Handelskrig, Rusland og Facebook-skandale kupper EU-topmøde

OVERBLIK: Trusler om handelskrig, giftattentater på EU-jord og misbrug af data fra sociale medier stjæler spotlightet, når EU-ledere mødes i Bruxelles.

Ruslands opførsel bekymrer både statsminister Lars Løkke Rasmussen (tv.) og formand for Det Europæiske Råd Donald Tusk (th.)
Ruslands opførsel bekymrer både statsminister Lars Løkke Rasmussen (tv.) og formand for Det Europæiske Råd Donald Tusk (th.)Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Verdensbegivenhederne kaster lange skygger over det møde, som EU’s 28 chefer samles til torsdag og fredag i Bruxelles.

Det klassiske forårstopmøde skulle have haft fokus rettet mod vækst og beskæftigelse med en højspændt debat om beskatning af virksomheder som Facebook, Apple og Google som absolut hovedret. Det står nu til at blive domineret af trusler om handelskrig med USA, en voksende konflikt med Rusland samt afsløringer af indblanding i valgkampe og misbrug af sociale medier.

Topmødet falder, mens hele verden spændt venter på, hvad den præcise udformning bliver af den straftold på import af stål og aluminium, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har varslet til 23. marts – altså midt i EU-chefernes todages møde.

Verden har et stort problem
EU’s handelskommissær, Cecilia Malmström, har arbejdet benhårdt de seneste dage på at få EU-landene undtaget for en sådan told for at undgå at skulle indlede en handelskrig med amerikanerne.

Vi må øge vores modstandskraft over for hybride trusler som undermineringen af tilliden til vores demokratier gennem fake news og indblanding i valgkampe.

Donald Tusk
Formand for Det Europæiske Råd

Uanset om det lykkes EU-landene at få en undtagelse, bliver de samlede stats- og regeringsledere nødt til at tage en alvorlig snak om, hvordan man tackler en amerikansk præsident, der konsekvent sætter spørgsmålstegn ved global frihandel, lyder det fra formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

”Jeg håber stadig på et positivt svar fra Washington. Men i mellemtiden må EU-lederne diskutere præsident Trumps overordnede tilgang til handelsspørgsmål, som kan få negative konsekvenser over hele verden. Hvis USA bliver protektionistisk, har hele verden et stort problem,” sagde Donald Tusk ved et pressemøde forud for topmødet.

Trusler fra øst
EU-chefernes mødeleder lægger samtidig op til en alvorlig snak om udfordringerne fra en anden geopolitisk storspiller, Rusland. Forholdet til den store nabo i øst er oven på flere års anstrengt forhold nu gået fra skidt til værre i kølvandet på det giftattentat på britisk jord tidligere på måneden, som ifølge den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, har et stort russisk fingeraftryk.

Tusk opfordrer til, at EU-lederne ”drager de praktiske konklusioner” af, hvad den russiske ageren betyder for EU.

”For mig står det klart, at vi må øge vores parathed over for fremtidige angreb, også i samarbejde med Nato. Og vi må øge vores modstandskraft over for hybride trusler som undermineringen af tilliden til vores demokratier gennem fake news og indblanding i valgkampe,” sagde Tusk.

Opstramning på digitale platforme
Den sidste bemærkning kommer som svar på afsløringer af beskidte metoder anvendt af det britiske firma Cambridge Analytica. Firmaet anklages for at have blandet sig i valgkampe på flere kontinenter, blandt andet ved ulovligt at bruge data fra millioner af Facebook-profiler i et forsøg på at påvirke brugernes holdninger via målrettet indhold.

”I den kontekst vil vi diskutere behovet for at garantere gennemsigtige praksisser, såvel som fuld beskyttelse af vores borgeres privatliv og personlige data på sociale netværk og digitale platforme,” sagde Tusk.

Den danske statsminister indtager ligeledes en hård linje over for russerne forud for mødet.

”Danmark vil melde sig ind i den indre debat i morgen på det hold, der hedder, at hårdt skal mødes med hårdt,” sagde Lars Løkke Rasmussen (V) ifølge DR onsdag.

