Husker du? Her er de 100 vigtigste begivenheder fra valgperioden

KAPITEL 2: I Lars Løkke Rasmussens andet regeringsår kom verden til Danmark, og danske nyheder kom ud i verden: USA fik en ny præsident, briterne meldte sig ud af EU, og så kom en kageglad udlændinge- og integrationsminister på alles læber. Se 25 nedslag i Løkkes andet regeringsår her.

VLAK-regeringen blev præsenteret 28. november 2016.
VLAK-regeringen blev præsenteret 28. november 2016.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Katrine Falk LønstrupPatrick Blåbjerg Thomsen

I fire kapitler ser vi tilbage på den valgperiode, der snart er omme.

Vi er nået til andet kapitel, hvor Nye Borgerlige bliver opstillingsberettiget til Folketinget, Villy Søvndal annoncerer sit politiske comeback, og hvor måneders forhandlinger mellem partierne i blå blok ender med en ny borgerlig trekløverregering. Læs også kapitel 1 her.

Læs også

Andet år: 18. juni 2016 - 17. juni 2017

26. DF klar til regeringsdeltagelse 
18. juni: Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, meddeler, at partiet er klar til at gå i regering efter næste valg, såfremt der er et borgerligt flertal, og partiet kan fastholde den daværende opbakning på omkring 20 procent. Meldingen kommer på årsdagen for folketingsvalget, der sikrede Venstre regeringsmagten.

27. Løkke afviser samråd – igen
22. juni: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser endnu en gang at møde op i samråd og forklare sig om landbrugspakken, fordi det ifølge statsministeren "vedrører regeringsinterne forhold". De røde partier raser over Løkkes nej, og Ida Auken kalder det blandt andet en demokratisk skandale.

Dagen efter modtager regeringen en stor næse om landbrugspakken fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

“Regeringen har siddet inde med meget alvorlige oplysninger og advarsler om landbrugspakken, som man møjsommeligt har slettet og redigeret ud af de papirer, som Folketinget har fået. Det betyder, at Folketinget ikke har et tilstrækkeligt oplyst grundlag at træffe sine beslutninger på,” siger Simon Kollerup (S) om begrundelsen for næsen.

28. Politisk jordskælv i Storbritannien 
24. juni: Pundet i frit fald, og Europa i chok. Efter en folkeafstemning 23. juni står det klart, at et britisk exit fra EU er en realitet. Et snævert flertal til “leave”-fløjen får premierminister David Cameron til at meddele, at han i løbet af de næste måneder agter at træde tilbage som landets leder.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler, at det er trist for Danmark og Europa, at Storbritannien nu forlader EU, og slår samtidig fast, at Danmark hører til i EU.

Foran venter nu mange og lange forhandlinger, der skal definere betingelserne for Storbritanniens udtrædelse af EU – forhandlinger, der her næsten tre år senere endnu ikke er blevet afsluttet.

(Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix)

29. Samuelsen gentager ultimatum
12. august: Beskeden fra Anders Samuelsen (LA) til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er klar: Hvis ikke topskatten lettes med minimum 5 procent, så vælter han regeringen. Kravet er ikke nyt, men bliver gentaget på partiets sommergruppemøde

Dansk Folkeparti har tidligere afvist topskattelettelser, men åbner ved deres sommergruppemøde op for forslaget – til gengæld for stramninger på udlændingeområdet.

30. Anmeldelse af Messerschmidt 
18. august: Tidligere medlem af Dansk Folkeparti Rikke Karlsson anmelder Morten Messerschmidt (DF) for identitetstyveri. Ifølge dokumenter, som er underskrevet af Morten Messerschmidt, blev hun og Jørn Dohrmann valgt til ledelsen på MELD’s generalforsamling i november 2014, hvor ingen af dem var til stede. Politianmeldelsen var på daværende tidspunkt den seneste udvikling i sagen om Meld og Feld, der tog sin begyndelse i oktober 2015.

Ugen efter trækker Morten Messerschmidt sig efter eget valg som formand for Dansk Folkepartis EU-gruppe, og Anders Vistisen bliver i stedet formand for Dansk Folkepartis delegation i Europa-Parlamentet.

31. Reformering af Skat 
26. august: Skatteminister Karsten Lauritzen (V) lancerer en redningsplan for det skandaleramte Skat. Planen tilfører blandt andet 1.000 nye medarbejdere, en ekstra milliardindsprøjtning og syv nye enheder.  

Forud for præsentationen af redningsplanen meddeler Skat ydermere, at styrelsens øverste chef, Jesper Rønnow Simonsen, er fritstillet med øjeblikkelig virkning. 

(Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix)

32. 2025-plan, finanslovsforslag og meget andet
30. august: Den sidste tirsdag i august måned er en særdeles travl en af slagsen for regeringen og dens ministre. Dagen byder nemlig på to borgermøder og seks pressemøder, herunder blandt andet præsentationen af den længe ventede 2025-plan, “Helhedsplanen – for et stærkere Danmark”, der indeholder forslag om en senere pensionsalder, en stor omlægning af SU’en og et forslag om en skattelettelse på fem procentpoint for dem, der tjener mellem en halv og en hel million kroner årligt.

