Kommentar af 
Christian Friis Bach

Friis Bach: FN's Menneskerettighedsråd er ikke perfekt. Men det virker

KOMMENTAR: Det omstridte menneskerettighedsråd er som et folkemøde med tusindvis af deltagere. Det er måske ikke så hyggeligt som på Bornholm, men det er til gengæld mere produktivt, skriver Christian Friis Bach i anledning af rådets årlige samling.

Ministre og politikere mødes i disse dage til den årlige samling i Menneskerettighedsrådet, der har været udsat for massiv kritik.
Ministre og politikere mødes i disse dage til den årlige samling i Menneskerettighedsrådet, der har været udsat for massiv kritik.Foto: UN Photo/Jess Hoffman
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hver gang jeg havde gæster, mens jeg arbejdede hos FN i Geneve, fremviste jeg Menneskerettighedssalen i Palais des Nation.

Salen, der var en gave fra det spanske kongepar, er med et loft af den spanske kunstner Miquel Barceló. Det forestiller efter sigende verden, som den ser ud fra havets bund, men minder mest om en farverig drypstenshule (se billede).

Det helt specielle er, at farverne skifter, alt efter hvor i rummet man opholder sig. Det er kunstnerens påmindelse til medlemmerne af Menneskerettighedsrådet om, at verden kan se helt forskellig ud, afhængig af, hvorfra man betragter den.

Det er et fint budskab til de mange ministre og politikere, der i de her dage mødes i salen for at starte den årlige samling i Menneskerettighedsrådet. Måske hjælper det dem til at forstå hinanden og enes i de ofte ophedede menneskerettighedsdebatter.

Fakta
Christian Friis Bach er radiovært på Radio4, forhenværende generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp og tidligere udviklingsminister og undergeneralsekretær i FN.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Men i de her år kunne man måske godt ønske sig, at loftet var ensfarvet. For menneskerettighederne er under massivt pres mange steder i verden. Der er brug for at stå fast på, at menneskerettighederne er udelelige og universelle.

Menneskerettighedsrådet er også under pres. Præsident Trump trak i 2018 USA ud af rådet, og i den forbindelse kaldte den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, Menneskerettighedsrådet for "en beskytter af menneskerettigheds-krænkere og en affaldsbeholder fuld af politisk partiskhed". Det skete, kort tid efter at højkommissæren for menneskerettigheder havde kritiseret USA for at adskille migrantfamilier ved grænsen til Mexico.

Det ville være det nemmeste i hele verden at lave en klub med lande, der var nogenlunde enige. Så kunne man sidde der og klappe hinanden på skulderen. Det vigtige er debatten mellem lande, der ikke er enige.

Christian Friis Bach

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har kaldt rådet for "latterligt", og en "skændsel" fyldt med "tåbelige formænd". Kritikken er ikke mindst gået på, at lande som Pakistan, Qatar, Sudan og Venezuela, der jo ikke just er kendte menneskerettighedsforkæmpere, kan være medlemmer. Det er de i dag.

Men rådet er et unikt forum for menneskerettigheder, netop fordi de lande sidder sammen med lande som Australien, Holland, Tyskland og i denne periode også Danmark.

Det ville være det nemmeste i hele verden at lave en klub med lande, der var nogenlunde enige. Så kunne man sidde der og klappe hinanden på skulderen. Det vigtige er debatten mellem lande, der ikke er enige.

Det unikke er også, at alle FN's medlemslande hvert fjerde til femte år kommer til menneskerettigheds-eksamen, den såkaldte universelle periodiske gennemgang (UPR).

Først fremlægger landet selv en status for menneskerettighederne. Derefter fremlægges "skyggerapporter" fra civilsamfundet. Og så kaster medlemmerne af rådet sig over landet med en stribe anbefalinger til, hvordan menneskerettighederne bør forbedres.

Det er en afgørende proces, fordi alle lande kommer til eksamen og modtager kritik og anbefalinger, som de skal svare på. Det er nemmere at kritisere andre lande, når vi også selv stiller op.

