv, skriver en forælder. 

Vi afleverer pt børn igennem en havedør. Man skulle tro, at det var forfærdeligt, men det er på ingen måde. Tværtimod, skriver forælder.
Vi afleverer pt børn igennem en havedør. Man skulle tro, at det var forfærdeligt, men det er på ingen måde. Tværtimod, skriver forælder.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Birk
Forælder

Covid-19 har vendt op og ned på hverdagen i Danmark: På (tomme) gader og stræder. På alt fra Folketing til familieliv.

Mange danskere vil i fremtiden huske tilbage på, hvor de befandt sig, da statsministeren tonede frem på skærmen for at lukke landet og dømme krisetiden begyndt. Det var historisk.

Coronakrisen har været og vil fortsat være gennemgribende – uagtet hvor meget vi slippes løs i den kommende tid.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men coronatiden kommer givetvis til at blive husket forskelligt alt efter, hvor man befandt sig og i hvilken livssituation, man stod i. Om man var i risikogruppen. I en kriseramt virksomhed. Single. Med teenagere. Jeg kunne fortsætte.

Bleskift under online-møder
Med to børn i henholdsvis børnehave og vuggestue vil min oplevelse nok blive rubriceret under kategorien ’småbørnsfamiliens coronakrise’.

Lige nu er der mulighed for et endnu bedre normal. Den gyldne mulighed må ikke forsvinde i hverdagens trummerum.

Kristian Birk
Forælder

Der er ganske givet blevet bagt flere boller i vores hjem, men den har bestemt også vist sig udfordrende.

Oplevelsen af bleskift under bordet under online-møder. Forsøget på oprigtigt at sige "jaaaa da jeg arbejder bare igennem, når børnene er lagt i seng' til sin chef. Og et enormt savn efter de børnefællesskaber, som både legeaftaler og daginstitutionerne også giver vores små.

Med tryk på genåbningen begynder den normale familiehverdag så småt at kunne anes i horisonten.

Som småbørnsforælder er der dog alligevel også noget fra den særlige mellemtid i krisen, hvor daginstitutionerne åbnede og åbner delvist op, jeg mener, man kan tage med videre til det, der forhåbentlig bliver en new normal.

Børn skal have højkvalitetsnormeringer
Her er fem bud på ting, dagtilbuddene kan tage med set fra et forælderperspektiv. 

For det første: Bedre normeringer og små børnegrupper.

Det er sagt før og andre steder: Men det ér alligevel utroligt, at der skulle en krisetid til, at vores børn - Danmarks fremtid – skulle opleve bedre normeringer.

Hvad der burde være logik for burhøns, blev endelig en realitet. Og det kan mærkes. Aldrig har jeg været så tryg ved at aflevere mit barn som nu, hvor det er helt tydeligt, at der er tid og arme nok.

Ingen pædagoger og pædagogisk personale, der skal videre til næste grædende størrelse i køen. Men voksne med overskud, der smitter af på både børn og forældre.

Det må og skal være den største prioritet at tage med videre fra coronakrisen. Og det med et nøk op i det politiske ambitionsniveau: Børn skal have højkvalitetsnormeringer - ikke en minimumsudgave.

Klare afleveringssituationer er guld værd
Mit andet bud er: Klare afleveringssituationer.

Vi afleverer pt igennem en havedør. Man skulle tro, at det var forfærdeligt at aflevere små poder ind gennem en dør. For på mange måder er vi jo forbi den tid, hvor man i vuggestuerne afleverede sine børn ind gennem en luge. Men det er på ingen måde forfærdeligt. Tværtimod.

Det er den samme pædagog, der tager imod i døren hver morgen med et smil. Klar til at tage sig trygt af den overgang, der nogle gange er let - nogle gange er enormt svær for en lille størrelse.

I stedet for at jeg som forælder febrilsk skal bruge morgenen på at lede efter en pædagog, der er klar til at tage imod, så er det nu helt klart, at det er det, der skal ske - både for pædagog, barn og forælder.

Om det fremover skal være i garderoben eller udenfor, det skal ikke komme så nøje. Og nogle steder havde man garanteret fat i den lange ende allerede inden corona. Men den klart definerede afleveringssituation er guld værd – det håber jeg, står klart for mange flere efter coronakrisen.

Ingen adgang på stuen
For det tredje: Mindre mor, far og alle mulige andre på stuen.

Som et naturligt produkt af afleveringen i havedøren er det også blevet klart for mig som forælder, hvor kaotisk det før i tiden kunne være, når et stort antal forældre, bedsteforældre eller andre skulle ind på stuen for at aflevere eller hente de små.

Det var sikkert rart at kunne komme helt ind der, hvor det sker. Være en del af det som forælder.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor kaotisk børn også må opleve den evige strøm af mennesker ud og ind af en stue. Og hvor meget ro det må give nu, hvor vi er forment adgang.

Det bør tages med videre: Ingen adgang på stuen - her foregår der vigtige ting.

Klar og forståelig tale 
Det fjerde punkt, jeg vil fremhæve er: Kommunikation er alt – klar og forståelig tale er guld.

Da coronaen kom, begyndte vi som forældre at få mails med indhold copy-pastet fra kommunens børne- og ungelæge med et forsøg på at forklare, hvordan vi skulle forholde os.

Alle forstår, at situationen var ny og uvant for alle, så der skal ingen bagkloge fingre peges her.

Men at dømme på strømmen af de efterfølgende mails, der forsøgte at råde bod på de helt uforståelige budskaber, der kom ud i begyndelsen, må det have givet anledning til en lektie lært: Klar og tydelig kommunikation er guld.

Og så skal kommunikation foregå i et sprog, alle kan være med i. Det håber jeg, de danske dagtilbud tager med videre. Også i den daglige kommunikation.

Førhen har vi som forældre modtaget mails fra daginstitutionen, der mest af alt mindede om afsnit fra en bacheloropgave på pædagoguddannelsen. Fyldt med fagtermer, der, hvis jeg skal tage den kritiske hat på, mest af alt minder om et forsøg på at stive sine fjer af.

Det, mener jeg, er unødvendigt. Ikke informationen om, hvad der sker med vores børn, når vi har afleveret dem. Men indpakningen i form af et sprog, der er unødvendigt utilgængeligt.

At turde være så professionel, at man i et forståeligt sprog tager på sig at forklare til os almindelige mennesker, hvad der sker i løbet af dagen, håber jeg tages med videre fra coronakrisen.

Vi har mulighed for en bedre normal
Den femte og sidste pointe, jeg vil fremhæve er: Mere rengøring - mindre sygdom.

Det kan siges kort. Med besparelser henover årene er det også tydeligt, at hovedrengøringen har stået for skud.

Jeg kan sagtens forstå de pædagogiske ledelser landet over i den prioritering.

Men coronakrisens fokus på hygiejne, der har mindet os alle om, hvor vigtig rengøring er i forhold til smittespredning, håber jeg i den grad tages med videre – og forhåbentlig giver os alle bare en my mindre snotnæser og feberdage.

Der er meget, man som forælder kan håbe vender tilbage til det normale ovenpå sådan en krisetid.

Men et brud giver også nye indsigter – både til os som forældre, til det pædagogiske personale, til dagtilbudsledere, forvaltning og politisk niveau. Lige nu er der mulighed for et endnu bedre normal. Den gyldne mulighed må ikke forsvinde i hverdagens trummerum.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00