Han er det nuværende længstsiddende medlem af Folketinget, og han har slået rekorden som den længstsiddende minister siden systemskiftet i 1901.

Derudover er Venstres koryfæ Bertel Haarder kendt for sine selskabssange, hvor han tager tidens begivenheder under kærlig behandling.

Efter mere end 40 år i dansk politik er det efterhånden blevet til en del sange, og nu bliver de bedste af dem samlet i bogen Bertels bedste – Sange og fortællinger fra Borgen, der kommer på gaden onsdag.

Allerede nu kan du få et smugkig på noget af indholdet. Altinget bringer her tre af de i alt 88 sange.

Mujahediner, det var de engang

I forbindelse med Venstres landsmøde i november 2015 skrev Bertel Haarder en hyldestsang til den nye, smalle Venstre-regering, der overtog magten ved folketingsvalget i juni 2015. Skrevet i forbindelse med Venstres landsmøde i 2015, hvor den nye, smalle V-regering skulle hyldes. Sangen tog udgangspunkt i en historie fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts tid i Venstres Ungdom, hvor de to gamle venner var draget til Afghanistan for at mødes med mujahedinerne, der bekæmpede Sovjetunionens besættelse af landet.

Tekst: Kim Larsen og Bertel
Mel.: Når nu min verden bliver kold og forladt

Når nu min verden bli’r kold og forladt,
Finder jeg trøst i min kæreste skat,
Tænker på Venstre, som fylder mit liv,
Venstre, som leder regeringens skiv:

Her herser Pind’en med sit politi,
Her Karsten Lauritz’ med skattehul i,
Sophy er Løhd’ig og gnistrende sort,
Statskassen smækkes af den stoore Hjort!

Løkke er kort,
Lilleholt lang,
Mujahediner, det var de engang …

Jørn Neergaard Larsen er ny i vor kreds,
Kan ikke stille Lizette tilfreds!
Inger er jyde og stædig og sej,
Værner om grænsen og om dig og om mig!

Kristian som Fogh,
Ked’lig, men klog,
H.C. og Pihl’en med veje og tog …

Ellen og Esben med skole og gud,
Troels, der driver de statslige ud,
Eva med bræmmer og gris og med ko,
P.C., der faldt – og som siden opstod:

Giv ham en hånd,
Fyld hans kanon,
Kugler og krudt og en ekstra patron …

Nitten i gruppen, der hjælper med flid,
Sytten ministre og al deres slid,
Det er det hold, som Lars Løkke har sat,
Slider for danskerne ved dag og ved nat.

Løkke er kort,
Holdet er smalt,
Holder vi sammen, er det ikke så galt …

Og Helle tog en selfie 

Bertel Haarder kunne se tilbage på et begivenhedsrigt år, da han skulle skrive årets julesang i 2013, og han kommer vidt omkring. For selvom det ifølge ham ikke var nemt for Helle Thorning at være statsminister, så gjorde Lars Løkke det lettere, da hele GGGI-sagen tog opmærksomheden. Opmærksomheden fik Helle Thorning dog tilbage igen, da hun tog den famøse selfie med Obama og Cameron ved statsmindehøjtidigheden for Nelson Mandela, og kort tid efter var det igen hendes regering, der var i problemer.

Julesang 2013
Mel.: På loftet sidder nissen med sin julegrød

På Borgen sidder Helle og regeringen
Med ridser i lakeringen,
Hun nikker og hun smiler, og hun er så glad,
For Løkke plumped’ i et fedte-fad.
Og rundt om ham står alle de ministre,
Nogle glade, nogle bistre,
De håber, taburetterne vil klistre,
Og de står om fadet tæt i ring.

Men Løkke-Lars han ta’r sin store bilags-stak
Og hæver den, og med et SMAK
Han smækker den i bordet med et “Læs det selv,
Og ellers kan I gå ad Helved’ til.”
For rundt omkring står alle journalister,
Nogle glade, nogle bistre,
De håber, at skandalerne vil klistre,
Og de står om manden tæt i ring

Langt borte i Korea ligger 3GI
Med førsteklasse-rejseri
Lars Løkke ligger vandret og får ingen tak,
I styret klumred’ Christi-an Friis Bach,
Fra fjerne lande kommer de ministre,
Nogle glade, nogle bistre,
Deres global green’e jetmotorer gnistre,
Når de sprutter CO2 i ring!

Obama og Michelle bor i Washington,
Han er potent, for “yes I can!”
Vi elsker ham, fordi han som en fredens mand
Nu sender droner over Pakistan,
Vi mindes jo med stolthed dette drama,
Da Obama skød Osama,
Men der blev ingen hjælp til Dalai Lama,
Og fru Merkel turde ikke ring’!