Andre lande er dog ikke parate til at gå lige så langt. Blandt andre grækerne og cyprioterne har ugen igennem været langt mere fodslæbende, når det kommer til at pege fingre ad russerne.

Derfor er det endnu uklart, hvor langt EU-cheferne kommer til at gå i støtten til briterne.

Dokumentation

Det skal de diskutere på topmødet

Torsdag:
Stål:
EU-cheferne skal finde ud af, hvordan de skal svare på de trusler om en global handelskrig, som den amerikanske præsident lægger op til ved at varsle en 25 procents skat på stål og ti procents skat på aluminium. Bliver EU omfattet, vil Unionen svare tilbage med sanktioner på en lang række produkter. Men der er også bekymring for, hvad det vil betyde for det transatlantiske forhold.

Økonomi: Lederne får besøg af formanden for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, som vil diskutere den økonomiske situation i Unionen med dem, mens den nye formand for eurolandenes klub, Mario Centeno, vil orientere om, hvordan forhandlingerne går med at få færdiggjort EU’s bankunion.

Skat på it-giganter: EU-lederne er enige om, at store digitale firmaer som Google, Facebook, Apple og Amazon, der genererer massive indtægter, men betaler forsvindende lidt i skat, udgør et problem. De er til gengæld ikke enige om, hvad der skal gøres ved det. Det skal de have en første snak om ved topmødet. Det kommer, dagen efter at EU-Kommissionen onsdag har foreslået en digital skat på it-giganterne i de lande, hvor indtjeningen sker.

Tyrkiet: EU-cheferne skal forsøge at lægge en fælles linje forud for et topmøde med den tyrkiske regering, der løber af stablen på mandag i den bulgarske by Varna. Cheferne vil forsøge at finde en balance, hvor de på den ene side får forklaret præsident Recep Tayyip Erdogan, at det ikke er acceptabelt at underminere retsstaten og fængsle journalister med mere, men på den anden side gør klart, at EU stadig ønsker at bevare den flygtningeaftale med tyrkerne, der har været med til at minimere tilstrømningen over Det Ægæiske Hav.

Vestbalkan: I kølvandet på den Balkan-strategi, som Kommissionen udsendte tidligere på året, vil EU-cheferne forsøge at blive enige om, hvor snittet skal lægges, når det kommer til at give balkanlandene et europæisk perspektiv. Der er meget forskellige holdninger til, hvordan sådan et perspektiv skal se ud, spændende fra dem, der ønsker at stille EU-medlemskab i udsigt, til dem, der hellere ser en slags priviligeret partnerskab.

Rusland: Den britiske premierminister, Theresa May, vil informere sine kolleger om den seneste udvikling i efterforskningen af giftattentatet i Salisbury mod den russiske dobbeltagent Sergei Skripal og hans datter. May vil søge støtte hos EU-lederne til en fordømmelse af attentatet, men der er tvivl om, hvorvidt de øvrige ledere er villige til at lade pilen pege direkte mod Rusland, sådan som den britiske regering har gjort.

Fredag:
Brexit:
De 27 lande mødes uden briterne med to mål for øje. De skal give deres nik til den overgangsordning, som skal beholde Storbritannien under EU’s regler indtil udgangen af 2020 for at sikre, at briterne ikke tumler ud af Unionen på en uordentlig måde, hvis der ikke findes en ny samarbejdsmodel. De skal samtidig blåstemple mandatet til at starte forhandlingerne om en sådan model for det fremtidige forhold.

Euro-møde: Topmødet afsluttes i en sluttet kreds blandt de 19 eurolande. De vil tale om de reformer af eurosamarbejdet, der skal gøre den økonomiske og monetære union mere modstandsdygtig i krisetider. Der er dog ikke enighed om, hvor langt sådanne reformer skal gå. Derfor vil fredagens møde koncentrere sig om to punkter. Nemlig hvorvidt der er brug for flere budgetmæssige instrumenter til at modstå chok, og om der skal gøres mere fra EU-side for at fremme nødvendige reformer i landene.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00