Guide til politiforhandlingerne: Nu vil politikerne sikre mere borgernært politi

Når politikerne over de kommende måneder skal forsøge at blive enige om et nyt politiforlig, bliver et opgør med tidligere politireformers centralisering af politistyrken et helt afgørende tema.

Flere partier har allerede krævet mere lokalt forankret politi, og for nylig bebudede statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Berlingske, at hun vil flytte en stor mængde politikræfter fra Rigspolitiet ud i de lokale politikredse. 

Derfor lægges der op til, at omdrejningspunktet i forhandlingerne bliver opgøret med centraliseringen af politiet, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

"Den tidligere VLAK-regering og den nuværende socialdemokratiske regering har længe ønsket, at der skal laves om på fordelingen af ressourcerne i politiet, så det satser mere på de borgernære og lokale opgaver. Politiet er blevet meget centraliseret, og alt for mange oplever, at politiet ikke kommer, når der er brug for dem," siger han. 

Hvad skal der ske nu?
I øjeblikket er retsordførerne fra en række partier på rundrejse i landets politikredse og hos forskellige politimyndigheder for at blive klogere på, hvilke problemer der hersker i de forskellige kredse, og hvordan det næste politiforlig kan komme dem til livs.

Partierne bag finansloven for 2020 har allerede afsat en milliard kroner mere til politiet, der sikrer, at politiet har cirka samme økonomiske rammer i år som sidste år. 

Når retsordførerne over de kommende uger mødes for at diskutere det nye politiforlig, bliver politiets økonomi alligevel et centralt tema, vurderer Erik Holstein.

"I substansen ligger de politiske partier ikke langt fra hinanden. Der er partier, der gerne vil have afsat endnu flere ressourcer til politiet, og regeringen kommer ikke igennem med en decideret halvering af Rigspolitiet. Men så er uenighederne heller ikke større," forklarer Erik Holstein.

Hvilke problemer skal forliget tage hånd om?
Erik Holstein vurderer, at det politiske sigte med den nye politireform bliver at skabe et mere nærværende politi for borgerne.

"Den centrale problemstilling ligger i, at mange af de lokale politikredse er blevet lagt sammen, samtidig med at antallet af administrativt ansatte i Rigspolitiet er steget. Det primære i denne reform handler derfor om at gøre politiet mere nærværende lokalt," udtaler han.

Centraliseringen af politivæsenet var et led i politireformen, som trådte i kraft 1. januar 2007.

Dengang var der bred politisk enighed om, at ressourcerne skulle fordeles, således at politiet ville være bedre i stand til at tackle nye former for kriminalitet.

Derfor stemte et bredt politisk flertal dengang for, at flere lokale politikredse skulle lukkes ned og lægges sammen med andre, hvilket resulterede i, at politikredsene blev mere centraliserede.

Hvad bliver de største stridspunkter i forhandlingerne?
Ifølge Erik Holstein ligger den største udfordring i de kommende forhandlinger i, at partierne skal blive enige om, hvor mange penge politiet i sidste ende skal tilføres, og hvor mange af de ansatte i Rigspolitiet som enten skal flyttes over til de lokale politikredse eller helt afskediges. 

Statsminister Mette Frederiksen lægger op til, at 660 stillinger hos Rigspolitiet skal flyttes ud til de lokale politikredse, mens 240 stillinger skal spares væk, så i alt 900 stillinger i Rigspolitiet samlet bliver berørt af forhandlingerne.

Men det er der ikke umiddelbart flertal for, lyder det fra Holstein. 

"De fleste partier synes, at en halvering af Rigspolitiet er for meget, men der vil helt sikkert blive landet en aftale mellem regeringen og i hvert fald Venstre og Konservative. Det vil være logisk, at Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance også går med – og fra venstrefløjen er SF en sandsynlig deltager," forklarer den politiske kommentator.

Hvorfor begynder forhandlingerne nu?
Der skulle egentlig allerede ved indgangen til 2020 have ligget et nyt politiforlig klar, som skulle danne rammerne for politiets næsten 17.000 ansatte. 

Men justitsminister Nick Hækkerup (S) besluttede i september sidste år at udskyde forhandlingerne, fordi han dengang mente, at der var brug for mere tid til at finde de rigtige løsning på politikredsenes problemer.