Debat

Henriksen, Krarup og Langballe: Kan man stole på Socialdemokraternes kursskifte?

REPLIK: Troen på ægtheden i Socialdemokratiets udlændingepolitiske kursskifte lider et knæk med Mattias Tesfayes tilnærmelser til Radikale, mener Martin Henriksen, Marie Krarup og Christian Langballe. 

Mette Frederiksen har på afgørende punkter lagt afstand til Radikale. Eller har man? spørger DF.
Mette Frederiksen har på afgørende punkter lagt afstand til Radikale. Eller har man? spørger DF.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Henriksen, Marie Krarup og Christian Langballe (DF)
Hhv. værdi- og udlændingeordfører, integrationsordfører og indfødsretsordfører

Det er ærlig talt bekymrende, når den socialdemokratiske integrationsordfører, Mattias Tesfaye, åbner op for, at Radikale kan blive en del af et bredt politisk samarbejde om udlændinge, hvis det nært forestående folketingsvalg skulle medføre en socialdemokratisk ledet regering.

Radikale "er ikke på månen", når det kommer til udlændingepolitik, må man forstå på Tesfaye. 

Det er en dybt bekymrende udmelding, netop fordi Socialdemokraterne har brugt store dele af denne valgperiode på at lægge afstand til den ulyksalige og dybt naive og landsskadelige udlændingepolitik, som man førte sammen med netop Radikale i årene med Thorning og Vestager, hvor tilstrømningen til Danmark bare steg og steg.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Med Mette Frederiksen i spidsen har Socialdemokratiet på afgørende punkter lagt afstand til Radikale. Eller har man? Det er jo det spørgsmål, der nu i stigende grad melder sig. Også hos os i Dansk Folkeparti, der ellers har hilst den socialdemokratiske kursændring særdeles velkommen.

Radikale på Mars
Den radikale partileder, Morten Østergaard, kræver en "grundlæggende kursændring" i udlændingepolitikken, hvis hans parti skal støtte en socialdemokratisk statsministerkandidat.

Det taktiske og strategiske rationale for at nærme sig DF i udlændingepolitikken er soleklart. Udlændingepolitikken har martret socialdemokraterne i årtier og været en afgørende faktor i flere valgnederlag. 

Martin Henriksen, Marie Krarup og Christian Langballe (DF)

Han taler blandt andet om et opgør med den "symbolpolitik", som han mener, DF står for. Det er blandt andet ting som grænsekontrol, burkaforbud og Udrejsecenter Lindholm, han taler om. Væsentlige resultater, som vi i DF er stolte af.

Hvis Radikale "ikke er på månen", så ved vi snart ikke, hvor de så befinder sig. På Mars måske? Det er i hvert fald ikke med benene solidt plantet i den jordiske virkelighed, hvor integrationen sejler, og den næste migrantkrise kan være lige om hjørnet.

Hvilket ben står S på?
Den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, har hidtil relativt bastant afvist, at Radikale kan få afgørende indflydelse på udlændingepolitikken. Så hvad skal man efterhånden tro?

Det taktiske og strategiske rationale for at nærme sig DF i udlændingepolitikken er soleklart. Udlændingepolitikken har martret socialdemokraterne i årtier og været en afgørende faktor i flere valgnederlag. 

Når mange har turdet tro på, at den socialdemokratiske kovending ikke bare var spin og taktik, så er det netop, fordi det har virket som om, at især Mette Frederiksen og andre som eksempelvis Henrik Sass Larsen i partiets ledelse ganske enkelt mener det. At erkendelsen af, at Socialdemokratiet i årtier har været på vildspor i denne debat, reelt er dybfølt og ikke bare opfundet til lejligheden, fordi valget venter lige om hjørnet.

Den tro lider et knæk med Tesfayes udmelding. Eller måske rettere sagt "endnu et knæk". For Tesfayes seneste udmelding er svær bare at affærdige som et vildskud, da den kommer i forlængelse af en række sager, hvor partiet har haft mere end vanskeligt ved at finde ud af, hvilket ben man skulle stå på.

Læs også

Hård i filten, men svag i koderne
Senest stemte man "gult" i folketingssalen til oprettelsen af Udrejsecenter Lindholm. Altså hverken for eller imod. FN's Migrationspagt endte partiet også med at bakke op, selvom Mette Frederiksen inden forsøgte at score billige points ved at markere sin skepsis. Der har været også været mildest talt slingrende udmeldinger i forhold til spørgsmålet om nye statsborgeres håndtryk i forbindelse med de nye statsborgerskabsceremonier. For blot at nævne nogle af de mest prominente eksempler.

Man vil gerne virke hård i filten. Men så snart det hele bliver lidt svært, så bliver man svag i koderne. "Gid du var enten kold eller varm", fristes man til at sige.

Hvor meget kan man stole på det – ellers glimrende – socialdemokratiske kursskifte og deres bodsgang på udlændingeområdet? Holder man kursen, hvis radikale Morten Østergaard i en sen nattetime  – måske i et sort tårn et sted – strammer grebet om struben på de socialdemokratiske statsministerdrømme og kræver afgørende indrømmelser, når en ny regering måske skal på plads efter et valg?

Under alle omstændigheder er det ganske ildevarslende, at den socialdemokratiske integrationsordfører allerede er ved et gøre indrømmelser klar til Radikale.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Langballe

Fhv. MF (DF)
cand.theol. (Aarhus Uni. 1998)

Marie Krarup

Fhv. MF (DF, løsgænger)
sprogofficer (Forsvaret), cand.mag. i øststatskundskab, samfundsfag og religion (Københavns og Aarhus Uni. 1996 og 2006)

Martin Henriksen

Kommunalbestyrelsesmedlem (NB), Stevns Kommune, spidskandidat til EP-valget 2024 (NB), fhv. MF (DF), sikkerhedsvagt
kursus i kristendom og teologi, vagtkursus, Landtransportskolen, HF (Frederiksberg HF-kursus 2004)

0:000:00