International ekspert: Den danske klimalov er forældet

Tirsdag bliver et borgerforslag om en ny og mere skrap klimalov behandlet i Folketinget.

Og der er god grund til at tage et kig på den danske lovgivning.

Sådan lyder det fra Sarah Louise Nash, forsker ved University of Natural Resources and Life Sciences i Wien.

For Nash mener ikke, at den nuværende danske lov ”gør særlig meget”.

I fremtiden skal der tages meget sværere midler i brug, og det er her, strukturen af lovgivningen kommer i spil.

Sarah Louise Nash
Forsker ved University of Natural Resources and Life Sciences i Wien

Hun har undersøgt og sammenlignet samtlige europæiske landes klimalovgivning i et studie kaldet ”Climate Change Acts: Comparing diffusion, governance and policy relevance”. Og hun er ikke imponeret over den nuværende danske klimalov.

Et af problemerne med den danske lovgivning er ifølge Nash, at den er fra 2014 og altså fra før Paris-klimaaftalen, som verdens lande blev enige om året efter. Hovedformålet med Paris-aftalen er at holde den globale temperaturstigning under to grader, og det er meningen, at de rige lande, som har forurenet atmosfæren længst, skal føre an.

Den danske klimalov er dermed ikke på niveau med de nuværende internationale mål.

”Hvis Danmark vil leve op til dets internationale forpligtelse og ry som et grønt land, så bliver det nødt til at have en lov, som er mere på linje med Paris-aftalen,” siger hun.

Ingen forpligtelser
Allerede i 2014 lød kritikken fra professor i miljøret Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet, at den danske klimalovgivning er en hensigtserklæring og uden egentlige forpligtelser. Det er en pointe, Nash tilslutter sig.

Særligt lovens formulering om, at lovgivningen er med ”henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050”, hæfter Nash sig ved, da der ikke er nogen konkrete mål i loven, som politikerne skal følge.

”Vi kan se, at det har gjort loven sårbar for skiftende regeringer. Fordi målene ikke er skrevet ind i kerneteksten,” siger hun.

Konkrete forpligtelser i lovgivningen er et af succeskriterierne, når man skal lave en klimalov, fordi der så er noget, man kan holde politikerne ansvarlige for, vurderer Nash.

Som da den britiske regering ville sætte deres CO2-mål lidt lavere, men Storbritanniens klimalovgivning tvang dem til at rådføre sig hos deres klimaråd først. Det endte med, at regeringen blev nødt til at sætte målet lidt højere, end de havde lyst til.

”De kan ikke bare vælge et tal. I Storbritannien skal det baseres på anbefalingen fra et ekspertråd,” siger Nash.  

Trækker regeringen i retten
Et andet eksempel, hun kommer med, er Irland. De klarer sig ikke specielt godt på klimaområdet og har en svagere lovgivning end Storbritannien, men den er alligevel stærkere end den danske, fortæller Nash.

Men på grund af den irske klimalov har NGO’ere og irske advokater trukket regeringen i retten, hvor et af hovedargumenterne lyder, at klimaloven ikke bliver opfyldt.

Lige nu har man i flere lande allerede truffet de nemme grønne løsninger, og det kan være svært at sige præcis, hvad der er sket på grund af lovgivningen, og hvad der ville være sket alligevel, fortæller Nash. Hun peger dog på, at klimalove vil spille en vigtigere rolle fremadrettet, hvor de svære valg skal træffes. Når transport, landbrug og forbrug skal indrettes mere klimavenligt.

”I fremtiden skal der tages meget sværere midler i brug, og det er her, strukturen af lovgivningen kommer i spil. Jeg kan være bekymret for, at Danmark uden et stærkt lovgrundlag kan få svært ved det. Fordi politikerne ikke bliver tvunget af loven til at gøre noget,” siger hun.

Tirsdag bliver borgerforslaget om en skærpet klimalovgivning i Danmark så behandlet i Folketinget. I borgerforslaget er et af hovedpunkterne, at der skal sættes femårige delmål for klimaindsatsen mindst 15 år frem.

Et forslag, som Nash bifalder.

”Det har den fordel, at der stilles krav til fremtidige regeringer og ikke kun til den nuværende. Det giver også virksomheder og befolkningen en slags sikkerhed om, hvilken retning landet vil tage,” siger hun.