Guide til finanslovens årshjul: Lobbyister kan med fordel forberede næste års indsats nu

FIK DU LÆST: Arbejdet med finansloven foregår året rundt. Og der er særlige mulighedsvinduer, der åbner og lukker, som tiden går. Helt til det sidste er der mulighed for at påvirke, hvem der får flere penge, og hvem der må nøjes med færre. Genlæs Altingets guide til finanslovens årshjul. 

Den oprindelige version af artiklen blev første gang bragt på Altinget.dk 12. oktober 2018. Artiklen er blevet opdateret og genudgivet 1. oktober 2019. 

JANUAR OG FEBRUAR:
DET FØRSTE SPADESTIK

Sidste års finanslov træder i kraft 1. januar.

I starten af året er der derfor fuld fokus på at implementere det, man lige har vedtaget ved sidste års finanslovsforhandlinger. Det siger Dansk Folkepartis René Christensen, der som finansordfører var med til at forhandle alle fire finanslove på plads med den tidligere VLAK-regering. 

”Som støtteparti til regeringen bruger vi meget tid på at følge op på, hvordan regeringen og dens embedsmænd udmønter vores aftaler til konkret politik,” siger René Christensen.

”Regeringen er hurtigt videre med at planlægge næste års finanslov, men vi er stadig meget optaget af, hvad vi lige har vedtaget,” siger han. 

Organisationer forbereder sig på næste gang
Samtidig med at de nyligt indgåede aftaler udmøntes, starter idéudviklingen i landets interesseorganisationer, der alle drømmer om at få netop deres forslag og prioriteter med på næste års finanslov. Det siger Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældre Sagen.

”I januar begynder vores eksperter og samfundsanalyseafdeling at undersøge, hvilke emner vi som organisation skal bringe på banen næste gang. Vi bruger tal fra Danmarks Statistik og data fra vores egne undersøgelser til at finde ud af, hvad der er af aktuelle problemer på vores område.”

Som eksempel på det fortæller vicedirektøren, at Ældre Sagen sammen med FOA og Dansk Sygeplejeråd i januar 2015 forsøgte at introducere begrebet "værdighed" som en slags lakmusprøve for, hvad der var god ældrepleje. Idéen blev introduceret på en konference på Christiansborg.

”I starten var politikernes reaktion mildest talt kølig og uinteresseret.”

Men i løbet af foråret tog de tre foreninger sammen på dialogrunde blandt alle Folketingets partier. Især Dansk Folkeparti viste stor interesse. Det endte med, at regeringen og Dansk Folkeparti afsatte en såkaldt værdighedsmilliard til ældreområdet i hvert af årene fra 2016 til 2019 og pålagde kommunerne at formulere en værdighedspolitik.

Nye penge?
I februar tager regeringen normalt de første spadestik til næste års finanslov. Det gør de ved at fastsætte de overordnede rammer for næste års økonomi. Hvor mange penge tjener staten på skatter og afgifter? Hvor mange penge vil vi bruge på offentlige udgifter? Og hvordan skal dansk økonomi udvikle sig over længere tid?

Og så er det også her, at finansministeren og hans embedsmænd stiller sig selv det evigt presserende spørgsmål: På hvilke områder kan vi effektivisere og bruge færre penge?

Med finansministeren som primus motor afgøres det, hvordan pengene til næste års finanslov skal fordeles på enkelte fagministerier.

MARTS, APRIL OG MAJ:
REGERINGENS INDRE LIV

I marts får fagministrene at vide, hvor mange penge de som udgangspunkt har at rutte med på næste års finanslov. På den baggrund starter planlægning af næste års budgetter i ministerierne.

Ifølge Christopher Arzrouni, der var særlig rådgiver for forhenværende finansminister Kristian Jensen (V), er det ikke unormalt, at fagministrene her forsøger at tilrane sig flere midler til netop deres område.

”Men heldigvis har Finansministeriet nogle embedsmænd, der er rimelig godt inde i de enkelte ressortområder. De kan trykteste argumenterne og beregningerne og derved finde ud af, om det virkelig er nødvendigt med flere penge. Herefter er det et politisk valg, om regeringstoppen ønsker at efterkomme ressortministerens ønske og afsætte pengene i det endelige finanslovsudspil,” siger Christopher Arzrouni.

Den tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard, der også har været finansordfører for Radikale, husker tydeligt konfrontationerne med Finansministeriet fra sin tid som minister i Helle Thorning-Schmidts S-R-SF-regering. 

For ham var førsteprioriteten at ”sikre baseline”.

