Her er, hvad vi ved – og ikke ved – om valget i USA

OVERFLYVNING: Det amerikanske præsidentvalg ser ud til at blive mere tæt end ventet, men et endeligt resultat er ikke i syne endnu. Det afholder ikke Donald Trump fra mere eller mindre at erklære sejr og beskylde modstanderne for valgsnyd. Her er en status.

Maja Hagedorn

Maja Hagedorn

Redaktionschef

Artiklen opdateres ikke efter onsdag middag.

Et på mange måder særligt amerikansk præsidentvalg lakker mod enden.

Onsdag er optællingen i fuld gang i et USA, der er gået i seng oven på en valgdag, hvor præsident Donald Trump og udfordreren, Joe Biden, stod på stemmesedlerne.

Senest har Donald Trump på et pressemøde erklæret, at han vinder valget, selv om afgørende delstater endnu ikke har et resultat, og gentaget grundløse beskyldninger om vælgersnyd.

Fakta

Valg til Kongressen

Senatet
I Senatet sidder der 100 medlemmer. To fra hver af USA's 50 delstater. De sidder i seks år ad gangen. Og kun cirka en tredjedel af senatorerne er på valg ad gangen.

Ved dette valg skal der vælges 35 nye senatorer. Heraf er der 33 senatorer.

Senatet har mere magt end Repræsentanternes Hus. Det er blandt andet senatorerne, som skal godkende præsidentens bud på ministre og dommere til Højesteret.

Repræsentanternes Hus
I Repræsentanters Hus sidder der 435 medlemmer. Samtlige pladser er på valg hvert andet år. Hver af USA’s 50 delstater har et antal medlemmer i forhold til hvor mange, der bor i den. Den folkerigeste delstat, Californien, har derfor 53 medlemmer, mens en delstat som Alaska kun har ét medlem.
Fakta

Svingstaterne: Delstaterne, som alle taler om

Det amerikanske medie FiveThirtyEight, som skriver om politik på baggrund af statistik og står bag en af mest anerkendte valgprognoser, har identificeret 12 delstater, hvor valget står til at blive så tæt, at det kan svinge til begge sider. 

Det drejer sig om:
  • Pennsylvania
  • Florida
  • Arizona
  • Georgia
  • Wisconsin
  • Nevada
  • Michigan
  • North Carolina
  • Minnesota
  • Ohio
  • Texas
  • Iowa

Vi giver dig et foreløbigt overblik her:


Tæt løb i afgørende svingstater 

Biden har onsdag middag klokken 13 flest valgmænd med 227 mod 213 til Trump. Men det magiske tal er 270, før en kandidat er sikker på sejren.

Fakta

De to delstater, som bryder normen

I flertallet af amerikanske delstater gælder reglen med the winner takes it all, hvor den præsidentkandidat, som har fået flest stemmer i delstaten, får alle delstatens valgmænd. Der er dog to delstater, hvor der gælder anderledes regler. 

Det er Maine og Nebraska. Her får kandidaten med flest stemmer to af delstatens valgmænd, mens de resterende bliver fordelt på valgkredsniveau. Hver valgkreds i delstaten har nemlig en valgmand, som de tildeler til den præsidentkandidat, som får flest stemmer i den pågældende valgkreds.

Det betyder, at begge præsidentkandidater kan ende med at få valgmænd fra Maine og Nebraska. For eksempel kan Biden få flest stemmer i Maine og dermed få fat i de to valgmænd, der gives automatisk til vinderen i staten. Men Trump kan samtidig være mest populær i en af delstatens to valgkredse og dermed stadig vinde en valgmand i delstaten.
Fakta

Sådan vælges præsidenten

I USA er der valg den første tirsdag i november hvert fjerde år. Denne gang falder valgdagen dermed på tirsdag 3. november 2020.

Den siddende præsident, Donald Trump, er kandidat for Republikanerne, mens tidligere vicepræcident Joe Biden er Demokraternes bud på næste leder af De Forenede Stater.

