Debat

HF-lærer: Dobbelteksamener er spild af skolernes tid og ressourcer

DEBAT: Strukturen på HF, hvor den enkelte elev i løbet af det første år skal vælge en fagpakke, har vist sig som et mareridt for eleverne, der blandt andet ofte dobbelteksamineres, skriver Peter Hall.

HF-elever bør vælger fagpakke, før de begynder på uddannelsen, så der er en klar sammenhæng og progression i uddannelsesforløbet, mener Peter Hall.&nbsp; (Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix)<br>
HF-elever bør vælger fagpakke, før de begynder på uddannelsen, så der er en klar sammenhæng og progression i uddannelsesforløbet, mener Peter Hall.  (Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Hall
HF-lærer, medlem af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og formand for GL's Uddannelsesudvalg

Første gennemløb af HF-uddannelsen efter den nye gymnasielov er fuldført, tredje kuld er begyndt. 

HF er unik og med reformens fornyelser, er der tale om en kvalitetsungdomsuddannelse, der favner og løfter bredt på tværs af diverse skel og udfordringer. Det er dog nødvendigt nu at foretage nogle centrale justeringer, der tager udgangspunkt i elevernes oplevede hverdag på HF-uddannelsen.

Strukturen på HF, hvor den enkelte elev i løbet af det første år skal vælge en fagpakke, som efterfølgende først begynder på andet år, er et eksempel på en tænkt ”genistreg”, der har vist sig som værende et mareridt for eleverne. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det virker absurd, at mens man reducerede grundforløbets længde på STX, indførte man reelt et et-årigt grundforløb på HF. Det vidner om manglende forståelse for hvilken elevgruppe, man har med at gøre, når man fuldstændigt negligerer, hvilken energi og tid det kræver at begynde i en ny klasse – både på første og andet år. 

Lad da eleverne vælge fagpakke, før de begynder på uddannelsen, så der kan være en klar sammenhæng og progression i det to-årige uddannelsesforløb.

I praksis oplever HF-elever to eksamener, hvor der er stor sandsynlighed for, at de bliver eksamineret i samme pensum af samme lærer, da det faglige pensum i det enkelte fag indgår i begge eksamensbegivenheder.

Peter Hall
HF-lærer, medlem af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og formand for GL's Uddannelsesudvalg

Drop de overflødige eksamener
Undervisningen i fagpakkefagene behøver nødvendigvis ikke at begynde ved uddannelsesstart, men det er vigtigt at disse fag kommer i gang senest fra andet semester, så de udgør et omdrejningspunkt for toningen i uddannelsesforløbet. 

Dette vil samtidig gøre det muligt for skolerne at udbyde og oprette udvidede fagpakker, der har et øget timetal og fag på højere niveau og dermed er adgangsgivende til de lange videregående uddannelser.

Det er ikke nok med en tænkt teknisk løsning, der kun kan benyttes af de få. Det skal være en reel mulighed for de HF-elever, der ønsker og kan gennemføre en lang videregående uddannelse. Og dem er der en del af.

HF har fra start været kendetegnet ved eksamen i alle fag, og det bør fortsat være normen, men drop da de overflødige eksamener. 

HF-eleverne skal til eksamen i et fag efter et halvt år, hvilket typisk er i idræt eller et kreativt kunstnerisk fag (billedkunst, dans, design, drama, mediefag eller musik), afhængigt af hvilket fag den enkelte elev har valgt. Problemet er, at faget afsluttes, før der skal vælges valgfag og fagpakke, hvorved alle elever systematisk sendes til en eksamen i et fag på c-niveau, som reelt er overflødigt, da eksamensresultatet bortfalder ved valg af faget på b-niveau. 

Det er spild af alles tid og skolernes ressourcer, og samtidig er det pædagogisk og læringsmæssigt uhensigtsmæssigt at haste gennem disse fag på et halvt år for derefter at kunne fortsætte med faget igen efter et halvt års pause. Afslutning af undervisningen på c-niveau bør kunne efterfølges direkte af valg af faget på b-niveau.

To eksaminer med samme pensum
Overflødige eksamener findes ligeledes i fagene: Naturvidenskabelig faggruppe (NF) og i Kultur- og samfundsfaggruppe (KS). 

Proceduren i begge faggrupper er, at først eksamineres alle elever enkeltvis i tværfaglige problemstillinger af de tre fags lærere samt en internt udpeget censor. 

Få dage senere skal hver enkelt elev til eksamen i et af de tre fag i fagets pensum, hvor fagets lærer og en ekstern censor medvirker. Hvilket fag, der eksamineres i, afhænger af hvorvidt et af fagene er valgt på b-niveau, da der bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng er fast praksis om ikke at sende elever til eksamen i fag, der bliver løftet til højere niveau ved senere eksamenstermin. 

Det vil sige, den enkeltfaglige eksamen i en faggruppe er i et udtrukket afsluttende fag.

I praksis oplever HF-elever to eksamener, hvor der er stor sandsynlighed for, at de bliver eksamineret i samme pensum af samme lærer, da det faglige pensum i det enkelte fag indgår i begge eksamensbegivenheder.

Tilbage til faggruppeeksamen
Det vil give god mening at vende tilbage til den tidligere faggruppeeksamen med deltagelse af lærere og eksterne censor, da det vil afspejle undervisningen, være tidsbesparende og reducere antallet af aflyste undervisningsdage på grund af overflødige eksamener.

Dermed kan planlægning og skema på den enkelte skole sikre en jævnnfordeling af undervisningen hen over året uden unødvendige opbrud og overbelastning.

Så kære undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, nu hvor du er ved at have løst problemet med de uhensigtsmæssige rigide fraværsregler – tak for tilliden - og har lagt en første plan for udfordringer omkring elevfordelingen, er det så ikke tid til at give HF-eleverne noget opmærksomhed. Det fortjener de.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00