Interview med Karsten Lauritzen: "Jeg har indkaldt Morten Bødskov i masser af samråd, jeg aldrig skulle have indkaldt ham i"

STRESS PÅ BORGEN: Folketinget bør ændre arbejdsmetoder for at forebygge stress, mener Venstres gruppeformand Karsten Lauritzen. Han synes, politikerne burde tale mindre med medierne, og han ønsker færre udvalgsposter til alle. Men han lader det være op til Ellemann at bedømme, om vi skal have viceministre, og om Mette Frederiksen kan have fået en god idé.

Karsten Lauritzen (V) pakker ministerkontoret ned i Skatteministeriet, efter at V har tabt regeringsmagten til S i 2019. Selv gik han ned med stress som minister, og nu har han idéer til nye måder for politikerne at arbejde på blandt andet med inspiration fra Norge og Sverige.
Karsten Lauritzen (V) pakker ministerkontoret ned i Skatteministeriet, efter at V har tabt regeringsmagten til S i 2019. Selv gik han ned med stress som minister, og nu har han idéer til nye måder for politikerne at arbejde på blandt andet med inspiration fra Norge og Sverige.Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Svedeture og søvnløse nætter gjorde Karsten Lauritzen opmærksom på, at han var en skatteminister med stress.

Det fortalte Venstres nuværende gruppeformand i august til Avisen Danmark, hvor han stod frem med sin historie om det stressende liv som minister. Han opfordrede til, at man også i politik stopper med at se stress som et svaghedstegn og gør det mere socialt accepteret at bede om hjælp.

Men har erfaringerne på egen krop også fået Karsten Lauritzen til at overveje, hvad man konkret kan gøre ved stress i dansk politik? Er der for eksempel brug for at aflaste ministrene med viceministre, og skal man overhovedet gøre noget?

Det har Altinget bedt om et interview om. Og Karsten Lauritzen stiller beredvilligt op. Han vil bare helst tale om folketingsarbejdet frem for ministerierne, så vi begynder på borgen.

Sandheden er, at mange slet ikke kan gabe over alle de mange møder, man skal til

Det er også derfor, jeg synes, det er en udfordring, at vi får flere og flere partier

Vi har været håbløst gammeldags
Gruppeformanden ser nemlig efter eget udsagn "mange på Christiansborg, der går ned med stress". Han nævner som eksempler nogle af dem, der har fortalt åbent om det, som Ida Auken og Alex Ahrendtsen. 

"Christiansborg er en særlig arbejdsplads, for man er meget sin egen chef. Du har enormt mange muligheder, og der sker en hel masse ting, så det vigtigste, du skal, er at prioritere," siger han. 

Min analyse er den samme som dengang, men om viceministre eller flere rådgivere lige er vejen frem, tør jeg ikke sige

Jeg har valgt at sige, at jeg vil ikke bruge ret meget tid på pressen

Sammen med det høje politiske tempo, mediedækning 24-7 og en hård debattone giver det grobund for stress, lyder Lauritzens analyse. Og det har partierne været for dårlige til at tale om både internt og på tværs. 

"I Venstre har vi været håbløst gammeldags," erkender han, men forsikrer, at det er blevet bedre under Jakob Ellemann-Jensens ledelse. Nu er der fokus på medarbejdertrivsel, og man bliver for eksempel aflastet af partiet, hvis man bliver oversvømmet af "200 borgerhenvendelser om drengeomskæring".

Mange små partier er en udfordring
Karsten Lauritzen så gerne, at man også overvejer at ændre nogle ting ved folketingsarbejdet generelt. For eksempel om de mange folketingsmedlemmer, der sidder i mange forskellige udvalg skal have færre. Fem poster er i dag ikke unormalt.

"Jeg tror, det er en stressfaktor for de fleste at sidde på så mange fagområder i stedet for at kunne grave sig ned i noget. Sandheden er, at mange slet ikke kan gabe over alle de mange møder, man skal til," siger han og nævner, at man i 2011 øgede antallet af udvalgsposter.

"I Danmark har vi jo valgt, at folketingsmedlemmerne skal være generalister. Man skal mene lidt om mange ting. I andre lande som Norge og Sverige graver man sig fagligt ned i nogle problemstillinger. Det har den fordel, at det faglige niveau blandt politikerne øges," siger Karsten Lauritzen, som selv mener at have nærmest fuldtidsarbejde alene i sin post som medlem af Europaudvalget.

Da man øgede antallet af udvalgsposter i det danske folketing, var det for at sikre, at også de mindste partier fik mulighed for at være repræsenteret i alle udvalgene. Hvis man i stedet valgte den norske model, hvor hver folkevalgte kun har én udvalgspost, ville de mindste partier være afskåret fra arbejdet i rigtig mange af Folketingets 26 stående udvalg, som arbejder med alt fra finanspolitik og sundhed til børn og transport. Eksempelvis har Nye Borgerlige kun fire mandater, Liberal Alliance tre og Alternativet et enkelt.

