Her er regeringens nye strategi for Danmarks udenrigspolitik

"Hvis det står til mig, skal vi da have en folkeafstemning," sagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) på regeringens pressemøde torsdag.

Her præsenterede Hjort sammen med udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for de kommende fire år. Den giver med regeringens egne ord svar på, "hvordan Danmark de kommende år bedst navigerer gennem en verden i hastig forandring".

Som ét af mange fokuspunkter vil regeringen undersøge "udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område og dens betydning
for Danmark". Dermed vil man også sætte gang i en debat om forsvarsforbeholdet, men der bliver ikke sat nogen dato for en eventuel folkeafstemning, fortalte ministrene.

Se alle initiativer og fokuspunkter fra strategien herunder. De er gengivet ordret fra regeringens udgivelse, som du finder i sin helhed her.

Regelbaseret internationalt samarbejde

• Regeringen vil etablere en primært privatsektordrevet proces med bl.a. transatlantiske aktører, der skal afdække mulighederne for at udarbejde et internationalt regelsæt for e-handel. Initiativet vil blive markeret med en international konference.
• Regeringen vil styrke det internationale samfunds evne til at imødegå væbnede konflikter igennem et øget dansk bidrag til FN’s fredsbevarende og konfliktforebyggende arbejde.
• Regeringen vil sikre øget dansk indflydelse i internationale organisationer gennem en koordineret indsats for danske kandidaturer bl.a. med etablering af et “clearing house” og en digital platform, som understøtter den interministerielle koordination og en målrettet indsats.
• Regeringen vil med afsæt i Danmarks medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd forsvare de liberale værdier som basale retsstatsprincipper, religions- og trosfrihed, kvinders rettigheder og ytringsfrihed, og fremme det politiske rum for menneskerettighedsforkæmpere.
• Regeringen vil udbrede bæredygtige løsninger gennem P4G-initiativet, hvor der på finanslovsforslaget for 2019 afsættes 55 mio. kr. årligt til at fremme konkrete offentlig-private partnerskaber og bidrage til en gradvis udvidelse af P4G-partnerskabskredsen.
• Regeringen vil på finanslovsforslaget for 2019 afsætte yderligere 60 mio. kr. til at fremme FN-generalsekretær Guterres’ reformer, der skal styrke og effektivisere FN.
• Regeringen vil udnævne en særlig udsending for klima og energi, som skal understøtte Danmarks engagement frem mod og som opfølgning på FN-generalsekretærens klimatopmøde i september 2019.

Sikkerhed

• Regeringen vil igangsætte en ekstern udredning om udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område og dens betydning for Danmark.
• Regeringen vil i overensstemmelse med forsvarsforliget fremme det sikkerhedspolitiske samarbejde med landene omkring Østersøen, samt styrke Danmarks fokus på sikkerhed i Østersøregionen gennem øgede bidrag til det kollektive forsvar i NATO.
• Regeringen styrker med forsvarsforliget Danmarks mulighed for at deltage i internationale operationer gennem nye og styrkede kapaciteter, hvilket understøttes af en 50 pct. forøgelse af rammen for internationale operationer.
• Regeringen vil gennem Freds- og Stabiliseringsfonden afsætte yderligere 118 mio. kr. til at styrke freds- og stabiliseringsindsatser ved bl.a. at forebygge radikalisering, terrorisme og irregulær migration. Desuden vil regeringen igangsætte nye freds- og stabiliseringsprogrammer for Syrien-Irak, Sahel-regionen, Ukraine, Afghanistan, Afrikas Horn og Guineabugten.
• Regeringen vil med afsæt i forsvarsforliget og den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed markant styrke Danmarks digitale sikkerhed samt øge engagementet i det internationale samarbejde om cybersikkerhed.
• Regeringen vil styrke indsatsen over for udenlandske påvirknings-kampagner, der truer danske værdier og interesser, gennem implementering af den tværministerielle handlingsplan for imødegåelse af disse samt dansk medlemskab af NATO Strategic Communications Centre of Excellence og samarbejde med tech-virksomheder.
• Regeringen vil etablere en rådgivende gruppe, som skal bidrage til at fremme danske forsvarspolitiske kommercielle og forskningsmæssige interesser i forhold til EU’s nye forsvarsfond.
• Regeringen vil undersøge muligheden for at etablere en screening-mekanisme for at styrke kontrollen med udenlandske investeringer, der kan udgøre en risiko i forhold til den.

