Hver 10. par har droppet skilsmissen efter refleksionsperiode, der snart er fortid

311 par.

Når vi hører om konflikter, der vokser og trækker ud, og børn, der kommer voldsomt i klemme, så bliver vi nødt til at reagere. For så er der nogle børn, der betaler en alt for høj pris.

Astrid Krag (S)
Social- og indenrigsminister

Så mange par med børn under 18 år har efter den tre måneders refleksionsperiode, man som par skal igennem, når man søger om skilsmisse, brugt tænkepausen til at ombestemme sig. Enten ved at trække ansøgningen om skilsmisse tilbage eller ved ikke at genbekræfte anmodningen.

Det viser tal, som Altinget har fået fra Familieretshuset, der i foråret 2019 erstattede Statsforvaltningen.

De 311 par udgør lige under 10 procent af det samlede antal par, 3.176, der har søgt om skilsmisse fra april sidste år og frem til 1. juni i år.

Tallene har før skabt stor politisk diskussion om, hvordan de skal opfattes. Og det er tilfældet nu igen.

Hos Dansk Folkeparti, der var med til at indføre refleksionsperioden under den daværende VLAK-regering, mener man, at tallene er et udtryk for, at den tre måneder lange tænkepause virker, og at det er forkert, at perioden afskaffes.

Sådan lyder analysen fra partiets socialordfører, Karina Adsbøl (DF).

”Det er positivt, at man tænker sig godt om, når der er børn involveret. Tallene viser, at flere har fortrudt og ikke vil skilles alligevel. Det viser, at der er behov for, at man som ægtepar sætter sig ned og tænker tingene igennem og får mulighed for grundig refleksion, frem for at man kan komme til at handle overilet, hvis man står i et stort skænderi," siger Karina Adsbøl.

Sådan ser social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), der vil afskaffe refleksionsperioden, ikke på sagen.

"Vi har hørt ret bredt fra interessenterne på området og har haft møde med en lang række af dem, der sidder i det rådgivende udvalg i Familieretshuset, at både refleksionsperioden og tvungen delt bopælspligt med alle de gode intentioner, der lå bag, forlænger og optrapper konflikterne. Det skaber øget utryghed, og dem, der kommer i klemme og betaler prisen for det, er børnene," siger Astrid Krag til Altinget.

Minister: Vi bliver nødt til at reagere
Reformen af skilsmissesystemet havde bred opbakning i Folketinget, da den blev vedtaget i 2018. Men opbakningen til refleksionsperioden og den tvungne delte bopælsret de første tre måneder kom hurtigt i modvind, efter at loven trådte i kraft i april sidste år. 

Gennem flere artikler har Berlingske afdækket, hvordan refleksionsperioden, der oprindeligt var tiltænkt som en måde at beskytte børnene, af fagfolk bliver kritiseret for at have den omvendte effekt. 

"Man har fra systemets side bare valgt at prøve at se, om de (forældrene, red.) kan finde ud af det i tre måneder. Folk river sig i håret af frustration. De kan ikke holde det ud, og der er intet at gøre. Psykologisk render man rundt til venner og familie og hører skrækhistorier," har Julie Wijngaard fra organisationen Skilsmissebarnet tidligere forklaret til Berlingske.

Og det er på grund af fortællingerne om de negative effekter ved refleksionsperioden, at regeringen sammen med Venstre stemmer for det forslag, der skal gøre en ende på tiltaget, der kun er lidt mere end et år gammelt.

"Tallene viser, at familierne ender med at blive skilt i over 90 procent af tilfældene. Og når vi hører om konflikter, der vokser og trækker ud, og børn, der kommer voldsomt i klemme, så bliver vi nødt til at reagere. For så er der nogle børn, der betaler en alt for høj pris," lyder det fra Astrid Krag.

V har fortrudt
Også Venstre bakkede op om afskaffelsen af refleksionsperioden.

Venstres socialordfører, Anni Matthiesen, har mødtes med en række parter på området, som har overbevist hende om, at tænkepausen ikke var til gavn for barnet, men omvendt forværrede situationen, forklarer hun.

"Samtidig holder vi af muligheden for at give voksne mennesker muligheden for at bestemme over deres eget liv. Og der skurer det lidt i ørerne, at vi på en eller anden måde tvinger voksne mennesker til at blive sammen, hvis de ikke vil," siger Anni Matthiesen.

De nye tal, der viser antallet af par, som har brugt perioden til at ombestemme sig, får ikke Venstre til at ændre holdning.

"Det er fint, at der er nogle, der ombestemmer sig, men det kunne de gøre under alle omstændigheder," siger Anni Matthiesen.

Denne artikel blev bragt på Altinget Social forud for torsdagens tredjebehandling af lovforslaget. Lovforslaget blev torsdag formiddag vedtaget med stemmerne 80 for og 15 imod. Det er derfor ændret enkelte formuleringer, så det nu fremgår af lovforslaget er vedtaget, og ikke at det "ventes vedtaget".