Anders Samuelsen og Liberal Alliance har tidligere krævet en topskattelettelse på fem procentpoint, hvis de skulle holde hånden under regeringen. Men statsministerens bud på imødekommelsen af det krav er ikke tilfredsstillende for den liberale partileder, der tirsdag aften konstaterer, at “det kan gøres bedre”.

Heller ikke Folketingets øvrige partier er begejstrede for 2025-planen og betegner den som blandt andet “usympatisk”, et “generationstyveri” og “løftebrud af dimensioner”.

33. Farvel til to tidligere trafikministre
25. september: Tidligere trafikminister og medstifter af Centrum-Demokraterne, Arne Melchior, går bort. Han blev 91 år. Få dage senere, 28. september, må vi sige farvel til endnu en tidligere trafikminister og mangeårigt medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, Jacob Buksti, der dør efter længere tids sygdom. Han blev 69 år.

34. Nye Borgerlige klar til valg 
6. oktober: Nye Borgerlige har indsamlet de påkrævede 20.109 vælgererklæringer og er dermed opstillingsparate til Folketinget.

(Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix) 

Partiet blev stiftet i 2015 af Pernille Vermund og Peter Seier Christensen og har tre krav til en borgerlig statsminister:

“Jeg vil pege på den borgerlige statsministerkandidat, som vil gennemføre vores tre krav, nemlig at få stoppet asylbehandlinger i Danmark, stille krav om selvforsørgelse til udlændinge i Danmark og naturligvis udvise kriminelle udlændinge efter første dom,” sagde partiformand Pernille Vermund og meddelte samtidig, at hun var klar til at tage ansvaret på sig, hvis ikke andre bød sig til som statsminister.  

35. Åbningsdebat
6. oktober: Knap er Folketingets maratondebat, åbningsdebatten, gået i gang, førend fire borgerlige politikere bliver smidt ud af folketingssalen, fordi de er iført T-shirts med Syrien-protester.  

Derefter kan debatten fortsætte, og den ender med at vare 14 timer og 8 minutter.

36. PET på avispapir 
9. oktober: Dagbladet Politiken trodser et fogedforbud fra byretten og udgiver Jakob Scharfs bog “Syv år for PET” i et særtillæg. Bogen omhandler den tidligere PET-chefs tid i efterretningstjenesten og indeholder ifølge PET oplysninger, der er omfattet af Scharfs tavshedspligt.

I januar 2019 blev Scharf idømt fire måneders ubetinget fængsel, men han har siden anket dommen fra Københavns Byret, og sagen vil derfor blive behandlet af Østre Landsret i december 2019 og januar 2020.

(Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

37. Politisk comeback til Søvndal
14. oktober: I et interview med Altinget afslører tidligere SF-formand Villy Søvndal, at han stiller op til regionsrådet i Syddanmark ved valget i november 2017. “Jeg savner politik efter tre års pause,” siger Villy Søvndal og understreger, at han er helt rask igen og klar til kampen. 

38. Olaf efterforsker DF 
17. oktober: EU’s anti-svindelenhed, Olaf, går ind i sagen om Dansk Folkepartis mulige misbrug af europæiske støttemidler.

Dansk Folkeparti vil komme Olaf i forkøbet og tilbyder at tilbagebetale i alt 955.210,38 kroner, der er blevet brugt på blandt andet julekort, meningsmålinger og bøger om frådseri. Men Europa-Parlamentet afviser at tage imod pengene, før sagen er afsluttet.

39. Præsident Trump #MAGA  
8. november: Efter et tæt opgør løber Donald Trump med sejren og bliver USA's næste præsident

"Jeg har lige fået et opkald fra Clinton. Hun lykønskede os med vores sejr," siger Donald Trump ved sin valgfest i New York.

(Foto: Paul Sancya/Ritzau Scanpix)

40. Aftale om PSO-afgiften
17. november: Syv ud af Folketingets ni partier er enige om en aftale for omlægning af PSO-afgiften, der er med til at finansiere den grønne omstilling. Omlægningen af PSO-afgiften godkendes senere på året af EU-Kommissionen, og dermed kan Danmark undgå yderligere kritik fra EU, som i 2014 vurderede, at ordningen var i strid med EU-retten.

41. Finansloven er i hus
18. november: Tre uger efter forhandlingerne om en 2025-plan blev skudt til hjørne, kan regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative præsentere en finanslovsaftale. Aftalen sikrer blandt andet billigere biler, klippekort til pleje for de ældre, et løft i kræftbehandlingen og fastfrysning af grundskylden.