Europa – et stærkt, slankt og effektivt EU

• Regeringen vil fortsætte den styrkede indsats for at sikre Danmarks samlede interessevaretagelse i den afgørende fase af forhandlingerne med Storbritannien om dets udtræden af EU og i forhandlingerne om fremtidens forhold.
• Regeringen vil styrke indsatsen for at sikre et ansvarligt niveau for EU’s budget med en fair byrdefordeling mellem landene, og hvor grænseoverskridende problemstillinger som migration, klima og vækstskabende initiativer prioriteres inden for en budgetrestriktiv ramme.
• Regeringen vil arbejde aktivt for at få flere danskere ansat ved EU-institutionerne for at sikre dansk indsigt og indflydelse.
• Regeringen vil fortsat give høj prioritet til at sikre rimelighed i EU’s regler om sociale ydelser.
• Regeringen vil gennem en målrettet indsats arbejde for at fastholde den ambitiøse frihandelsdagsorden i EU med henblik på at indgå nye frihandelsaftaler og sikre åbne og ligeværdige handelsforhold.

Flygtninge, migration og udvikling

• Regeringen vil forstærke indsatsen for at fremme udsendelse af udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, herunder har regeringen på finanslovsforslaget for 2019 øget midlerne til indsatser, der kan fremme samarbejdet med oprindelseslande omkring tilbagetagelse af egne statsborgere baseret på princippet om “noget for noget”, til 110 mio. kr.
• Regeringen vil fortsat arbejde for et nyt asylsystem, herunder gennem en styrket indsats for endeligt at fjerne grundlaget for menneskesmuglernes forretningsmodel og bekæmpe eksisterende pull-faktorer i samarbejde med lande i nærområderne og transitlande langs migrationsruterne. Regeringen vil også samarbejde med ligesindede lande om at udvikle nye veje til et mere effektivt europæisk asylbehandlingssystem.
• Regeringen vil styrke EU’s ydre grænser og asylbehandlingen i frontlinjestaterne igennem et fortsat bidrag til EU’s asylbehandlingskontor EASO og øget bidrag til EU’s grænseagentur Frontex.
• Regeringen har på finanslovsforslaget for 2019 øget den humanitære bistand fra et allerede historisk niveau til 2,6 mia. kr. bl.a. for at fremme langsigtede løsninger i nærområderne til konflikter og katastrofer.
• Regeringen vil give høj prioritet til det internationale samarbejde om migrationshåndtering i opfølgning på FN’s migrationsaftale, herunder gennem et styrket engagement i EU’s Trust Fund for Africa.
• Regeringen vil opprioritere den langsigtede bilaterale indsats mod fattigdom, irregulær migration, tvungen fordrivelse og ustabilitet med fokus på de fattigste og skrøbeligste prioritetslande og værtssamfund for store flygtningebefolkninger, særligt i Afrika, herunder Afrikas Horn og Sahel-regionen, hvor Danmark vil samarbejde med Frankrig bl.a. om unge og ligestilling.
• Regeringen vil både bilateralt og gennem store aktører som f.eks. Verdensbanken styrke indsatsen for at fremme kvinders ret til at bestemme over egen krop. Både med finansiering og sekunderinger.
• Regeringen vil styrke indsatsen for at skabe vækst, beskæftigelse og iværksættermuligheder for de mange unge i Afrika, med fokus på at skabe muligheder for verdenshistoriens største ungegeneration og derigennem bidrage med alternativer til irregulær migration.
• Regeringen har på finanslovforslaget for 2019 afsat 540 mio. kr. til Klimapuljen under udviklingsbistanden til indsatser, der skal bidrage til at fremme bæredygtig vækst og mindske effekterne af klimaforandringer i udviklingslande.
• Regeringen vil med et nyt regionalt stabiliseringsprogram for Syrien og Irak adressere de umiddelbare stabiliseringsbehov i begge lande og dermed bidrage til øget regional sikkerhed med henblik på at mindske migrationspresset og antallet af internt fordrevne samt modgå radikalisering og terrorisme.
• Regeringen vil afsøge mulighederne for at bidrage til innovative finansieringsmekanismer inden for uddannelse, som f.eks. International
Finance Facility for Education (IFFEd).