Herhjemme har vi juletræ og flæskesteg,
Borgmestrene holdt stoleleg,
Det blev lidt færre røde og lidt flere blå,
Hvad forskel’n er, kan mange ikk’ forstå!
De fleste satte krydset meget sobert,
Gode poster blev erobret,
400 satte kryds ved Dovne Robert,
Og Carina dansed’ rundt i ring.

Den stakkels Bjarne Corydon har haft det skidt
Ved bordet med Johanne Schmidt,
Forhandlingerne slutteligt gik helt i stå,
Hun skreg: “Mig skal du ikke pisse på!”
Så var det, at de fine topministre,
Nogle glade, nogle bistre,
Lod venstrefolk’ne ind ad døren fistre,
Og en, to tre, så var der fred!

De allerstørste sejre var dog hertillands,
Da Simonsen i “Vild med dans”
Fik mange til at trodse alt det kloge gejl
Og vælge ham trods alle snublefejl.
Det skabte håb og glæde hjemm’ hos Helle,
Da de så ham tumle, falde,
“Når Allan kunne vinde, kan vi alle!”
Og hun dansed’ (h) ellevildt i ring!

Johannesburg markerede Mandelas død,
Og Helle kom, så frisk og sød,
Hun flirted’ med Obama og med Cameron,
Og tog en selfie, der kom viden om!
Hun sad med præsidenter og ministre,
Nogle glade, nogle bistre,
Men så blev ansigtsfolderne lidt trist’ re,
Da en Bødskov-sms løb ind:

Han sku’ ha’ vær’t med Pia på Chistiania,
Men det blev PET helt panisk af,
Så trylled’ han en bortforklaring op af lomm’n:
At Johan Reimann kunne ikke komm’!
Det gjorde udvalgsmedlemmerne bistre,
Pia Kjærsgaards vrede gnistred’,
Så kom det lange samråd med minist’ren,
Og Pernille Skipper sa’ ham op!

Ministre må ej lyve, og det ved de godt,
Det nytter ej at græde snot.
(Annette må dog gerne, hun er god og blød,
Og Enhedslisten synes, hun er sød),
Så rysted’ Helle posen med ministre,
Nogle glade, Bødskov bistre,
Han håbed’ taburetten ville klistre,
Men en, to, tre, så var han væk.

Helvegs og Schlüters sang

Bertel Haarder fik sin debut som minister, da han i 1982 blev undervisningsminister i den konservatives statsminister Poul Schlüters første regering. Det var firkløverregeringen, der bestod af Konservative, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Poul Schlüter endte med at blive den længstsiddende statsminister siden Thorvald Stauning (S), og hans placering i toppen af dansk politik fra 1982 til 1993 kan blandt andet tilegnes venskabet mellem ham og Radikales Niels Helveg. Mange år senere skrev Bertel Haarder denne sang til en middag for netop Niels Helveg og Poul Schlüter i Haarders næstformandslejlighed.

Mel.: Manden på risten (Osvald Helmuths sang)

NIELS HELVEG:
Her ser jeg polisk på mit skak-spil,
mens medlemmer farer rundt,
jeg hænger i ro og si’r tak til,
for skak-spil er meget sundt.
Især vi social-liberale
er vant til at bliv’ hængt op,
vi vejer på guldvægt vor tale,
mens andre blot kæfter op.
Jeg kender de ædlere dele
i dansk politik, kan I tro,
jeg kender og husker det hele,
for her har jeg haft mit bo,
men nu må jeg nøjes med duften
af kampen om folkets gunst,
af drama, når Barfoed1
ta’r flugten
fra Ekstrablads-blodhund-dunst!
I “Borgen” ser jeg, hvor højt radikalerne når,
mens jeg står bundet til væggen på Christiansborg!

POUL SCHLÜTER:
Her nikker jeg fra piedestalen
til alle, der går forbi
på vejen til Folketingssalen,
de blinker til mig, fordi
jeg hører til kæmperne grande,
jeg styrede mildt vort land –
I alle de riger og lande
jeg venner for livet fandt:
Jeg flirted’ med Margaret Thatcher
og leged’ med sværvægter Kohl,
mest frygted’ jeg kællingens tasker,
i trussen hun bar pistol!
Jeg havde besvær nok med Uffe,
og det blev en ked’lig skik,
at vi måtte NATO-folk skuffe,
når han sine “næser” fik!
Men tider skifter, nu går vi i krig som en gal,
og Fogh er chefen,2
han hænger på første sal ...  

Bertels bedste – Sange og fortællinger fra Borgen udkommer på Lindhardt og Ringhof 24. oktober.