”Man kæmper for eksempel for at beholde de bevillinger og puljer, der udløber på næste års finanslov. Finansministeriets modsvar til det er ofte flere besparelser og effektiviseringer. Der er altid en kæmpe kamp om at beholde grunddriften i de enkelte ministerier,” fortæller Martin Lidegaard.

Det siddende flertals logik
Ifølge Peter Mose, der er partner i kommunikationsbureauet Hegelund & Mose og som har skrevet flere bøger om lobbyisme, er det også her i løbet af årets allerførste måneder, at interesseorganisationerne og andre lobbyister har mulighed for at påvirke ressortministeren og det enkelte fagministerium til at prioritere netop deres mærkesager i en kommende finanslov.

Det handler om at ”plante en idé i ministeren og embedsmændenes hoveder tidligt”, siger Peter Mose.

”For at lykkes skal dit forslag passe ind i regeringen og det siddende flertals logik. Det skal køre på en af de store diskurser, der er oppe i tiden. Det kunne for eksempel være vækst, jobs eller sundhed. Og så skal det være så gennemregnet, at embedsmændene når frem til samme resultat.”

Peter Mose betoner også vigtigheden af at kunne læse det politiske spil og magtfordelingen mellem ministrene og partierne internt i regeringen.

”Det kan være en fordel at opsøge en minister, der sidder på et lidt klemt område. Det spil skal man kunne læse som god lobbyist,” siger Peter Mose, der understreger, at man skal være klar til overlade al æren for forslaget til politikeren og så bare glæde sig over det, hvis ens forslag går igennem både ressortministeren, finansministeren og regeringstoppen og til sidst lander i ”en fjern kolonne på side 361 i den endelige finanslov”.

De magtfulde udvalg
Hvis et forslag skal være en del af finanslovsudspillet, kræver det også, at det godkendes i regeringsledelsen, der består af Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget, hvori regeringens ledende ministre sidder.

”Det er her, man skal overbevise statsministeren og finansministeren om, at ens idé er god og værd at satse på. Det kan også være, at du bliver bedt om at finde på et stort og dyrt initiativ på dit område, som hele regeringen kan brande sig på,” siger Martin Lidegaard, der selv lykkedes med at få flere penge til forskning i vedvarende energi igennem hos finansministeren og statsministeren i sin tid som klimaminister. 

Men et godt finanslovsforslag skal også tilpasses efter det parlamentariske grundlag. Det siger Christopher Arzrouni:

”Grundlæggende har enhver regering jo nogle mærkesager, den gerne vil markere sig på. Men selvfølgelig tager regeringen en diskussion med sine støttepartier for at høre, hvad de kommer til at lægge vægt på i de kommende forhandlinger.”

På baggrund af inputs og idéer fra fagministrene, interesseorganisationerne og støttepartierne, bliver regeringstoppen enig om et første udkast til finansloven, der udarbejdes i løbet af maj.

JUNI OG JULI:
TO STORE KNASTER HØVLES AF

I juni måned falder der normalt en stor, men ofte overset brik på plads i spillet om finansloven: økonomiaftalen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. 

Denne øvelse blev dog i denne omgang udskudt til efter sommerferien som følge af folketingsvalget og den efterfølgende regeringsdannelse. 

Kommunerne og regionerne er en stor udgiftspost for staten i form af bloktilskuddet og servicerammen. 

”Regeringens forhandlinger med KL og Danske Regioner fungerer ved, at de som oftest kommer og beder om flere penge til deres aktiviteter. Så foreslår regeringen som regel, at de i stedet selv finder pengene ved at effektivisere,” siger Christopher Arzrouni og fortsætter:

”Det kan også være, at regeringen for eksempel vil have regionerne til at bekæmpe kræft mere effektivt. Og så giver man dem til gengæld nogle friere rammer eller noget mere økonomi til at gøre det. Det er sådan set en meget banal forhandlingssituation, hvor finansministeren ligesom med fagministrene skal sørge for, at pengene passer i sidste ende.”

Efter godkendelse i Folketingets Finansudvalg kan finansministeren nu budgettere med det aftalte beløb til kommunerne og regionerne på regeringens finanslovforslag, der nu snart er færdigt.

AUGUST OG SEPTEMBER:
FRONTERNE TRÆKKES OP

Efter sommerferien går udarbejdelsen af finanslovsforslaget ind i sin sidste fase. Regeringen har besluttet sig for, hvilke overordnede elementer der skal prioriteres, og der er styr på finansieringen.

Finansloven skal ifølge Grundloven fremsættes 1. september. 

I denne omgang blev der dog kun fremsat en såkaldt teknisk finanslov inden deadlinen. 

Det gennemarbejdede finanslovsudspil med S-regeringens egentlige politiske prioriteringer blev udskudt til 2. oktober. 