Hvad skulle man så gøre ved det?

"De kunne blive nogle større partier og få flere pladser," siger Karsten Lauritzen og griner lidt.

Men siger så:

"Det er også derfor, jeg synes, det er en udfordring, at vi får flere og flere partier. Der er kommet flere ind denne her gang, og der er endnu flere partier, der stiller op næste gang. Så må Folketinget jo forholde sig til, hvordan vi håndterer det, så vi kan få nogle gode arbejdsbetingelser".

Bruger mindre tid på pressen
Også medierne kan være en stressfaktor for politikere, vurderer gruppeformanden for Folketingets næststørste parti.

Men her har han selv fundet en simpel kur:

"Jeg har valgt at sige, at jeg vil ikke bruge ret meget tid på pressen," forklarer Lauritzen.

"At snakke med journalister er en voksende del af folketingsarbejdet, og det tager fokus og tid væk fra det, som, jeg synes, er vores kerneopgave: At kontrollere en regering, at sikre høj lovkvalitet, det parlamentariske arbejde. Det er derfor, det hedder at være parlamentariker. Alle kan være meningsdannere, men vi er rent faktisk med til at bestemme, hvad der skal stå i lovene og sikre, at der står det rigtige. Og det bruger vi for lidt tid på i dag," uddyber han. 

Hvad gør du konkret – siger du bare nej til pressehenvendelser?

"Jeg siger bare nej. Og så siger jeg, at de i stedet skal snakke med den eller den".

Du sender den videre til en kollega, der så kan bruge tid på det?

"Ja, men nogle vil også gerne".

Er det ikke en del af politikernes ansvar at stå på mål for deres politiske beslutninger, også i pressen?

"Hmmm... tjaaa... Jeg vil egentlig mene, det er ministrene, der skal forsvare det. Det er jo dem, der fremsætter lovforslag, så det er dem, der skal på banen".

Men Folketinget vedtager jo lovene?

"Ja, ja, men på en ministers forslag og anbefaling".

Så det er ikke en vigtig opgave for folketingsmedlemmer at tale med pressen?

"Jo, det er det, men alting med måde".

Kaldte i samråd for at få medieomtale
Efter at Karsten Lauritzen selv har været minister, har han også ændret syn på folketingsmedlemmernes brug af muligheden for at hive ministre i samråd.

Det kunne de godt gøre lidt mindre, mener han. For indkaldelsen bliver for ofte brugt til at skabe opmærksomhed om sig selv frem for sagen, vurderer gruppeformanden.

"Jeg kan sommetider læse i avisen, at nogen vil kalde en minister i samråd, og når man så følger lidt med, er der nogen, der glemmer at aflevere selve samrådsspørgsmålet. Der er nok en journalist, der har ringet og spurgt: Du er utilfreds, hvad vil du gøre?," siger han og bemærker, at "særligt os, der er i opposition, har pligt til at holde mængden af samråd nede og vælge de vigtigste ting".

Har du aldrig selv kaldt nogen i et samråd, som var mindre vigtigt?

"Ved du hvad, i mine fire år som retsordfører har jeg indkaldt Morten Bødskov i masser af samråd, jeg aldrig skulle have indkaldt ham i".

"Hvis man går ind og søger på det, kan man finde masser. Jeg skulle have valgt nogen færre ud og gjort det mere grundigt".

Hvorfor indkaldte du til så mange samråd dengang?

"Det var jo, fordi man fik medieomtale, og man kunne danne sig en profil på det," siger Karsten Lauritzen og anerkender, at den form for opmærksomhed er et behov hos særligt de nyvalgte og mere ukendte folketingsmedlemmer end ham selv.

I minutterne før interviewet med Altinget er Karsten Lauritzen (V) med til at udspørge forsvarsminister Trine Bramsen (S) i et samråd om sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er dog Enhedslisten, der har indkaldt til samrådet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Gik tidligere ind for viceministre
Nu taler vi meget om folketingsmedlemmernes arbejde, men dine oplevelser med stress var jo som minister. Kan man gøre noget der?

"Det er lidt sværere at gøre noget ved. I Skatteministeriet kunne jeg jo ikke sige til Folketinget, at jeg ikke vil svare på spørgsmål, eller at jeg ikke vil komme i samråd før om tre måneder. Det er jo ikke rimeligt," siger den tidligere minister.

Du har tidligere argumenteret for at indføre viceministre i ministerierne for at styrke det politiske over for embedsværket. Kunne det være en måde at aflaste ministeren på?

