Debat

Forsker: Mennesker med handicap er blevet en handelsvare

DEBAT: Historierne om brugen af konsulenter i kommunerne er et bevis på, hvordan mennesker med handicap bliver betragtet som en handelsvare i samfundet, skriver forsker. 

Kommuners brug af konsulenter på handicapområdet er endnu et eksempel på, hvordan vi presser, ydmyger, chikanerer eller på anden måde undertrykker mennesker med handicap og deres familier, skriver forsker.
Kommuners brug af konsulenter på handicapområdet er endnu et eksempel på, hvordan vi presser, ydmyger, chikanerer eller på anden måde undertrykker mennesker med handicap og deres familier, skriver forsker.
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Emil Sjøberg Falster
Ph.d.-studerende, Forskningscentret Livet med Mobilitetshandicap, Roskilde Universitet

En retssikkerhedskonference, som jeg deltog i 12. december, havde særligt fokus på handicapområdet.

Samme dag offentliggjorde Altinget en artikelserie om, hvordan flere kommuner systematisk hyrer private konsulentfirmaer til at gennemgå sager med henblik på at afdække, hvorvidt kommunen kan spare i de enkelte sager.

Konsulenterne er i flere tilfælde ansat på såkaldte no cure – no pay-kontrakter. Med andre ord: Hvis kommunen opnår en besparelse, modtager konsulentfirmaet en procentvis andel heraf. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Resultatløn og økonomiske incitamenters aktualitet som styringsredskab i den offentlige sektor skal naturligvis ses i lyset af de moderniseringsprogrammer og reformer, der samlet set kan placeres under det styringsparadigme, der betegnes new public management.

Her er den grundlæggende forestilling, at for eksempel anvendelsen af resultatløn kan skabe mere produktivitet og effektivitet i den offentlige sektor. 

Gennem mit arbejde møder jeg ofte familier, der får så ringe hjælp og støtte, eller som bliver behandlet så groft, at det helt åbenlyst har økonomiske, sociale og/eller sundhedsmæssige konsekvenser for dem

Emil Sjøberg Falster
Ph.d.-studerende, Forskningscentret Livet med Mobilitetshandicap, Roskilde Universitet

Mennesker ses som udgifter
New public management er et naturligt resultat af en større kulturel og ideologisk bevægelse i den vestlige verden, der også benævnes neoliberalisme.

Dennes overlevelse og reproduktion fordrer, at borgerne anlægger en resilient personlighedstype, der er rationel, selvstændig og uafhængig (underforstået uafhængig af det offentlige), der skaber økonomisk vækst gennem sit forbrug og arbejde.

Normerne for personlighedstypen er særligt tydelige, når bestemte personer eller grupper udskammes som forkerte, normbrydende og afvigende, som for eksempel når mennesker med handicap og deres familier udpeges som grådige og forkælede, og når de på andre måder beskyldes for at rage til sig. 

Det tydeliggør, hvordan det betragtes som en forbrydelse, hvis mennesker ikke kan klare alting selv. Derfor kan mennesker med handicap aldrig vide sig sikre.

De er ikke længere mennesker, som vi andre behøver at give en håndsrækning, men mennesker, som vi kategoriserer som en udgift, der begrænser vores konkurrenceevne nationalt såvel som kommunalt, hvilket er den direkte anledning til at spare på deres tilværelse. De må aldrig have det "for godt".

Mennesker med handicap bliver handelsvare
Det beviser anvendelsen af resultatlønnede konsulenter såvel som de sidste mange års økonomiaftaler og besparelser på handicapområdet.

Sidstnævnte er et forhold, som politikerne heller ikke evner at gøre noget ved, da de undlader at sikre sammenhæng mellem kommunernes økonomi og antallet af mennesker med behov for hjælp og støtte. 

Formålene med at ansætte resultatlønnede konsulenter kan naturligvis være mange, men i disse sager må det som minimum være med det udgangspunkt, at kommunen er placeret i en tilstand af knaphed og samtidig antager, at visse borgere er overkompenserede.

På den måde bliver mennesker med handicap til en handelsvare, da de formodes at indeholde en økonomisk gevinst, som kommunerne forventer at opnå gennem anvendelsen af resultatlønnede konsulenter.

Læs også

Brugen af konsulenter er et nyt lavpunkt
Det er endnu et eksempel på, hvordan vi presser, ydmyger, chikanerer eller på anden måde undertrykker mennesker med handicap og deres familier, hvis vi kan slippe af sted med det.

Denne gang gennem en vareliggørelse af en gruppe mennesker og en markedsliggørelse af myndighedsopgaven, hvilket har den klare fordel, at den sidste etik rives ud af rygraden på det socialfaglige arbejde, der ellers burde finde sted mellem kommunen og borgeren.

I denne virkelighed er der kun det rentable og urentable tilbage, og her anskues mennesker med handicap som eksemplet på det sidstnævnte, medmindre de vurderes til at være overkompenseret og dermed indeholde en økonomisk gevinst. 

Gennem mit arbejde møder jeg ofte familier, der får så ringe hjælp og støtte, eller som bliver behandlet så groft, at det helt åbenlyst har økonomiske, sociale og/eller sundhedsmæssige konsekvenser for dem.

Men at hyre eksterne konsulenter ind på resultatkontakter må betragtes som et nyt lavpunkt i en allerede nedprioriteret socialpolitik.

Der er kun ét spørgsmål tilbage: Hvad bliver det næste? 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emil Søbjerg Falster

ph.d., post.doc. ved Universal Design Hub/Bevica Fonden og Aalborg Universitet.
Cand.scient.adm.

0:000:00