42. VLAK-regering ser dagens lys 
28. november: Efter en uges intense drøftelser mellem Venstre, Liberal Alliance og Konservative er de tre partier enige om at danne en trekløverregering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

Ministerholdet for den nye regering består af 22 ministerposter, hvoraf 13 besættes af Venstre, seks af Liberal Alliance og tre af Konservative. Det betyder blandt andet et goddag til Thyra Frank, som bliver hentet ind som ny ældreminister, og et farvel til Peter Christensen, der blev hentet ind som forsvarsminister i september 2015. Også Venstre-veteranen Bertel Haarder ryger ud af regeringen, men er tiltænkt jobbet som generalkonsul i Flensborg. Denne stilling opgiver han dog, allerede inden han er tiltrådt:

”Jeg troede, den tilbudte post var på vej til nybesættelse. Jeg glædede mig til at arbejde frem mod genforeningsjubilæet. Jeg er opvokset i grænselandet. Jeg brænder for – og har alle forudsætninger for at synliggøre og arbejde for – mindretallene. Men posten er jo besat, og jeg vil ikke trænge mig på,” siger Bertel Haarder. 

(Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix)

43. Mogens Camre dør 
6. december: Efter længere tids sygdom dør 80-årige Mogens Camre. Camre nåede at være medlem af både Folketinget for Socialdemokratiet, Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti og Gladsaxe Byråd – også for DF. Han fik orlov fra byrådet i september 2014 på grund af sygdom, men var politisk aktiv helt frem til sin død.

DF'eren var ofte midtpunkt for kontroversielle begivenheder og blev for alvor kendt, da han i 1971 blev standset i Kastrup Lufthavn med en skarpladt pistol i sin kuffert, og han gjorde sig siden flere gange bemærket med udtalelser om indvandring og islam.

44. Ombudsmanden kritiserer Støjberg 
6. februar: Folketingets Ombudsmand retter hård kritik mod udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg for at have pålagt Udlændingestyrelsen at adskille såkaldte barnebrude fra deres ældre ægtefæller. Sagen er endnu ikke afsluttet, og Inger Støjberg var så sent som 1. marts 2019 hasteindkaldt til sit sjette samråd om sagen.

45. Uber and out
9. februar: Regeringen med transportminister Ole Birk Olesen (LA) i front lander en aftale om en ny taxilov. Den nye taxiaftale er blevet indgået mellem VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale og SF.

“Det er ærgerligt, at der ikke var flertal for den del af regeringens forslag til en markant liberalisering af taxiloven, som ville have gjort det nemmere for Uber og lignende køretjenester at operere lovligt i Danmark," siger transportminister Ole Birk Olesen efter offentliggørelsen. 

Aftalen falder på plads efter et længere forløb, som til tider har været præget af hård retorik mellem parterne. Det er spørgsmålet om ny teknologi og ikke mindst, hvilken plads kørselstjenesten Uber skal spille i fremtiden, som har delt vandene. Med aftalen kan Uber ikke fortsætte i sin nuværende form, slog alle fast.

46. Ren kagemand 
14. marts: På udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs facebookprofil kan man se et billede, hvor hun storsmilende fejrer integrationsstramning nummer 50 med kage. Begivenheden trækker internationale overskrifter og skaber efterfølgende stor debat om hensigten med en integrationsminister.

47. Ingen tiltale mod Carl Holst 
31. marts: Rigsadvokaten beslutter ikke at rejse tiltale mod tidligere regionsrådsformand Carl Holst (V) efter længere tids beskyldninger om blandt andet embedsmisbrug.   

48. Portræt af den første kvindelige statsminister
21. april 2017: Ditte Ejlerskovs portræt af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bliver afsløret for offentligheden. “Det er første gang i danmarkshistorien, at der skal hænge en kvinde her foran Landstingssalen blandt alle de andre statsministre,” sagde Helle Thorning-Schmidt efterfølgende.  

49. Mette F, DF og 3F i Cirkusbygningen 
22. maj: DF-formand Kristian Thulesen-Dahl og S-formand Mette Frederiksen optræder sammen til et 3F-arrangement i Cirkusbygningen i København.

(Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Det var på daværende tidspunkt den foreløbige kulmination på den alliance, der blev yderst omtalt i 2017, og som også er blevet det med jævne mellemrum siden.   

50. Niels Helveg Petersen dør 
3. juni: En af dansk politiks store skikkelser, Niels Helveg Petersen fra Radikale, dør 78 år gammel. Helveg Petersen havde sin politiske storhedstid i 1980’erne, hvor han var økonomiminister i VKR-regeringen, og i 1990’erne, hvor han var udenrigsminister fra 1993 til 2000 i regeringerne under Poul Nyrup Rasmussen.

“Han var et venligt og ordentligt mennesker, som det er blevet sagt. Men tag nu ikke fejl. Han havde også smag for magtspillet, som jo var og er en del af alle dem, der gerne vil gøre en forskel,” sagde Poul Nyrup Rasmussen ved mindehøjtideligheden på Christiansborg 11 dage senere.

(Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix) 
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00