"Det, jeg sagde dengang, står jeg ved, men det er ikke Venstres officielle holdning. Man kan også overveje, hvor mange rådgivere man må have, og den her regering har jo valgt at mande op på rådgiversiden. Min analyse er den samme som dengang, men om viceministre eller flere rådgivere lige er vejen frem, tør jeg ikke sige," siger Karsten Lauritzen.

Departementschefen fik ret
Hans analyse dengang i 2013 var: "Ministrene har fået alt for mange ting på deres bord, og derfor overtager embedsmændene den politiske rolle. Løsningen er, at der udnævnes flere til at lave politik," som en ung Lauritzen sagde til Politiken.

To år senere blev han selv minister. I interviewet med Avisen Danmark fra august i år fortæller Karsten Lauritzen, at han som spritny minister holdt sit første møde med departementschefen i Skatteministeriet. Her slog han fast over for embedsmanden, at han som minister ikke ville bruge sin tid på drift – det var embedsapparatet meget bedre til.

Lauritzen ville som politikeren i huset have fokus på at "formulere politik og drive den politiske proces og binde bro mellem det, befolkningen mener, og hvad der er det fagligt rigtige at gøre", sagde han.

Departementschefen svarede, at Karsten Lauritzen nok ville finde ud af, at drift ville optage det meste af hans tid som minister. Og det fik embedsmanden ret i, for skandalesagerne om Skat væltede ud af skabene kort efter og fik næsten Karsten Lauritzen til at segne.

Set i lyset af de erfaringer, hvad ville så være argumentet imod at indføre viceministre?

"Så skal man betale ministerløn til ikke én, men flere ministre. Hvis der er flere partier, skal den ene så komme fra ét parti og den anden fra et andet? Det kunne godt risikere at blive noget rod. Og hvem bestemmer så i virkeligheden?," siger Karsten Lauritzen.

Han understreger, at Venstre ikke har taget stilling til spørgsmålet om juniorministre eller viceministre. Og at det er formand Jakob Ellemann-Jensen, der lægger linjen på den slags spørgsmål.

Kan V lære noget af Mette Frederiksen?
Den nuværende statsminister Mette Frederiksen har også gjort sig klare overvejelser om, hvordan man kan styrke ministrene i forhold til embedsværket.

Måske ikke så meget for at undgå stress, men for at give politikerne mere power i det, Frederiksen personligt til tider har oplevet som en kamp mod ufleksible embedsmænd.

Sammen med sin højre hånd indtil for nylig, Martin Rossen, indførte Mette Frederiksen blandt andet et politisk sekretariat i Statsministeriet med Rossen som daglig leder.

Hun gav ham fast plads i regeringens magtfulde udvalg og opfordrede andre ministre til at oprette deres egne politiske sekretariater. Og indtil Rossen stoppede, havde Frederiksen tre særlige rådgivere, hvor tidligere ministre højst har haft to.

Venstre har skarpt kritiseret Rossens plads i regeringsudvalg, fordi han i praksis kunne ligne en viceminister, som ikke stod til ansvar for Folketinget. 

Men bliver I i Venstre inspireret af nogle af de øvrige idéer? Kunne det være en måde at aflaste ministrene og give dem bedre mulighed for at være politikere?

"Vi er jo enige i, at politikerne skal være politikere. Men min erfaring som minister er, at når nogle embedsmænd kan være meget dominerende, så er det måske også, fordi ministeren er det i mindre omfang," siger gruppeformanden.

Måske har ministeren ikke tid til at udvikle politik?

"Ja, eller måske har ministeren ikke noget klart projekt eller opbakning til det i regeringen".

Men du siger jo, at du havde en klar skattepolitik, og alligevel følte du, at du druknede i andre ting. Er det ikke på en måde et demokratisk problem, hvis vælgerne har stemt på dig for at få noget Venstre-skattepolitik, men du har ikke tid til at føre den?

"Jo, men man kan sige, at Skatteministeriet er i en særlig situation og har været særligt udfordret. Der burde normalt være plads til politik i et skatteministerium," siger Karsten Lauritzen.

For meget udskiftning
Han hæfter sig ved, at man med de nuværende regler har mulighed for at give ministrene to til tre særlige rådgivere, og at man kan oprette politiske sekretariater i ministerierne.

Og så mener han, at der gælder det samme for ministre som for folketingsmedlemmer: Man bliver bedre og mere sikker som politiker, hvis man får lov at koncentrere sig om et område i længere tid.

"I Skatteministeriet var det et problem under skiftende regeringer, at der blev skiftet ud hele tiden. Folk skal være ministre for et område i noget tid for at komme ind i det, så de kan sætte deres aftryk," slutter Karsten Lauritzen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Lauritzen

Direktør, DI Transport, fhv. skatteminister (V)
ba.scient.adm. (Aalborg Uni. 2014)

0:000:00