Hjemrejsestyrelsens nye direktør: Lang­tidsopholdere fra Iran vil udfordre os

INTERVIEW: Hjemrejsestyrelsen overtager nu opgaver fra flere myndigheder og får ansvaret for, at udlændinge uden lovligt ophold rejser hjem. "Vi deler sagerne op og angriber dem ud fra, at de har forskellig karakter," siger styrelsesdirektør Claes Nilas.

I Hjemrejsestyrelsens nye bygning i Birkerød kigger direktør Claes Nilas ud af ruden i et mødelokale. Synet, som møder ham, er stående papkasser og liggende ledninger.

"Vi starter først officielt fra på mandag af. Vi er klar," siger han.

Regeringen oprettede Hjemrejsestyrelsen i april for nå målet om, at "flere udlændinge uden lovligt ophold skal rejse hjem" ud af de aktuelt 1.128 afviste asylansøgere, som ifølge Nationalt Udlændingecenter er i udrejseposition i Danmark.

Formålet for styrelsen, som hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet, er at samle opgaver på udsendelsesområdet, som tidligere har ligget hos myndigheder under Justitsministeriet. De opgaver, som ikke er forbundet med tvang eller magtanvendelse, vil blive varetaget af Hjemrejsestyrelsen.

Styrelsen overtog opgaverne lørdag og åbner mandag, hvor de nye medarbejdere træder ind i bygningen i Birkerød for at behandle klagesager på udlændingeområdet og udføre afgørelser.

Styrelsen vil have et særligt fokus på iranerne, som udgør 396 ud af de 1.128 afviste asylansøgere. Styrelsen vil opleve udfordringer, fordi Danmark ikke har en aftale om hjemrejser med Iran, anerkender direktøren.

"Når vi ser på langtidsopholderne – dem, som har siddet i flere år i udsendelsesposition – er en meget, meget stor gruppe af dem iranere. Det har været en udfordring for det nuværende system – og det vil det også blive for Hjemrejsestyrelsen," siger Claes Nilas.

Vil tage samtalen straks efter afslag
Siden Claes Nilas blev styrelsesdirektør, har han læst op på baggrunden for, hvorfor styrelsen skulle overtage opgaverne.

"Jeg kan se, at meget af det ligger i, at arbejdet på udlændingeområdet ikke er politiets kernefunktion, som er at fange forbrydere, putte dem i fængsel og opklare kriminalitet. Meningen med at overføre opgaverne er selvfølgelig, at vi skal sikre en færdiggørelse af hjemrejsesagerne," siger han.

Derfor er der ifølge Claes Nilas "god mening" i, at styrelsen skal servicere klagemyndighederne, men også skal udføre afgørelserne. Han fortæller, at styrelsen skal forbedre processen for asylansøgere, som får behandlet deres sag i asylområdets klageinstans.

"Flygtningenævnet kan omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse og sige: "Den her mand, han skal have asyl". Hvis han får asyl, går hele systemet i gang med at sikre, at flygtningen bliver en del af det danske samfund. Hvis det modsatte sker – at Flygtningenævnet fastholder Udlændningestyrelsens afslag – er meldingen: "Du har ikke ret til ophold i Danmark". Og netop, fordi vi er en styrelse, vil vi i den situation sikre, at man med det samme tager en samtale med den pågældende," siger han.

Vil udstationere medarbejder i Flygtningenævnet
Styrelsens plan er "helt lavpraktisk" at udstationere en medarbejder i Flygtningenævnet for at kunne sidde klar uden for døren, når nævnet giver afslag.

"Asylansøgeren vil med det samme blive tilbudt en aftale med vores medarbejder. Selvfølgelig er det en svær samtale – for manden har lige fået afslag på asyl – men meningen er, at nu skal vi begynde at diskutere, hvordan vi kan gøre det bedst muligt, når man ikke får ophold i Danmark. Vi skal tage samtalen for at tilrettelægge hjemrejsen til landet, han kommer fra, for han har fået besked om, at det ikke er farligt at vende tilbage," siger han.

Claes Nilas kalder det "klart," at asylansøgere vil være mere samarbejdsvillige, hvis de får ophold frem for afslag.

"Vi er meget opmærksomme på, at den første samtale bliver vanskelig, og at man kun når et lille nøk på vejen med samtalen. Men så er kontakten skabt, og så må vi tilkendegive over for ham: "Sov lige på det. Snak med dine venner. Og så tager vi en ny samtale om en uge". Vi ved godt, at personer har siddet i udsendelsesposition i mange år. Det er, fordi det er en svær opgave, men vi tror på, at vi skal være proaktive og vise, at der med det samme er den samme myndighedsopfølgning, hvad enten du får en tilladelse eller et afslag," siger han.

Sagstyper skal deles op i to
Gennem årene har afviste asylansøgere længe siddet i udrejseposition. Det handler også om, at Danmark ikke har hjemsendelsesaftaler med lande som Iran...

"Nogle lande er særligt svære. Det vigtige er, at vi i styrelsen vil dele sagerne op i forskellige kontorer. For den ene gruppe af sager, hvor en mand får afslag i Flygtningenævnet, skal en ny, håndholdt procedure i gang. Det vil gælde de nye sager, og det skal ligge i ét kontor, sådan at vi meget hurtigt kommer i gang. Og den anden gruppe af sager, hvor man for eksempel har siddet flere år på Kærshovedgård eller andre udrejsecentre, vil vi placere i et særskilt kontor, fordi vi ved godt, at der er ligesom en historie i sagen, som måske kan gøre det endnu sværere," siger han og kalder det vigtigt, at "vi deler sagerne op og angriber dem ud fra, at de har forskellig karakter".

Claes Nilas vil ikke lægge sig fast på, hvor mange hjemrejser styrelsen bør have udført om et halvt år, men vil "fuldstændig acceptere," hvis han får opstillet mål i kommende kontrakter.

"Det er i første omgang meget vigtigt for mig, at vi sætter en ny, håndholdt procedure i gang for de nye sager, og at vi tager vender bunken for langtidsopholdere og kommer i gang med sagerne i et godt samarbejde med politiet, vores eget ministerium og Udenrigsministeriet. Når vi snakker om et halvt år, er jeg sikker på, at jeg vil være skarpere på at sige noget om tal. Men i første omgang er det at få sat de nye procedurer i gang – og så er jeg sikker på, at resultatet skal komme".

Selvom Claes Nilas kan se stående flyttekasser og liggende ledninger i styrelsesbygningen i Birkerød, tvivler han ikke på, at styrelsen er klar til at overtage ansvaret:

"Vi har allerede nogle udsendelser via lufthavnene, som vi skal effektuere i weekenden. Det er vi klar til".

Forrige artikel Prøv quizzen: Hvor meget ved du om politik i 00'erne? Prøv quizzen: Hvor meget ved du om politik i 00'erne? Næste artikel Frederiksens netværk: Først erobrede de partiet, så vandt de regeringsmagten Frederiksens netværk: Først erobrede de partiet, så vandt de regeringsmagten