Hummelgaard: Vi kommer ikke til at bruge milliarder på at sende flere på førtidspension

INTERVIEW: Der bliver ingen gavebod, når reformen af førtidspension skal til kritisk eftersyn hos S-regeringen. Men færre skal opleve at komme i klemme i systemet, mener beskæftigelsesministeren.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Søren Elkrog Friis

Antallet af danskere, der får tilkendt førtidspension, stiger kraftigt, men det får ikke regeringen til at aflyse justeringen af førtidspensionsreformen.

Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), efter at Altinget forleden kunne fortælle, at den bratte opbremsning i tildelingen af førtidspensioner nu er afløst af en markant stigning.

"Vi har en målsætning om, at færre mennesker skal komme i klemme i systemet, og at der skal ryddes op i dårlige proceskrav samt urimelige og uforståelige aktiveringsforløb. Det betyder ikke, at alle, der selv mener, at de har grund til at få tildelt en førtidspension, kan få det per automatik. Men det vil klart betyde, at færre mennesker oplever et system, som ikke behandler dem ordentligt," siger han.

Men er der fortsat et problem, når vi nu ser, at tilkendelsen af førtidspensioner igen stiger?

Fakta
Regeringen vil ...
"Tage initiativ til en kritisk gennemgang af udvalgte reformer. Det vil omfatte de store reformer, som de seneste år er gennemført på beskæftigelsesområdet, herunder førtidspensionsreformen. Målet skal være at rette op på de dele af reformerne, som desværre har medført, at mennesker er kommet i klemme i systemet."

Kilde: Det fælles forståelsespapir mellem S-regeringen, R, SF og EL, juni 2019

"Vi skal selvfølgelig holde øje med, at tildelingen af førtidspension ikke eksploderer fra den ene dag til den anden. Omvendt synes jeg, at der er en naturlig forklaring på, hvorfor det nu stiger. Dels fordi mange mennesker er ved at have afsluttet deres ressourceforløb, dels fordi nogle kommuner, som tidligere har været meget restriktive – og også har fået kritik for det – nu er begyndt at løsne lidt op," siger Peter Hummelgaard.

Frederiksen: Vi har et særligt ansvar for at rette op
Det var Hummelgaards egen chef Mette Frederiksen (S), der i 2012 som beskæftigelsesminister stod i spidsen for den reform af førtidspensionen, som medførte et kraftigt fald i antallet af danskere, der fik førtidspension.

Den kritiske gennemgang kommer ikke til at betyde, at vi knalder en masse milliarder afsted for at udvide adgangen dramatisk til nogen af de her ordninger.

Peter Hummelgaard (S)
Beskæftigelsesminister

Og Frederiksen har erkendt, at hun bærer et særligt ansvar for at rette op på de problemer, reformen har affødt - blandt andet med meget syge borgere, der er blevet sendt i tilsyneladende formålsløse aktiveringsforløb.

Men man skal ikke sætte næsen op efter, at det bliver markant lettere at få tildelt førtidspension fremover, siger beskæftigelsesministeren. 

"Meget af debatten om førtidspension baserer sig på en formodning om, at alt for få mennesker får det tildelt. Men som jeres historie viser, har det jo ændret sig. De tal og det vidensgrundlag har jeg bedt om at få opdateret, så vi kan bruge det i vores kritiske gennemgang af reformerne."

Er det en opblødning af reglerne for førtidspension, I sigter efter?

"Det er alt for tidligt at sige noget om. Men problemformuleringen er ikke, at mange mange flere skal have førtidspension. Vores hensigt er, at færre mennesker skal opleve at møde et system, som ikke tager deres sag alvorligt nok eller sætter dem i gang med ressourceforløb, som ikke fører nogen steder hen, eller at indholdet i de ressourceforløb er spild af tid. Det kan du godt kalde en opblødning, men jeg vil kalde det sund fornuft," siger Peter Hummelgaard.

Læs også

Han understreger, at "den kritiske gennemgang kommer ikke til at betyde, at vi knalder en masse milliarder afsted for at udvide adgangen dramatisk til nogen af de her ordninger". 

Beskæftigelsesministeren er især optaget af, at reformen af førtidspension betød, at man ikke længere "opgiver" unge, som eksempelvis er psykisk sårbare og så at sige parkerer dem på førtidspension: "Den del af reformen har virkelig været en succes," siger han.

Vil rundt i landet og tale med folk om førtidspension
Tidsplanen for justeringen af førtidspensionen ligger endnu ikke klar, men ministeren vil snart begynde at tage rundt i landet og tale med borgere og aktører.

"Vi er i gang med at tænke over, hvordan vi kan tilrettelægge den rigtige proces. Jeg vil rigtig gerne ud i landet og snakke med dem, der er en del af systemet, både dem med gode og dårlige oplevelser, jobcentre og så videre. Så det står langt oppe på min dosmerseddel, men jeg vil sige det sådan, at det ikke er i denne her måned, vi starter forhandlingerne," siger Peter Hummelgaard.

Hvordan hænger regeringens planer for førtidspensionen sammen med prestigeprojektet om tidlig tilbagetrækning for visse grupper? Og hvorfor forventer Finansministeriet, at hver fjerde dansker i fremtiden kan ende på førtidspension? Det kan du høre Peter Hummelgaards svar på i den fulde artikel på Altinget: arbejdsmarked.

Dokumentation

REFORMEN AF FØRTIDSPENSION

Reformen af førtidspension og fleksjob blev vedtaget i 2012 under S-R-SF-regeringen med støtte fra V, LA og K.

Motivationen var, at tildelingen af førtidspensioner over en årrække var løbet løbsk, og set med aftalepartierne øjne udgjorde en uholdbar økonomisk belastning for samfundet. For at begrænse adgangen til førtidspension indførte man derfor en helt ny ydelse baseret på såkaldte ressourceforløb, som gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats over en periode op til fem år har til formål at udvikle borgerens arbejdsevne.

Målgruppen for ressourceforløb er personer under 40 år. Personer over 40 år er dog også omfattet, men skal som udgangspunkt kun have ét forløb.

Reformen trådte i kraft 1. januar 2013 og medførte en straksopbremsning i tildelingen af førtidspension, som blev halveret i årene efter.

En rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viste i 2018, at der var store kommunale forskelle i tildelingen af førtidspension. Kort efter fulgte styrelsen op med en samlet evaluering af reformen, som blandt andet problematiserede den manglende indsats i ressourceforløb.

I foråret 2018 stemte samtlige partier i Folketinget for et lovforslag, der præciserer reglerne om førtidspension og ressourceforløb. De nye regler åbner op for, at kommunerne i nogle tilfælde godt kan tildele førtidspension, uden at borgerne først har været i ressourceforløb. Dermed signalerede et enigt Folketing, at syge borgere kun skal i ressourceforløb, hvis det giver mening.

Den tidligere regering fortsatte forhandlingerne med forligkredsen med henblik på yderligere justeringer af førtidspensionsreformen. Siden januar har forhandlingerne dog ligget stille.

I de seneste år er det store fald i førtidspensioner afløst af en kraftig stigning, som ser ud til at fortsætte i 2019.

Det skyldes ifølge eksperter og fagpersoner især, at den første generation af femårige ressourceforløb er ved at udløbe, og præciseringer af lovgivningen og politiske signaler fra Christiansborg om at løsne op for praksis.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00