Fotoreportage fra Rådhuset: Magtens korridorer

Fotoreportage af Heine Pedersen fra Altinget: magasin. Du kan læse magasinet online her.

Da Rådhuset blev opført, var den kommunale magt stærkere end den statslige, som var svækket i kølvandet på enevældens fald. Folketinget sad i Bredgade, men et år efter indvielsen af Rådhuset i 1905 begyndte byggeriet af Christiansborg.

Rivaliseringen mellem Borgen og Rådhuset kommer til udtryk i højden på bygningernes tårne. Rådhusets tårn er 105,6 meter, mens Christiansborgs er 106,5 meter. 

I kælderen ud til Rådhuspladsen ligger kantinen, som oprindelig var tænkt som en ølstue.

Den daværende borgmester for Magistratens fjerde afdeling Jacob Marstrand var imidlertid afholdsmand, og sammen med allierede fra afholdsbevægelsen forpurrede han planerne. Kantinens loft har buede hvælvinger og er dekoreret al secco (på den tørre mur) af maleren Jens Møller Jensen.

Københavns Rådhus er arbejdsplads for 500 medarbejdere og samtidig et stykke totalarkitektur. Foruden at tegne bygningen designede arkitekt Martin Nyrop alt inventar fra møbler og vægudsmykninger og helt ned til dørgreb og knapperne i rådhuspersonalets uniformer (billede til venstre)

Rådhusservice med rådhusvagten ligger ved bagporten, der har facade ud mod Københavns Hovedbrandstation (billede til højre)

Omkring 4.000 brudepar siger hvert år ja til hinanden på Københavns Rådhus. I de seneste måneder har den offentlige opmærksomhed omkring Rådhuset som bryllupslocation rettet sig mod beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R) og visse kollegers bryllupper, idet politikerne lånte lokaler på Rådhuset til private bryllupsreceptioner uden at betale.

Anretterkøkkenet og linnedstuen ligger på 4. sals loft. Her opbevares det kongelige porcelæn, som bruges, både når Rådhusets personale skal have en kop kaffe, og når overborgmester Frank Jensen er vært for kongehuset og udenlandske VIP’er.

På loftet samler gamle referater fra Borger­repræsentationens møder støv på hylderne (billede til venstre)
Grundstenen er et rum i kælderen, der minder om en krypt. Her har arkitekt Martin Nyrop sat den midterste sten i 1894 (billede øverst til højre). I cykelstalden ved Rådhusets bagindgang står cykler linet op på række (billede nederst til højre).

Rådhushallens glasloft. Martin Nyrop forestillede sig hallen som et torv, og på grund af det danske klima satte han tag på. Glasset i den oprindelige overdækning var grønt katedralglas, og loftet var i sin tid Nordeuropas største ingeniørarbejde. Glasloftet blev renoveret i 2013.

På taget af Rådhuset med udsigt over indre København (billede til venstre).

Rådhusets arkitektur er et eksempel på samtidens nationalromantiske stil med den fabulerende og dekorative æstetik, som i dansk kontekst kaldes skønvirke. Bygningen er både udvendigt og indvendigt smykket med talrige skulpturer, relieffer, freskoer og ornamenter (billede til højre).

Københavns Rådhus er en åben bygning, hvor besøgende i hverdagen kan gå rundt på egen hånd, men vagten holder øje (billede øverst til venstre). Her er en medarbejder på vej ind i Rådhusets kantine for at hente mad (billede nederst til venstre). 

Et kig ind i den rigt dekorerede rådhushal. Her afholdes valg, koncerter, udstillinger og fester året rundt. Det var også her, statsminister Hans Hedtoft lå lit de parade i 1955, og Olsenbanden filmede en scene i "Olsenbanden går i krig" i 1978 (billede til højre).