Her er fællesnævnere og stridspunkter mellem Frederiksen og hendes allierede

FORHANDLINGER: Mette Frederiksen vil forsøge at danne regering med opbakning fra ikke mindst Radikale og SF. Partierne er enige om meget, men udlændinge og økonomi får gnisterne til at springe.

Det forventes, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kommer til at bruge mange dage på at forhandle grundlaget for en ny regering på plads med ikke mindst SF og Radikale.
Det forventes, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kommer til at bruge mange dage på at forhandle grundlaget for en ny regering på plads med ikke mindst SF og Radikale.Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Onsdagens folketingsvalg var et velfærdsvalg og klimavalg. I hvert fald ifølge Danmarks mest sandsynlige kommende statsminister, Mette Frederiksen (S).

De to emner har da også fyldt godt i såvel partilederdebatter som løbende meningsmålinger over, hvilke dagsordener vælgerne har lagt mest vægt på.

Og ved de kommende regeringsforhandlinger er det også områder, der i højere grad samler end splitter Mette Frederiksen og hendes nærmeste politiske allierede i SF og Radikale.

Anderledes ser det ud med udlændinge- og asylpolitikken og til dels også den økonomiske politik, hvor en række konkrete knaster driver kiler ned mellem de tre potentielle samarbejdspartnere.

VELFÆRD
Ordet ’demografi’ har spillet en central rolle i valgkampen. Udsigten til at der bliver flere ældre og flere børn, er blevet ivrigt diskuteret, og det har udløst en mindre krig om små procentsatser med stor betydning.

Flere penge til børn og ældre
Der er bred enighed mellem SF, Socialdemokratiet og Radikale om, at de offentlige udgifter skal stige i takt med befolkningsudviklingen plus en lille smule ekstra for at kompensere for tidligere tiders besparelser.

SF er det parti, der sætter overliggeren højest med udmeldinger om vækstrater i det offentlige forbrug på omkring 1 procent. Socialdemokratiet siger godt 0,8 procent, og Radikale ligger i nogenlunde samme leje.

Mens alle er enige om at øge udgifterne, så er der ikke fuldstændig enighed om til hvad, og hvordan pengene skal fordeles.

Minimumsnormeringer
Både SF og Radikale er (igen) gået til valg på et få indført minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. Socialdemokratiet er ikke helt afvisende, men foretrækker at rejse spørgsmålet om normeringer i de årlige økonomiforhandlinger med kommunerne frem for at diktere rammerne fra Christiansborg.

Differentieret pension
Til gengæld vil Socialdemokratiet bruge nogle milliarder på at indføre en ret til, at udvalgte grupper på arbejdsmarkedet kan gå tidligere på pension. Et forslag, som SF ser positivt på, men som Radikale gerne ser hældt ned ad brættet.

Omvendt har Radikale indgået en aftale om en ny seniorpensionsordning med VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti. Der er fortsat flertal for aftalen, som en kommende regering derfor kommer til at gennemføre.

Læs også

ØKONOMI
Helt klassisk har der i valgkampen været noget større fokus på, hvordan de forskellige partier ønsker at bruge de offentlige midler, end hvordan de vil skaffe de nødvendige penge.

Det gælder for både SF, Radikale og Socialdemokratiet, at det aktuelle finanspolitiske råderum ikke rækker til at dække valgkampens løfter. Men partierne har hver især givet deres bud på, hvordan de vil sikre ekstra penge.

SF og S satser på højere skatter
På tværs af partierne er der enighed om, at der kan hentes mindst en milliard kroner ved at rulle tidligere tiders lempelse af bo- og gaveafgiften tilbage.

Men længere vil Radikale som udgangspunkt ikke gå, når det kommer til at skaffe yderligere indtægter gennem skatte- og afgiftsstigninger.

I Socialdemokratiet vil man til gengæld skaffe ekstra indtægter ved at tilbagerulle tidligere lempelser af skatten på store kapitalindkomster, blokere en forøgelse af fradraget på aktiesparekontoen og genindføre skat på arbejdsgiverbetalt mobiltelefon.

I SF vil man skrue endnu hårdere på flere af de samme knapper og er desuden parat til blandt andet at indføre en formueskat og luge ud i en række af erhvervslivets skattesubsidier.

Lilla torne pillet ud
Man skal holde sig for øje, at Radikale i sit økonomiske program har luget ud i tidligere tiders ambitioner om topskattelettelser og klassiske arbejdsudbudsreformer, herunder ikke mindst en forhøjelse af pensionsalderen.

Torne, som kunne gøre det ekstra svært at få den lilla farve ind i den røde buket. Ikke mindst set i lyset af at Socialdemokratiet gik til valg på et direkte opgør med arbejdsudbudsreformer og tidligere pension for nedslidte.