Sidste gang, Danmark var til eksamen, i 2016, fik vi ikke mindre end 199 anbefalinger med hjem. Regeringen accepterede de 120, sagde delvist ja til 14 og tog 44 anbefalinger til efterretning, som det hedder. 

Læs også

Denne gang kommer 14 lande til eksamen, fra Angola, Bolivia og Egypten til Iran, Irak, Italien og Kasakhstan. Det skal nok blive muntert.

For mange lande er Menneskerettighedsrådet det eneste sted, hvor landet tvinges til at diskutere menneskerettighedssituationen med andre lande og med civilsamfundet. Det er ikke perfekt. Men det virker.

Et land som Nordkorea har ganske vist aldrig fulgt eller implementeret én eneste af anbefalingerne. Men mange lande lytter. Civilsamfundsorganisationen UPR Info lavede en analyse af de første 66 lande, der kom til eksamen, efter at Menneskerettighedsrådet blev etableret i 2006, og fandt, at 40 procent af anbefalingerne faktisk blev gennemført. Det skal man tage med et gran salt, da en række anbefalinger er nemme at efterkomme. Men det viser, at rådet gør en forskel.

Samtidigt udgør rådet et vigtigt forum for at forsøge at retsforfølge dem, som er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Der er for eksempel blevet etableret undersøgelseskommissioner for at finde de skyldige for menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser i Elfenbenskysten, Libyen og Syrien.

Rådet kan også bruges til at rejse specifikke sager. Da jeg på vegne af regeringen talte til rådet i 2013, kritiserede jeg Bahrain for behandlingen af den dansk-bahrainske menneskerettighedsaktivist Abdulhadi al-Khawaja, der er idømt en livstidsdom. Drabet på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi har også været i fokus med kritik af Saudi-Arabien.

Endelig er rådet det sted, hvor menneskerettighederne til stadighed diskuteres og udvikles. I år vil der (igen, igen) være debatter om intolerance, stigmatisering og diskrimination af mennesker på grund af deres religion eller tro.

Det har været en langvarig og ophedet debat, hvor en række især muslimske lande ønsker en slags international blasfemi-lov, mens en række vestlige lande forsvarer ytringsfriheden. Der blev faktisk lavet en resolution i enighed i 2011, der både beskyttede ytringsfriheden, men også styrkede indsatsen mod diskrimination, intolerance og vold mod mennesker på baggrund af deres religion. Men debatten fortsætter.

Danmark sponsorerer hvert eneste år en resolution om indsatsen mod tortur og har gjort det godt. Stadigt flere lande har tilsluttet sig Torturkonventionen.

Der vil være debatter om alt fra retten til en bolig og sikkerheden for journalister og til migration, og hvordan man kan bruge de olympiske lege til at fremme menneskerettighederne.

Der kommer også fokus på ligestilling og rettigheder for LGBT+-personer – her er stor uenighed – og så er der helt nye og vanskelige menneskerettighedsdebatter om både klimaforandringerne og digitalisering.

Endelig vil der (igen, igen) være en stribe landerapporter og debatter. Situationen i "de besatte palæstinensiske områder" er en klassiker, og det en af grundene til, at USA og Israel er trætte af rådet. Men også lande som Iran, Myanmar, Nicaragua og Syrien kommer i skudlinjen.

Det er et folkemøde for menneskerettighederne med tusindvis af deltagere. Det er måske ikke helt så hyggeligt som på Bornholm, men er til gengæld mere produktivt. Der vedtages omkring 100 forskellige resolutioner og udtalelser hvert år.

Der skal nok blive heftig debat i Geneve de næste dage. Held og lykke til den danske delegation. Og husk, når bølgerne går højt, og vandene skilles: Se op på det ualmindeligt flotte loft.  

-----

Christian Friis Bach er radiovært på Radio4, forhenværende generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp og tidligere udviklingsminister og undergeneralsekretær i FN. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Friis Bach

MF (R), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)

0:000:00