Forsker: Den danske Kina-satsning er under voldsomt pres

Af Camilla Tenna Nørup Sørensen
Lektor, Forsvarsakademiet

Håndteringen af stormagtsrivalisering mellem USA og Kina, særligt som den udspiller sig i Arktis, er en af de helt store udfordringer for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i de kommende år.

Det kalder på langsigtet strategisk tænkning, men snarere end en kommission er der behov for at styrke klassiske geopolitiske indsigter og analysekapacitet i Udenrigsministeriet og bredere i centraladministrationen.  

Stormagtskonfrontationen mellem USA og Kina er intensiveret af covid-19-krisen og sætter i stigende grad rammen for alle udviklinger i international økonomi, politik og sikkerhedspolitik.

Begrænset manøvrerum
Washington og Beijing står på hver sin side på nærmest alle væsentlige internationale udfordringer og konflikter med anklager og trusler flyvende frem og tilbage over Stillehavet. Der er ingen tegn på opblødning, tværtimod.

Handelskrigen og den benhårde rivalisering om at indtage førerrollen i udviklingen af nye teknologier er kun en forsmag på, hvordan forholdet mellem USA og Kina vil udvikle sig de kommende årtier.

Handelskrigen og den benhårde rivalisering om at indtage førerrollen i udviklingen af nye teknologier er kun en forsmag på, hvordan forholdet mellem USA og Kina vil udvikle sig de kommende årtier.

Camilla Tenna Nørup Sørensen
Lektor, Forsvarsakademiet

Tætte amerikanske allierede som Danmark præsenteres i stigende grad for utvetydige krav fra Washington om at rette ind og støtte op om den konfrontatoriske linje over for Kina.

Det efterlader et meget begrænset manøvrerum. Det amerikanske påbud til allierede om ikke at vælge kinesiske Huawei som 5G-leverandør tydeliggør, hvordan geopolitikken sniger sig ind på alle politikområder.

Det har siden indgåelsen af det strategiske partnerskab med Kina i 2008 været en prioritet for skiftende danske regeringer at udbygge myndighedssamarbejdet med Kina på et væld af politikområder.

I 2017 blevet der underskrevet et omfattende dansk-kinesisk arbejdsprogram, der berører ikke mindre end 58 forskellige samarbejdsområder med forskning og innovation som et fokus.

Det – og generelt hele den danske Kina-satsning – er nu under et voldsomt pres.

Indebærer risici
En af mange udfordringer her er, at Kina – kinesiske virksomheder – reelt begynder at være deres amerikanske og europæiske konkurrenter overlegne på visse af fremtidens strategiske og økonomiske satsningsområder.

Det gælder nyeste viden og teknologiske løsninger, for eksempel inden for telekommunikation med Huaweis 5G og også inden for bæredygtig energi og grønne løsninger.

Videndeling og samarbejde med kinesiske virksomheder og universiteter synes afgørende vigtigt både af hensyn til varetagelsen af danske interesser og prioriteter og i forhold til håndteringen af mange globale udfordringer såsom den altoverskyggende klimakrise. Det indebærer risici.

Ikke i dansk interesse
Der er tætte forbindelser mellem kinesiske virksomheder og det politiske system i Kina, som medfører særlige udfordringer.

Derudover er der ofte tale om viden og teknologi af "dual use"-karakter, hvilket vil sige, at det kan anvendes i såvel civile som militære sammenhænge.

Spørgsmålet er imidlertid, om sådanne risici kan håndteres. Der er stærke kræfter i Trump-administrationen, der klart svarer "nej" og trækker mod en såkaldt afkobling mellem USA og Kina, hvor resten af verden må vælge side. Det er ikke i dansk og bredere europæisk interesse.