Kommentar af 
Harun Demirtas

Harun Demirtas: Flere sygeplejersker er ikke nok, hvis kvaliteten halter

KOMMENTAR: Allerede i dag er sygeplejestuderendes praktikophold, som fylder næsten halvdelen af uddannelsen, under pres, fordi der er for travlt på afdelingerne til faglig sparring. Når regeringen øger optaget af studerende, kan det øge presset, skriver Harun Demirtas.

Det er ikke nok at øge optagelsen på sygeplejeuddannelsen. Det er også nødvendigt at sørge for, at studerende får bedre vilkår under og efter uddannelse, skriver Harun Demirtas.
Det er ikke nok at øge optagelsen på sygeplejeuddannelsen. Det er også nødvendigt at sørge for, at studerende får bedre vilkår under og efter uddannelse, skriver Harun Demirtas.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Harun Demirtas
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Politikerne har fået øjnene op for, at der er brug for flere sygeplejersker. Man har øget optagelsen i hele landet, så vi kan komme til at uddanne flere sygeplejersker. Men der er stadig et spørgsmål, der hænger i luften, og som både Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet bør svare på:

Hvordan sikrer vi, at Danmark ikke får bare sygeplejersker, men får gode sygeplejersker?

Der er ingen tvivl om, at det er et godt initiativ. Men politikerne overser, at studerende og de nyuddannede sygeplejersker har brug for erfarne sygeplejersker, hvis de skal lære at praktisere sygeplejen forsvarligt.

Og for at sige det ligeud: Erfarne sygeplejersker er pænt pressede til daglig.

Fakta
Harun Demirtas er tidligere flygtning og arbejder til daglig som sygeplejerske. Harun Demirtas har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd kreds H samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Realiteten er, at erfarne sygeplejersker i forvejen har udfordringer med at kunne sørge for, at det nuværende antal studerende får en lærerig praktikperiode.

Derfor er det enormt bekymrende at tænke på fremtiden. For hvor gode sygeplejersker vil Danmark få, når antallet af studerende øget på arbejdspladser, som allerede er så pressede, at det kan være svært at følge kvalitetsstandarder?

Realiteten er, at erfarne sygeplejersker i forvejen har udfordringer med at kunne sørge for, at det nuværende antal studerende får en lærerig praktikperiode.

Harun Demirtas

Sygeplejeuddannelsen er på 3,5 år, og næsten halvdelen af uddannelsen foregår i praktik. Spørger man i dag en sygeplejestuderende om, hvordan deres praktikophold har været, vil mange uden tvivl sige, at der ikke var tid nok til at få faglig sparring.

Eller også har de savnet et sammenhængende forløb, fordi det tit var hele afdelingens personale, man havde som praktikvejleder, i stedet for at være knyttet til en enkelt sygeplejerske, som man som studerende kan følge og sparre med.

I stedet bliver studerende i dag sat til at følge, hvem der nu tilfældigvis er på vagt eller har lidt overskud til at tage sig af studerende i en presset hverdag. Nogle steder kan arbejdspresset være så enormt, at sygeplejestuderende kan blive sat til at gå med andre studerende, der er lidt længere fremme i deres uddannelsesforløb.

Det sker, fordi de erfarne sygeplejersker også skal stå til rådighed for at være mentor eller vejleder for deres nyuddannede kollegaer.

Det er derfor meget vigtigt, at regeringen ikke sætter et hak på to do-listen efter at have øget optagelsen på sygeplejeuddannelsen. Det er også nødvendigt at sørge for, at studerende får bedre vilkår under og efter uddannelse.

En vej at følge for de relevante ministerier kunne derfor være at indhente tal på, hvor mange sygeplejersker der i dag har uddannelse til at have vejlederfunktion på enkelte arbejdspladser. Samtidig bør man skærpe retningslinjerne for, hvor mange studerende arbejdspladser eller vejledere bør have for at sikre, at ingen består deres praktikperiode uden at have udført sygepleje på en forsvarlig måde.

For som det ser ud lige nu, er de nuværende studerende dømt til også at være studerende efter endt uddannelse, fordi det ikke sikres, at de får al den undervisning og vejledning, de har brug for under uddannelsen. Og spørger man mig, bør man ikke dømmes til at være studerende på uvis tid, hvis uddannelsen er sat til at være 3,5 år.

-----

Harun Demirtas er tidligere flygtning og arbejder til daglig som sygeplejerske. Harun Demirtas har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd kreds H samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Læs også
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harun Demirtas

Næstformand, Dansk Sygeplejeråd
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen 2012), sygeplejerske (Metropol 2016)

0:000:00