Forsker: Regeringen vil fylde 30.000 hospitalssenge med raske mennesker

Af Sidsel Vinge
Projektchef i Vive

Så ramte sundhedsreformen, og fokus er primært på nedlæggelsen af regionsrådene, de 21 nye sundhedsfællesskaber, de seks milliarder i en nærhedsfond og målsætningen om henholdsvis 40.000 færre indlæggelser og 500.000 færre ambulante besøg inden 2025.

Men så var der også lige en anden og meget konkret lille detalje: Førstegangsfødende får automatisk ret til to døgns indlæggelse.

Den detalje fortjener lidt opmærksomhed. For det er ret beset ingen lille detalje, og initiativet går stik imod regeringens intentioner om at styrke det nære sundhedsvæsen, at ”det, der ikke er svært, skal være nært”, og at der skal investeres i varme hænder.

Garanti for 60.000 liggedage
For det første: Der er over 60.000 fødsler om året. Over halvdelen af dem er førstegangsfødsler. Det er en garanti til 60.000 liggedøgn og 30.000 indlæggelser, der lige er opfundet her. Set i forhold til reformens samlede ambition om at reducere antallet af indlæggelser med 40.000 – svarende til 4 procent – er det ikke nogen detalje at love 30.000 raske kvinder en indlæggelse på to døgn.

For det andet: Regeringen understreger igen og igen, at den vil styrke det nære sundhedsvæsen og have kommunerne til at varetage flere opgaver. Kommunerne har siden starten af 70'erne haft sygeplejersker specialuddannet i sundhedspleje af små børn i hele landet.

For det, det koster at sikre sengekapacitet og personale til 30.000 indlæggelser, kunne man jo stort set mandsopdække førstegangsfødende med sundhedsplejersker i hjemmet.

Sidsel Vinge
Projektchef i Vive

De kommer ud til alle, og deres spidskompetence er netop det lille barns trivsel og udvikling i hjemmet. Sundhedsplejerskerne er ude i hjemmene allerede på 4.-5.-dagen ved alle udskrevet inden tre døgn.

Mildest talt uforklarligt
Hvorfor netop denne opgave nu placeres inde på sygehusene, med 30.000 indlæggelser til følge, i stedet for at pengene bruges på at opruste sundhedsplejen i hjemmet i det nære sundhedsvæsen, er mildest talt uforklarligt i lyset af reformens ambitioner om nærhed og flere varme hænder tæt på borgerne.

For det, det koster at sikre sengekapacitet og personale til 30.000 indlæggelser, kunne man jo stort set mandsopdække førstegangsfødende med sundhedsplejersker i hjemmet. Sundhedsplejersker er eksperter på området, de har løftet opgaven i 40 år, og de skal alligevel overtage opgaven og følge mor og barn det første år.

One size fits all skaber ulighed
For det tredje: Ulighed i sundhed er et stort og voksende problem. Hvis vi skal behandles ens, så skal vi have forskellige tilbud. Den ressourcestærke førstegangsfødende med den støttende mand og et stærkt netværk omkring sig har ikke brug for det samme som den socialt udsatte, enlige nybagte mor, der slet ikke har styr på noget som helst i hjemmet.

Hvis de skulle behandles ens, skulle den første føde ambulant og den sidste tilbydes et par ugers ophold med besøg af sundhedsplejersken på hospitalet. To døgn til alle skaber kun mere ulighed i sundhed.

Ingen andre patientgruppe har indlæggelsesret
Sidst, men ikke mindst: Ingen anden patientgruppe i det danske sundhedsvæsen har en politisk fastsat ret til et bestemt antal indlæggelsesdage. Hverken den ældre dame, der skal have ny hofte, KOL-patienten, som ikke kan få vejret, eller nogen som helst andre svage, syge borgere.

Det er altid en individuel sundhedsfaglig vurdering, der ligger til grund for, om en patient skal være indlagt eller ej. Det princip tilsidesættes totalt i dette ene tilfælde.

Hvorfor er det vigtigere at sikre indlæggelsesrettigheder til ikkesyge kvinder end til svært syge ældre patienter? Det er der vist ikke så mange faglige grunde til.

Men op til et valg giver det måske god mening, hvis man også skal tækkes de 20-40-årige kvinder og deres mænd, når de snart skal til valgurnerne.