Henrik Dam bliver ny formand for Folketinget

NY FORMAND: Den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Dam Kristensen vil efter alt at dømme blive valgt til at afløse Pia Kjærsgaard som formand for Folketinget.

Henrik Dam Kristensen har senest været Socialdemokratiets forsvarsordfører og ordfører vedrørende nordisk samarbejde.
Henrik Dam Kristensen har senest været Socialdemokratiets forsvarsordfører og ordfører vedrørende nordisk samarbejde.Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon

Det ser ud til at blive den erfarne socialdemokrat, 62-årige Henrik Dam Kristensen, der skal stå i spidsen for Folketinget fremover. 

Det bekræfter S-formand og kongelig undersøger Mette Frederiksen over for DR:

"Det håber jeg. Jeg fik i går opbakning fra alle Folketingets partier. Det ser ud til, at Henrik Dam kan blive valgt som formand, og det er jeg rigtig glad for," siger hun.

Det er dog først fredag, at Henrik Dam Kristensen formelt vælges som formand.

Det er snart tredive år siden, Henrik Dam Kristensen blev valgt ind i Folketinget første gang. I sin tid som folketingsmedlem har Henrik Dam Kristensen bestredet en lang række ministerposter. Senest var han beskæftigelsesminister under Helle Thorning-Schmidt (S). Han har også siddet som blandt andet transportminister og socialminister.

Næstformand i Folketingets Præsidium
Desuden har Henrik Dam Kristensen de seneste tre år været medlem af Folketingets Præsidium, hvor han har siddet som næstformand.

S-veteranen har også haft en kort karriere i Europa-Parlamentet, hvor han sad i to år. Han stoppede sit arbejde i Bruxelles, da han blev valgt til partisekretær for Socialdemokratiet i 2006.

Til folketingsvalget 5. juni fik Henrik Dam Kristensen 7.450 personlige stemmer. Han er uddannet på Kolding Teknisk Skole og har arbejdet som både landpostbud og skoleleder.

Læs også

Dokumentation

BLÅ BOG: Henrik Dam Kristensen

Født 31. januar 1957 i Vorbasse.

Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1990-2004 og igen fra 2007.

Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet fra 2004 til 2006.

Parlamentarisk karriere
Medlem af Folketingets Præsidium fra 3. februar 2016.
Beskæftigelsesminister fra 10. oktober 2014 til 28. juni 2015.
Transportminister fra 3. oktober 2011 til 9. august 2014.
Socialminister fra 23. februar 2000 til 27. november 2001.
Fødevareminister fra 30. december 1996 til 23. februar 2000.
Landbrugs- og fiskeriminister fra 27. september 1994 til 30. december 1996.
Præsident for Nordisk Råd i 2016 og 2011.

Poster i Socialdemokratiet
Formand for Socialdemokratiets folketingsgruppe fra 2013 til 2014.
Gruppesekretær i Socialdemokratiet fra 2018.

Uddannelse og erhverv
Uddannet på Kolding Teknisk Skole.
Skoleleder ved AOF Grindsted fra 1988-1990.
Ansat hos Dansk Flygtningehjælp i Grindsted fra 1986 til 1988.
Landpostbud i Vorbasse fra 1978 til 1986.

Privat
Søn af smedesvend Ove Dam Kristensen og forretningsindehaver Gudrun Dam Kristensen. Gift med Bente Dam Kristensen.

Kilde: ft.dk og socialdemokratiet.dk


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Dam Kristensen

Formand, Interforce og fhv. formand, Folketinget, fhv. MF (S)
postbud

Pia Kjærsgaard

MF (DF), fhv. formand for Folketinget, fhv. partiformand, DF
kontor (Købmandsskolen København, 1965)

0:000:00