For at kunne indtage Det Hvide Hus og erklære sig selv som vinder af valget, skal en kandidat opnå flere end 270 ud af de i alt 538 valgmænd i valgmandskollegiet. De er fordelt på USA's 50 delstater samt District of Columbia, der huser den amerikanske hovedstad, Washington D.C.

Antallet af valgmænd varierer fra suverænt flest i Californien – 55 stk – til 3 i eksempelvis Bidens hjem-delstat, Delaware. Antallet udregnes groft sagt på baggrund af, hvor mange kongresmedlemmer en delstat har.

På grund af coronapandemien er det usandsynligt, at en vinder vil kunne kåres allerede natten til onsdag dansk tid, som vi ellers er vant til. Det skyldes, at langt flere end normalt har brevstemt – også helt op til valgdagen. Og de brevstemmer kan være længe undervejs.

På forhånd spåede meningsmålingerne en sejr til Biden, men som natten og formiddagen er skredet frem, står det klart, at Demokraternes præsidentkandidat i hvert fald ikke løber med en jordskredssejr. Tværtimod står Trump noget stærkere end ventet.

Den siddende præsident har i skrivende stund ikke officielt tabt nogle af de vigtige delstater, han vandt ved valget i 2016. Tværtimod har flere af de store amerikanske medier erklæret ham som vinder af både Florida, der er helt afgørende for ham at vinde, hvis han skal have en chance for at blive siddende i Det Hvide Hus, og ikke mindst Texas, Iowa og Ohio, der stod på vippen. Dog tyder noget på, at Joe Biden vinder delstaten Arizona, som Trump tog i 2016.

Dermed lader det til, at det store slag skal stå i Midtvesten. Og det kalder på tålmodighed. I flere af delstaterne såsom Michigan og Wisconsin ventes optællingerne at vare flere dage. I en anden afgørende delstat, Pennsylvania, som ligger lige på grænsen til Midtvesten, regner man eksempelvis først med at have et endeligt resultat fredag.

Heller ikke i den vigtige delstat Georgia står det endnu klart, hvem der vinder. Mens Trump har ført i løbet af natten, vurderer New York Times alligevel, at Biden – på grund af store mængder endnu ikke optalte brevstemmer – har en lidt større sandsynlighed for at løbe med sejren end præsidenten. 

Svingstater mangler at blive talt op
Statistikeren Nate Silver, der står bag onlinemediet FiveThirtyEight, opridser her tre "nemme" veje til en sejr for Biden i den rækkefølge, der er mest sandsynlig:

  1. Han vinder delstaten Arizona, en valgmand fra delstaten Nebraska, Michigan og Wisconsin.
  2. Han vinder Pennsylvania, Michigan og Wisconsin.
  3. Han vinder Georgia, Michigan og Wisconsin.

Her er nogle af de stater, vi fortsat kigger på, og som ikke lige umiddelbart er på trapperne med et resultat:

  • Georgia, der blandt andet har været ramt af en vandskade, som har forsinket arbejdet med at tælle stemmer i storbyen Atlanta.
  • Michigan, hundredtusindvis af stemmer mangler fortsat at blive talt op.
  • Pennsylvania, der har varslet, man nok først er færdig med optælling fredag.
  • Michigan, der også regnes for én af de afgørende svingstater.

Kongressen er for tidlig at kalde
Mens meget tyder på, at Demokraterne (trods nogle tabte pladser) holder fast i flertallet i Kongressens ene kammer, Repræsentanternes Hus, er det endnu for tidligt at afgøre, om det lykkes partiet at snuppe Republikanernes flertal i det andet kammer, Senatet. Her har Republikanerne i dag 53 medlemmer, mens Demokraterne har 47.

Meningsmålingerne havde på forhånd peget på Demokraterne som forsigtige vindere. Begge partier har vundet sæder fra hinanden i henholdsvis Colorado og sandsynligvis Arizona, som Demokraterne har vundet, samt Alabama, som Republikanerne har genvundet. 