Den sidste tid op til præsentationen af det endelige finanslovsforslag blev - i den sidste regerings tilfælde - brugt på at orientere støttepartiet, Dansk Folkeparti. 

Det fortæller René Christensen. 

"Her blev han (Kristian Thulesen Dahl red.) orienteret om de konkrete initiativer i udspillet.”

Nye alliancer opstår
Efter sommerferien er det for sent for interesseorganisationerne, hvis de vil forsøge at påvirke regeringens udspil.

Til gengæld er det nu, man skal slå til, hvis man vil forsøge at påvirke de partier, der skal danne et flertal med regeringen. Og faktisk vælger de fleste lobbyister den sidste model. Det siger Peter Mose, der til dagligt hjælper interesseorganisationer, ngo'er og virksomheder med at få deres budskaber igennem til politikerne.

”Mange organisationer opgiver at gå igennem ministrene og embedsmændene i foråret. Men det er ærgerligt for lobbyisterne, for man må virkelig ikke underkende den proces, der foregår i ministerierne.”

Peter Moses analyse og råd er, at efteråret skal bruges på at fintune alliancer med de ikke-regeringsbærende partier, der skal forhandle finanslov i løbet af efteråret.

”Og undervejs i forhandlingerne kan man så fodre dem med konsekvensberegninger og notater, der kan matche regeringens. Det er Ældre Sagen typisk rigtig god til,” siger Peter Mose.

Vicedirektøren i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, fortæller, at de hvert år i august, inden regeringen kommer med sit udspil, fremlægger et forslag til prioriteringer på finansloven for alle Folketingets partier.

Det er lavet på baggrund af de analyser, de startede på helt tilbage i januar, og som de også har lobbyet for i løbet af foråret.

Oppositionens muligheder
I år tyder alt på, at finansloven skal vedtages med kun regeringen og dens støttepartier Radikale, SF og Enhedslisten.

Der kan dog stadig være logik i at lobbye oppositionens politikere, fortæller Peter Mose.

Han fremhæver, at Socialdemokratiet kom med en ’skyggefinanslov’, da de selv var i opposition.

Her pegede de på, hvad de ville prioritere, hvis de havde regeringsmagten. 

"Hvis du får et forslag ind her, kan det lynhurtigt blive brugt i en politisk debat, hvor det kan få lydhørhed,” siger Peter Mose. 

I september går forhandlingerne i de enkelte udvalg på de enkelte ressortområder i gang.

Et parti kan godt være en del af et delforlig på for eksempel undervisningsområdet uden at være en del af den samlede finanslov.

OKTOBER, NOVEMBER OG DECEMBER:
DE SIDSTE KNASTER

Efter Folketingets åbning den første tirsdag i oktober begynder de egentlige forhandlinger om finansloven. I første omgang som sættemøder, hvor alle Folketingets partier er inviteret.

Herefter som reelle forhandlinger, hvor partierne enten bliver eller falder fra afhængigt af regeringens velvilje og den politik, der ligger på bordet. 

Det er som regel de sidste knaster, der er de mest komplicerede.

Mandag har finansminister Nicolai Wammen holdt sættemøder med de røde partier. Og selv om alle eksperter og kommentatorer er enige om, at regeringen nok skal lande sin første finanslov uden de store problemer, lægger støttepartierne an til en række slåskampe.

Radikale er for eksempel skuffede over, at S ikke har mere fokus på det grønne i sit finanslovsudspil. Det lever ikke op til ambitionerne i forståelsespapiret, mener Morten Østergaard.

”Vi har ladet regeringen danne på et ambitionsniveau, der er væsentligt højere end det, regeringen har spillet ud med,” sagde han til pressen mandag ifølge DR.

Både Radikale og Enhedslisten har fremlagt deres egne forslag til finanslov. SF forventes at fremlægge sit senere på ugen.

Den endelige finanslovsaftale indgås almindeligvis i november og stemmes igennem i december. Og så starter finanslovshjulet forfra.

Forrige artikel Se kortet: Private løser en mindre andel af opgaverne i 59 af landets kommuner Se kortet: Private løser en mindre andel af opgaverne i 59 af landets kommuner Næste artikel Dagens overblik: Minister afviser Radikales finanslovskrav om udenlandsk arbejdskraft Dagens overblik: Minister afviser Radikales finanslovskrav om udenlandsk arbejdskraft
Agnete Gersing stopper som departementschef

Agnete Gersing stopper som departementschef

ROKADE: Den nu tidligere departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing skal fremover arbejde med "organisation, ledelse og kompetencer" i Finansministeriet.