Økonomisk diplomati, strategiske partnerskaber og den nye digitale verdensorden

• Regeringen vil med det nye innovationscenter i Boston styrke danske virksomheder og forskeres muligheder for at indgå partnerskaber i et af verdens fremmeste forskningsmiljøer, særligt inden for life science.
• Regeringen vil med afsæt i TechPlomacyinitiativet give prioritet til at styrke governance og global alliancedannelse om techdagsordenen, herunder i FN-regi som led i bl.a. generalsekretærens nye tiltag på området, samt afsøge muligheden for indgåelse af strategiske partnerskaber med globale nøgleaktører på techdagsordenen. Endvidere vil regeringen afsøge muligheden for dansk medlemskab af Digital 7. Endelig vil regeringen arbejde for at sikre international forankring af det nye danske dataetik-initiativ samt prioritere en fortsat indsats for at fremme EU’s fælles fodslag og globale position.
• Regeringen vil fremme teknologi- og digitaliseringsdagsordenerne i udviklingssamarbejdet, herunder igennem lanceringen af en TechVelopment-rådgiver i Nairobi fra 2019.
• Regeringen vil styrke science diplomacy-indsatsen for at fremme internationale partnerskaber og Danmark i det internationale forsknings- og innovationssamarbejde.
• Regeringen vil forstærke myndighedssamarbejdet ved at placere nye vækstrådgivere inden for sundhed og energi på danske repræsentationer i højindkomstlande samt styrke kapaciteten i hhv. Sundheds- og Ældreministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til at understøtte og udvikle dette samarbejde. Regeringen har endvidere etableret et nyt dialogforum for life science for at styrke dialogen mellem myndigheder, brancheorganisationer og virksomheder
på sundhedsområdet. Endelig har regeringen på finanslovsforslaget for 2019 afsat yderligere midler til opstart af 5-6 nye samarbejder med udviklingslandene.
• Regeringen har nedsat et ekspertpanel for globale vækstcentre bestående af danske virksomheder, som skal komme med anbefalinger til, hvordan dansk erhvervsliv bedst får gavn af vækstmulighederne i de globale vækstcentre, startende med Kina.
• Regeringen vil på baggrund af anbefalingerne fra taskforcen for Danmarks diaspora udvikle samarbejdet med diasporaen i understøttelse af vækst og udvikling i Danmark, herunder yderligere engagement af diasporaen i partnerskab med eksisterende og nye private aktører.

Arktis

• Regeringen vil i tæt samarbejde med Grønland, Færøerne og internationale samarbejdspartnere fastholde fokus på økonomisk udvikling i den arktiske region. Med afsæt i indhøstede erfaringer bl.a. fra den kommende rapport om virksomhedsfinansiering i Arktis vil regeringen aktivt arbejde for denne dagsorden i relevante arktiske sammenhænge.
• Regeringen vil styrke indsatsen for unge mennesker i Arktis, herunder vil regeringen i samarbejde med relevante fora tage initiativ til at afholde en innovationskonkurrence, der skal samle unge iværksættere på tværs af den arktiske region.
• Regeringen vil i tæt samarbejde med Grønland afdække mulighederne for at udvide den eksisterende istjeneste til at dække hele Grønland. En udvidet istjeneste vil bl.a. understøtte den fortsatte økonomiske udvikling i Grønland gennem nye sejlruter og mulighederne for øget turisme.
• Regeringen vil i tæt samarbejde med Grønland etablere en international arktisk hub i Grønland for at styrke forskningen i den arktiske region og forskningssamarbejdet i rigsfællesskabet.
• Regeringen vil give unge grønlændere mulighed for frivillig værnepligtsafprøvning i Grønland (uden en nødvendig rejse til Danmark) samt styrke suverænitetshævdelse, overvågning, beskyttelse af havmiljøet samt eftersøgnings- og redningstjeneste.