Udfaldet af valget til Kongressen er ekstremt vigtigt for evnen til at gennemføre lovgivning, da begge kamre skal godkende nye love og lovændringer. Op til valget har vi blandt andet set, hvordan de to splittede kamre ikke har kunnet enes om nye hjælpepakker, som skal modvirke coronakrisen.

Læs mere: Du kan følge Altingets løbende opdatering af resultaterne her.

 

Både Biden og Trump tror, de vinder, men én af dem taler ikke sandt

Mens optællingerne langtfra er i mål, vakte Donald Trump onsdag morgen dansk tid opsigt på en pressekonference – flankeret af sin kone, Melania Trump, og vicepræsident Mike Pence – ved at komme med en række falske påstande:

"Det her er et bedrag af amerikanerne. Det her er en skændsel for vores land. Vi var ved at vinde det her valg. Faktisk, har vi vundet det her valg," siger han.

Det er for tidligt at sige, at Trump har vundet. Præsidenten meddelte desuden, at han vil bremse stemmeoptællingerne og i stedet lade det være op til Højesteret – der har et konservativt flertal – at afgøre valget:

"Vi vil have, at al stemmeafgivelse stopper. Vi vil vinde det her, og i mine øjne har vi allerede vundet det."

Præsidenten hævdede desuden at have vundet en række delstater, heriblandt Pennsylvania og Georgia. De er ikke talt op endnu.

Kort før klokken syv talte Joe Biden som den første af de to. Han understregede, at "vi vidste, det her ville vare længe":

"Vi må være tålmodige, til det hårde arbejde med at tælle stemmer er ovre."

Biden antydede, at han tror på  sig selv som vinder af svingstaten Arizona, som Trump vandt i 2016. 

"Vi har det godt med, hvor vi står. Vi er fortrøstningsfulde med hensyn til Arizona," sagde han og tilføjede:

"Vi tror på, vi er på rette kurs mod at vinde valget."

 

Læs også

Lykønskninger og vodkashots på Twitter: Sådan reagerer folk

Vi vil gerne understrege det igen: Det er for tidligt at konkludere, hvem der sidder i Det Hvide Hus fra januar 2021. Den besked er dog ikke nået ud til alle på politikernes favoritmedie, Twitter. Her er et udpluk af danske og amerikanske meningsdannere:

Tidligere amerikansk ambassadør i USA og vicekampagneleder for Joe Biden:

Tidligere Obama-rådgiver og -taleskriver Ben Rodes bryder sig ikke om det tætte løb:

Konservativt medlem af Folketinget og tidligere minister Rasmus Jarlov var hurtig med en dom:

Men dernæst fik han et nyt klarsyn:

Et andet konservativt folketingsmedlem, Naser Khader, håber på en Trump-sejr og kommer med en opsang til medierne:

I USA kritiserer det demokratiske, venstreorienterede kongresmedlem, Ilhan Omar, Trumps udtalelser på pressemødet:

Der er også kritik til Trump fra den konservative talkshowvært Ben Shapiro, der harcelerer mod, at præsidenten har udråbt sig som vinder af valget.

Selvsamme Ben Shapiro forsvarer dog også præsidenten mod dem, der udlægger talen som, at han vil stoppe al stemmeoptælling.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, glæder sig over, at venstrefløjens store stjerne i Kongressen, Alexandra Ocasio Cortez, er blevet genvalgt:

 

Det taler folk også om: Kanye West, en astronaut, en QAnon-konspirationsteoretiker og venstrefløjens heltinde

QAnon-tilhænger valgt til Kongressen
Den republikanske konspirationsteoretiker Marjorie Taylor Greene er blevet valgt til Kongressens ene kammer, Repræsentanternes Hus, skriver The New York Times.

Hun bakker op om en konspirationsteori uden hold i virkeligheden om, at en magtfuld elite af Demokrater kontrollerer verden og blandt andet driver en satanistisk pædofilring, som kun Donald Trump kan bremse.

Det var ventet, at Greene ville få et sæde i Repræsentanternes Hus. Den 46-årige republikaner var nemlig det eneste navn på stemmesedlen i delstaten Georgies 14. distrikt, som er blandt USA's mest højreorienterede.

