Seks organisationer: Fremtiden for fødevareproduktionen er plantebaseret

Af Maria Reumert Gjerding, Britta Riis, Claus Ekman, Frederik Madsen, Rune-Christoffer Dragsdahl og Mads Flarup Christensen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, direktør i Dyrenes Beskyttelse, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, sekretariatschef i Plantebranchen, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening og generalsekretær i Greenpeace

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde under Folketingets åbning, at vi skal være gode til klimavenligt landbrug. Et udstillingsvindue for grøn omstilling, der kan inspirere resten af verden.

Men hun efterlyste også svar på, hvordan det kan lade sig gøre, hvem der skal betale, og hvad det kommer til at betyde for den enkelte arbejdsplads, virksomhederne, lønmodtagerne, iværksætterne og velfærden.

Det vigtigste at få sagt er, at det ikke lader sig gøre, hvis vi insisterer på fortsat at producere 32 millioner svin om året. Derfor er vi, de seks undertegnede organisationer, gået sammen om at anvise en ny vej for dansk landbrug. Og vores bud er helt anderledes end oplægget fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren.

Plantebaserede fødevarer buldrer derudaf
Vi mener, at der skal udarbejdes en national handlingsplan for en omstilling af landbruget fra fokus på konventionel og animalsk produktion til økologisk og plantebaseret mad. Og nej, vi vil ikke nedlægge dansk landbrug. Vi vil fremtidssikre det.

Det skal naturligvis ske på en måde, så de mennesker, der i dag er beskæftiget i sektoren, har en tryg fremtid at kigge ind i. Og der vil naturligvis fortsat være både grise og køer i Danmark.

For os at se er potentialet enormt. Hvis det skal forløses, kræver det, at staten tager medejerskab

Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Rådet for Grøn Omstilling, Plantebranchen, Dansk Vegetarisk Forening, Greenpeace

Interessen for at producere og forbruge plantebaserede fødevarer buldrer derudaf med vækstrater på mellem 15 og 30 procent. Ikke bare i Danmark, men også på nogle af Danmarks vigtigste eksportmarkeder som Sverige og Tyskland.

Internationale markedsundersøgelser viser, at det vil fortsætte sådan de næste ti år. Derfor kan vores dygtige landmænd roligt tage hul på en gradvis og omfattende omstilling mod at blive blandt verdens førende til at dyrke økologiske, proteinrige afgrøder af høj kvalitet, som kan bruges til at fremstille højtforædlede plantebaserede fødevarer.

Forslag til landet med mindst natur
Sammen har vi udarbejdet 18 forslag, der skal hjælpe den udvikling på vej. Her læner vi os blandt andet op ad Klimarådets anbefalinger om økonomiske incitamenter.

Desuden har vi brug for en række målrettede indsatser som kompetenceløft i det offentlige, investeringer i forskning og udvikling, uddannelse af landmænd, klimasmarte støtteordninger og eksportfremme af plantebaserede fødevarer.

I forhold til et mere klimavenligt landbrug er arealanvendelsen til foder en af de største udfordringer. Danmark er det mest opdyrkede land i Europa. Altså det land, som har mindst natur.

80 procent af landbrugsarealet anvendes i dag til foder og kun 11 procent på mad til mennesker. Oveni importerer vi årligt 1,7 millioner tons sojaskrå fra primært Sydamerika, hvor enestående natur- og skovområder ryddes for at skabe plads til produktionen.