Hvad betyder "bindende"? Her er de fire knaster i forhandlingerne om klimaloven

Skal annullering af CO2-kvoter tælle med, når regeringen skal opfylde sit klimamål? Hvad er konsekvensen, hvis indsatsen ikke står mål med ambitionen? Og hvor bindende skal klimaloven være?  

Det er nogle af de spørgsmål, som klimaminister Dan Jørgensen (S) formentlig kommer til at bokse med Folketingets partier om under forhandlingerne om klimaloven, som fortsatte tirsdag.

Altinget giver dig her det korte overblik over de største politiske uenigheder om klimaloven. Hvis du vil have den uddybede version, så klik ind på Altinget Energi & Klima.

Skal brug af biomasse regnes med?
Er det godt eller skidt for klimaet at bruge biomasse som træ eller bioaffald til varme og el? Og skal Danmarks brug af biomasse regnes med, når vi opgør, hvor meget CO2 vi udleder?

Det bliver et centralt spørgsmål i forhandlingerne, som partierne er uenige om, og som har stor betydning for, hvor svært det bliver at nå i mål med 70-procentsreduktionen i 2030.

Biomasse regnes internationalt som CO2-neutralt og bliver derfor i dag ikke regnet med. Klimarådets anbefaling er at tilpasse opgørelsen, sådan at den ikke-bæredygtige biomasse tæller med i CO2-regnskabet fremover, og flere røde partier er enige i den tilgang.

Gør det nogen klimaforskel at slette CO2-kvoter?
Skal man kunne nå det ambitiøse klimamål ved at rive nogle af de CO2-kvoter, som Danmark får fra EU, i stykker og dermed sørge for, at de ikke bliver brugt af hverken Danmark eller andre lande? Det bliver et andet centralt spørgsmål.

Det Miljøøkonomiske Råd har konstateret, at det kan have en klimaeffekt at annullere kvoter. Og i den tidligere VLAK-regerings klimaudspil fra oktober sidste år var det et centralt redskab for at reducere CO2-udledningerne.

Men regeringens støttepartier og Klimarådet er kritisk over for kvoteannulleringer, der bliver kaldt for en ”skrivebordsøvelse”.

Hvor bindende skal loven være?
I det fælles forståelsespapir for S-regeringen står der, at klimaloven skal indeholde ”bindende delmål og bindende langsigtede mål”. Landbruget skal desuden forpligtes til ”et bindende reduktionsmål”.

Men hvad skal "bindende" betyde?

Et lækket forhandlingsnotat, som Politiken er kommet i besiddelse af, viser, at regeringen selv mener, at den siddende klimaminister blot skal forklare, hvorfor man ikke når i mål, hvis det er tilfældet. 

Det mødte hård kritik fra blandt andre Radikale, der vil have, at der skal være konsekvenser, hvis ikke politikerne lever op til loven.

Her er Klimarådet uenige. I deres bud på en klimalov skal der være manøvrerum til politikerne, og fremtidige regeringer skal ikke forpligtes til sektormål og bindende delmål i selve klimaloven. I stedet er Klimarådets forslag til en ny klimalov, at der sikres bindende mål ved, at den forpligter regeringen til at fremlægge politik, der er i overensstemmelse med de danske mål.*