Trump-fan står til at blive yngste kongresmedlem
I en alder af 25 år står Madison Cawthorn til at vinde en plads i Repræsentanternes Hus. Han står dermed til at blive det yngste medlem af kammeret, skriver onlinemediet Huffington Post. Cawthorn, der er stillet op i delstaten North Carolina, er en stor tilhænger af præsident Trump.

Han har trods sin unge alder været centrum for flere kontroverser. Blandt andet på grund af beskyldninger om seksuelle krænkelser, omtale af Adolf Hitler som "Führer" og for at angribe en lokal journalist, der ifølge ham arbejdede for "ikke-hvide mænd", "som vil ødelægge hvide mænds kandidaturer til politiske poster".

Demokratisk fænomen vinder i nationens næstdyreste opgør
For to år siden lærte amerikanerne det netop genvalgte politiske stortalent Alexandria Ocasio Cortez at kende, da hun overraskende landede en plads i Repræsentanternes Hus.

Siden er hun blevet et household name. Ocasio Cortez tilhører den progressive venstrefløj i sit parti, hvilket har gjort hende til et hadeobjekt for ikke bare Republikanerne men også dele af hendes eget parti.

Det 31-årige kongresmedlem er blevet genvalgt med to tredjedele af alle stemmer og en solid opbakning i form af 17 millioner dollar til at føre kampagne for i en valgkamp, der med modstanderen, John Cummings, med ti millioner dollar i ryggen ifølge New York Times blev ført den næstdyreste kampagne i kampen om en plads i Kongressens ene kammer.

Mindst tre delstater lovliggør cannabis
Rækken af amerikanske delstater, der gør det lovligt at fyre op for en joint, vokser.

I forbindelse med præsidentvalget har mindst tre delstater vedtaget af legalisere cannabis, herunder South Dakota, der op til valget ikke stod til at kunne mønstre et flertal.

Dermed er listen over delstater, der tillader brugen af cannabis, oppe på mindst 14, fremgår det af CNN.

Demokratisk astronaut står til at vinde McCains gamle plads
En astronaut er med al sandsynlighed på vej i Senatet for Demokraterne, efter at han står til at vinde en plads fra Republikanerne i delstaten Arizona, skriver New York Times. Det er John McCains gamle plads, som siden den konservative toppolitikers død i 2018, har været udfyldt af Martha McSally, der har lagt sig tæt op ad Trump.

Kelly blev blandt andet kendt i USA som tilhænger af strengere våbenlovgivning, efter at hans kone – tidligere kongresmedlem Gabrielle Giffords – blev skudt.

Med knap 60.000 stemmer tweeter Kanye West "2024"
"Now, that-that-that-that don't kill me / Can only make me stronger / I need you to hurry up now / 'Cause I can't wait much longer"

Sådan rapper megastjernen Kanye West i sit nummer "Stronger", og måske kan han finde trøst i det 13 år gamle hit. For drømmen om at indtage Det Hvide Hus bliver ikke mere i denne omgang.

I de 12 delstater, hvor han nåede at komme på stemmesedlen, efter at han annoncerede sit kandidatur på den amerikanske uafhængighedsdag, er det ifølge nyhedsbureauet AP og New York Post lykkedes ham at opnå knap 60.000 stemmer. Flest fik han i Tennessee. 

Den verdenskendte rapper, producer og ægtemand til Kim Kardashian antyder trods nederlaget, at han genopstiller til præsidentvalget i 2024:

Artiklen opdateres ikke efter onsdag middag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)
Maja Hagedorn

Maja Hagedorn

Redaktionschef[email protected]
Seneste
0:000:00

København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
Ny Kongensgade 10
1472 København K
Tlf. 33 34 35 40
[email protected]

CVR nr.: 29624453
ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktør
Jakob Nielsen

Direktør
Christoph Nørgaard

CFO
Anders Jørning

Kommerciel direktør
Michael Thomsen

Formand og udgiver
Rasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024