Inden afgørende EU-topmøde: Tysk kovending skaber nyt klimamomentum

DYNAMIKKER: I marts var hun imod. Nu er hun for. Torsdag skal Angela Merkel og resten af EU-cheferne igen forsøge at blive enige om, at Unionen skal være klimaneutral i 2050.  

BRUXELLES: Det gik i vasken, sidste gang de forsøgte. Men nu prøver de igen.  

Torsdag skal EU’s stats- og regeringschefer endnu engang forsøge at blive enige om en fælles ambition, der siger, at Unionen skal være klimaneutral i 2050.  

Det sker ved et EU-topmøde i Bruxelles.  

Ved det forrige EU-topmøde i slutningen af marts var ambitionen også oppe at vende. 

Men der kunne EU-lederne ikke blive enige, og så blev forhandlingerne udskudt til topmødet i juni.   

Det var især den tyske kansler, Angela Merkel, der satte bremsen i over for den − i hendes øjne − lidt for ambitiøse klimamålsætning, der især blev båret frem af Danmark, Holland, Sverige, Spanien og Frankrig.  

Men noget tyder på, at dynamikkerne i Det Europæiske Råd er under hastig forandring.   

Ifølge et dokument, som EU-mediet EURACTIV er kommet i besiddelse af, har tyskerne sammen med grækerne, italienerne og slovakkerne nu tilsluttet sig det efterhånden store flertal af lande, der støtter ambitionen om, at EU i 2050 ikke må udlede mere CO2, end de optager.  

Den magtfulde industrination i Europas midte har traditionelt været tilbageholdende på det grønne område.  

Men efter en voldsom fremgang til De Grønne ved europarlamentsvalget i maj føler Angela Merkel sig nu presset til at anlægge en mere progressiv linje i klimapolitikken.  

Sådan lyder vurderingen fra Christian Egenhofer, der følger tysk og europæisk klimapolitik for tænketanken European Policy Studies. 

“I øjeblikket er klima et af de vigtigste emner i tysk politik, og regeringen har i mange vælgeres øjne klaret sig rigtig dårligt på området. I flere meningsmålinger klarer De Grønne sig lige så godt som CDU. Og efter europaparlamentsvalget, hvor de grønne partier også gik frem, har Merkel fundet ud af, at det ikke er en god strategi at holde for meget igen på klimadagsordenen,” siger han.  

Han vurderer derfor, at andre tilbageholdende lande som Polen, Bulgarien, Ungarn og Tjekkiet nu ikke længere kan ligge i læ af Merkel, hvorfor et bindende håndslag ligger langt tættere på end ved topmødet marts. 

”Det er tydeligt, at der er et nyt momentum. Der kommer helt sikkert en aftale om klimaneutralitet på et tidspunkt. Men om det bliver i denne omgang, er endnu usikkert.” 

Skal have noget til gengæld  
Klimadiskussionen på topmødet er en del af forhandlingerne om stats- og regeringschefernes endelige udformning af den strategiske agenda, der skal udpege de overordnede retninger og prioriteter for den næste Kommissions politiske arbejde.  

Ifølge Altingets kilder er det reelt set kun 2050-ambitionen, der er til forhandling, når EU-cheferne mødes i Bruxelles. Resten af den strategiske agenda er så godt som færdig.   

Polen og Bulgarien, der forventes at blive de mest besværlige på topmødet, er ikke deciderede modstandere af et klimaneutralt Europa.  
Spørgsmålet er snarere, om de vil lægge sig fast på, at det allerede skal ske i 2050. 

En EU-kilde vurderer det dog langtfra som usandsynligt, at EU-lederne ender med at blive enige i ambitionen om at gøre EU klimaneutralt i 2050.   

Udfaldet kommer dog i høj grad an på dagsformen og på, hvor meget de progressive lande vil presse på for en aftale, lyder det.  

Det kræver dog konsensus blandt de 28 EU-chefer, hvis ambitionen skal blive til virkelighed.  

Kilden vurderer derfor, at de skeptiske lande vil kræve, at mødekonklusionerne kommer til at indeholde en lang række forsikringer om en retfærdig og bæredygtig overgangsfase, hvis de skal bøje sig for flertallets ønske.  

”Polen og Bulgarien er meget afhængige af kul. Og det kan blive dyrt, hvis de skal omlægge hele deres energisektor til vedvarende energi. Aftalen skal derfor indeholde forsikringer om, at resten af EU skal hjælpe til, hvis de skal sige ja. Blandt andet i form af økonomisk støtte,” supplerer Christian Egenhofer, der påpeger, at klimadagsordenen under alle omstændigheder vil indgå i den endelige strategiske agenda.  

Spørgsmålet er udelukkende, hvor skarpe og præcise formuleringerne ender med at blive.   

Presbold inden New York  
Punktet om et klimaneutralt Europa har stået på EU-chefernes to-do-liste, siden EU-Kommissionen i november kom med et udspil, der viser, hvordan EU-landene kan blive klimaneutrale i 2050.  

Ifølge Kommissionen vil initiativerne i udspillet være nok til at indfri Paris-aftalens ambition om at holde sig under en temperaturstigning på 1,5 grader.  

Europa-Parlamentet har for længst erklæret deres støtte til Kommissionens udspil, der derfor kun mangler at blive godkendt i Det Europæiske Råd.   

Flere kilder påpeger, at det vil være en moralsk sejr for EU-lederne, hvis de lykkes med at blive enige om 2050-ambitionen, da det er sidste chance for at udarbejde en fælles holdning, inden EU-cheferne mødes til et stort anlagt FN-topmøde om klimaforandringer.  

Bevidstheden om FN-topmødet fungerer derfor ifølge Altingets kilde som en slags presbold på EU-lederne, der gerne skulle fremstå som enige og ekstremt ambitiøse, når de til september skal stå ansigt til ansigt med globale supermagter som Kina, USA, Brasilien og Indien.  

I et brev til Donald Tusk, præsidenten for Det Europæiske Råd, opfordrer FN’s generalsekretær António Guterres endda til, at EU bruger FN-topmødet til at ”annoncere deres visioner for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og CO2-neutral økonomi i 2050.”  

EU skal være til inspiration  
Wendel Trio, der er direktør i den grønne interesseorganisation Climate Action Network Europe, mener ikke, at EU-lederne kan tillade sig at ignorere Guterres’ opfordring om at møde op med et fælles udgangspunkt, der kan stå som et lysende eksempel over for de andre lande.  

”Hvis de igen udskyder beslutningen om klimaneutralitet i 2050, så efterlader det EU tomhændet ved klimatopmødet, og det vil være et massivt slag på EU’s internationale omdømme som frontløber,” siger han.  

Samme toner kommer fra Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi.   

”EU fylder mindre og mindre på klimaområdet globalt set. Indien og Kina trækker fra, men der er jo nogle, de skal finde inspiration hos. Og her er det op til EU's stats- og regeringschefer at vise vejen,” siger han og fortsætter:  

”Det ville være beskæmmende, hvis EU-landene ikke får slået pjalterne sammen om klimaneutralitet i 2050. Set i lyset af de klimaudfordringer, vi står over for, så er det da netop EU, der skal vise vejen. Det må ikke være os, der stopper op, fordi vi ikke kan finde vores egne ben.”   

Forrige artikel Nima Zamani: Rasmus Paludan har vist os, at ekstremisme har en hudfarve for de nationalkonservative Nima Zamani: Rasmus Paludan har vist os, at ekstremisme har en hudfarve for de nationalkonservative Næste artikel Kommunaldirektør fyret på Frederiksberg Kommunaldirektør fyret på Frederiksberg