Strid om udenlandsk arbejdskraft og grøn check
Som erstatning for den slags reformer sætter Radikale blandt andet en ambition om at tiltrække titusindvis af udenlandske hænder til det danske arbejdsmarked. Først og fremmest ved at sænke grænserne i den såkaldte beløbsordning.

Noget, som alle røde partier afviser, og som Finansministeriet i øvrigt heller ikke har den store fidus til.

Morten Østergaard har dog gjort det klart, at hvis ikke der findes en eller anden form for aftale, der kan øge mængden af arbejdskraft, så vil han blokere for Mette Frederiksen som statsminister. Uden dog at stille håndfaste konkrete krav til, hvordan målet skal nås.

En anden økonomisk knast er Radikales ønske om at afskaffe den grønne check. Det anser ikke mindst SF for socialt skævvridende, men partiet er dog ikke helt afvisende over for at justere ordningen.

KLIMA
Alle er enige om, at der skal ske noget mere for at begrænse udledningen af klimaskadelige gasser. Og på tværs af Radikale, SF og Socialdemokratiet er der opbakning til at indføre en klimalov med bindende målsætninger og at hæve ambitionerne frem mod 2030.

Mens Socialdemokratiet taler om et reduktionsmål på 60 procent i 2030, så taler SF og Radikale sammen med Enhedslisten og Alternativet om 70 procent.

Flere elbiler, havvindmøller og togskinner
Og hvor Socialdemokratiet vil have 500.000 elbiler på vejene i 2030, så vil Radikale have det dobbelte. I første omgang er der på tværs af partierne opbakning til at fortsætte med en eller anden form for lempede afgifter på elbiler for at bane vejen.

Alle er enige om at arbejde videre for at få gennemført Togfonden, om end Socialdemokratiet og Radikale måske ikke har helt så travlt som SF’s formand Pia Olsen Dyhr, der selv stod fadder til den store jernbaneaftale i 2014.

Desuden har Socialdemokratiet lovet tre ekstra havvindmølleparker i valgkampen, mens Radikale har lovet seks.

S tøver med penge til klimabistand
Noget af det, der kan give udfordringer, er imidlertid Radikale og SF’s ønske om at afsætte milliarder til ekstra klimabistand til udviklingslande. Det har Socialdemokratiet ikke målrettet midler til i deres økonomiske planer.

Overordnet er der dog enighed om både retning og midler, men både Radikale og SF vil gerne noget mere og noget hurtigere end Socialdemokratiet.

UDLÆNDINGE
Det mest sprængfarlige emne på tværs af de tre partier. For hvor Socialdemokratiet godt kan være med på den grønne dagsorden, så er en stram udlændingepolitik blevet en afgørende del af partiets nye dna.

Og radikale har på udlændingeområdet stillet et ’ultimativt’ krav til en kommende regering.

Opgør med paradigmeskifte – sådan da
Nemlig at dele af det såkaldte paradigmeskifte på området skal rulles tilbage. Mere konkret kræver Morten Østergaard og kompagni en skriftlig aftale om at øge integrationen af flygtninge i Danmark, frem for blot at forberede dem på at blive sendt hjem igen.

Det handler først og fremmest om en ændring af integrationspolitikken. Mere konkret er kravet ikke formuleret.

Men selv om de tre partier på det principielle plan står langt fra hinanden på asyl- og udlændingedagsorden, så har det afgørende fokus i valgkampen været på nogle enkelte meget konkrete forhold.

Børn i Sjælsmark eller ej
For Radikale er det blevet hjerteblod at gøre noget for at forbedre forholdene for særligt de børn af afviste asylansøgere, som bor i udrejsecenteret Sjælsmark. Og så har partiet kaldt til kamp mod etableringen af et nyt udrejsecenter for udviste kriminelle på den ’øde ø’ Lindholm.

SF bakker op om både dette og deler desuden Radikales ambition om at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser, kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Hertil kommer ønsket om, at Danmark igen skal tage imod i hvert fald 500 kvoteflygtninge årligt.

S vil udskyde konflikt om ydelser
Socialdemokratiet støtter som udgangspunkt den nuværende regerings stop for at modtage kvoteflygtninge. Men partiet har dog åbnet døren en smule på klem for en lille gruppe af de allermest udsatte flygtninge, som i tidligere år har talt omkring 30.

Desuden har Socialdemokratiet peget på muligheden for at flytte børn fra Sjælsmark i plejefamilier, hvis de vantrives, og at forbedre forholdene for børnefamilierne, så de blandt andet får mulighed for at tage mad ind og spise på deres værelser.

Spørgsmålet om kontanthjælpsloft og integrationsydelse vil Socialdemokratiet dog først sætte en kommission til at belyse, inden der kan blive truffet beslutning om det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00